Danskdesignet special-øreprop skal måle astronauters søvn

Søvn er vigtig for vores sundhed og velbefindende, og dårlig søvn har mange negative konsekvenser, eksempelvis for vores opmærksomhed, hukommelse, beslutningstagning, kreativitet og dømmekraft.
Astronauter, der konstant lever uden tyngdekraft og i en kunstig dag-nat-cyklus, får forstyrret deres naturlige døgnrytme og søvnmønstre. Faktisk er søvn det, astronauter isoleret set klager mest over.
For at undgå de negative kort- og langsigtede bivirkninger ved dårlig søvn vil Aarhus Universitets Center for Øre-EEG bidrage med teknologi, der kan monitorere astronauters søvn på en yderst skånsom og diskret måde - såkaldt øre-EEG (øre-ElektroEncefaloGrafi).
I projektet Sleep in Orbit skal teknologien med astronaut Andreas Mogensen op til den Internationale Rumstation for at undersøge forskellene mellem søvnmønstre på jorden og i rummet.
”Søvn er en slags biomarkør for vores helbred og velbefindende. Faktisk har rigtig mange sygdomme også tilknyttede forandringer i den måde, vi sover på. Det gælder eksempelvis for en lang række psykiatriske og neurodegenerative sygdomme. Generelt er der en meget uklar sammenhæng mellem oplevet søvnkvalitet og fysiologisk søvn. Men det er den fysiologiske søvn, der er afgørende for vores kognitive funktioner” siger professor Preben Kidmose, der leder Aarhus Universitets Center for Øre-EEG.
Han fortsætter:
”I dag ved man noget om, hvordan astronauter oplever deres søvn i rummet, men meget lidt