Danske arbejdspladser planter træer med deres skridt
En række danske arbejdspladser deltager netop nu i en gå-udfordring i appen #walk15, hvor medarbejderes skridt konverteres til træer, når de plantes af Growing Trees Network i nye danske Folkeskove.

Med #walk15 har en række virksomheder fået mulighed for at deltage i en udfordring, hvor de over 4 uger skal se, hvor mange skridt de kan gå. Og hvert skridt tæller! Når kampagnen er slut, planter Growing Trees Network nemlig træer i nye Folkeskove for skridtene.
Alle skridt tæller
Målet er at alle medarbejdere, der deltager, går nok skridt til at plante et træ. “Det kræver, at man går omkring 8.000 skridt om dagen i gennemsnit, så man kan ikke bare ligge på sofaen” siger Cecilia Nielsen, der er initiativtager i Danmark sammen med Frederik Jensen. “Med #walk15 er det nemt for virksomheder at deltage og sætte fokus på medarbejdersundhed, og vores samarbejde med Growing Trees giver skridtene helt ny værdi” fortæller Frederik.
Lars Heiselberg Vang Jensen formand fra Growing Trees Network er superglad for det nye samarbejde hvor virksomheder og deres medarbejdere via deltagelse i #walk15-udfordringen øger medarbejdernes trivsel og sundhed samtidig med at hjælpe vores fælles planet. Lars forklarer: “Vores kære moder Jord kalder på mange nye skove som hjælp til at dæmme op for de tiltagende klimaforandringer. De nye Folkeskove er samtidig med til at sikre levesteder til dyr og planter, og så er de økologisk drevne Folkeskove med til at beskytte fremtidens rene drikkevand som de vandrende medarbejdere, deres familier og det omgivende samfund næres af.”
De første glade virksomheder i mål
Kampagnen i Danmark er først lige er startet, og en af de første virksomheder, som er kommet i mål med deres udfordring, er virksomheden Alfa Laval, hvor medarbejdernes 17.600.677 skridt nu sikrer finansiering af 83 træer. Medarbejder i Alfa Laval, Pia Olesen fortæller om deres deltagelse: “Gang er en sund og nem måde at være aktiv på og gang er for alle, så Alfa Laval Aalborg var i stand til at sætte et hold på 74 deltagere, som virkelig har gået til den store guldmedalje. Det har været så sjovt at deltage, og det har ført til daglige samtaler om, hvor mange træer vi nu har indsamlet.”
Hos Alfa Laval i Aalborg blev de så grebet af udfordringen, at de slog målsætningen om at gå skridt nok til at plante et træ hver: “vi er megastolte over at have slået vores udfordringsmål med over 5 millioner skridt. ’Godt gået’ går vi rundt og siger til hinanden.” tilføjer Pia Olesen.
Nu kan alle danske arbejdspladser tilmelde sig
Sammen med de andre virksomheder, der i løbet af februar deltog i udfordringen, er det allerede blevet til 614 træer og en længere række virksomheder er nu i gang med at gå eller skal til at starte.
“De første virksomheder har til og med april til at afvikle deres udfordringen og derefter bliver det spændende at se, hvor mange skridt, virksomhederne tilsammen har gået. Jeg tror, der bliver til rigtig, rigtig mange træer” siger Cecilia fra #walk15, før hun afslutter: “Og det her er jo bare den første kampagne. Nu kan alle virksomheder tilmelde sig, så jeg håber, vi kan øge medarbejdersundhed- og trivsel, og i samarbejde med Growing Trees Network plante en hel skov med skridt. Det er drømmen”
Nøgleord
Kontakter
Growing Trees Network Global ApS
Formand, Lars Heiselberg Vang Jensen
Mobil: 4015 3594
Mail: lars@growingtrees.dk
Hjemmeside: www.growingtrees.dk
#Walk15
Country Managwer, Cecilia Høholt Nielsen
Mobil: 3168 7802
Mail: Cecilia@walk15.app
Hjemmeside: www.walk15.app
Billeder
Links
Information om Growing Trees Network
Om Growing Trees Network
Growing Trees Network har siden 2012 via koncept Folkeskoven.dk arbejdet for, at danskerne kan plante mere skov for klimaet, bevarelse af rent drikkevand og nye levesteder for dyr og planter på offentlige og private jorde i DK. Pt. er plantet 100 Folkeskove i Danmark, og arbejder også for rejsning af skove i udlandet, hvor træplantningen ydermere bistår lokalbefolkningens livsbetingelser.
Den nye Folkeskov i Rugballegård Skov bliver landets største og mest artsrige Folkeskov. Der bliver plantet ikke mindre end 52 forskellige arter af træer og buske af især hjemmehørende arter. Med tiden vil vinden og dyr sprede frø fra omgivelserne og bidrage til, at artsvariationen i den nye Folkeskov bliver endnu større.
Rugballegård Folkeskov indvies på Mother Earth Day d. 22. april kl. 16-18.
Om #walk15
#walk15 er en app, der motiverer til at gå - hver dag. Vlada Musvydaite lancerede i 2019 appen i Litauen,hvor der allerede nu er 250.000 brugere, som fordeler sig på virksomheder, organisationer, offentlige institutioner og privatpersoner. Initiativet har nu fundet vej til Danmark, og i februar begyndte de første inviterede virksomheder at gå med i Danmark, og tilmelding er nu mulig for alle.
Virksomheder kan tilmelde sig gå-udfordringen på www.walk15.dk
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Nyhed: De første ’åbne’ Klimaskove med CO2 ejerskab indvies dette forår18.5.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når vi skal CO2 klima reducere er det vigtigt, at vi bruger alle løsninger til rådighed. Naturens løsning med træer der vækster er en effektiv CO2 støvsuger.
Nu kan vi - publikum og fans - gøre en forskel, når vi går til koncerter og andre arrangementer9.5.2022 10:09:55 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun arrangørerne og musikerne, der skal gøre noget for miljøet og klimaet – vi, som gæster, får nu muligheden for at gøre noget vigtigt for vores kommende generationer via People United for Nature. People United for Nature er et helt nyt unikt fællesskab på tværs af aldre, kulturer, organisationer, miljø og grænser, der kan flytte os tættere på at nå FN's verdensmål - ikke mere snak og tvivl om hvordan, nu gør vi noget og handler.
Når blomster givet som gave også hjælper til plantning af nye Folkeskove28.4.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom og plant træer og buske den 29. april kl. 14-15.30 i Hørup Folkeskov. Tilplantning af Hørup Folkeskov sker lige nu syd for Slangerup Her i foråret plantes 130.000 træer og buske doneret af Interflora og deres kunder. Tilplantningen sker i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og skovrejsnings NGOén Growing Trees Network, hvor det er Interflora og deres blomster købende kunder, som har donerer træer og buske til Hørup Folkeskov. Jorden, der plantes på, er finansieret af Hovedstadens forsyningsselskab (HOFOR) som hjælp til sikring af fremtidigt rent drikkevand i København, og der må fremover ikke bruges pesticider eller andre miljøfremmede stoffer.
Tag familie, venner m.fl. med når vi sammen på Moder Jords Dag indvier Danmarks største Folkeskov i Horsens fredag d. 22. april kl. 16 – 17.3021.4.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationale Moder Jords Dag fejres d. 22. april for at minde os om, at jorden og dens økosystemer giver os liv og næring. I anledningen indvies i år Rugballegaard Folkeskov i Horsens. Med sine nyplantede 185.000 træer og en beliggenhed direkte op ad Åbjergskoven, Bygholm Sø og Bygholm Park, fordobles Rugballegård Skovs samlede størrelse af det store og meget varierede, bynære naturområde ved Bygholm Ådal.
Første Folkeskov på privatejet jord plantet!13.12.2021 11:47:07 CET | Pressemeddelelse
Det gør en forskel, når virksomheder og private lodsejere tager fælles ansvar og indgår aftale om at rejse nye Folkeskove. PLUS A/S har doneret 7.500 træer af i alt 14.000 træer til Danmarks første Folkeskov plantet på en privat lodsejers jord. Folkeskoven er beliggende ned til naturperlen Skærsø – en af Danmarks reneste søer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum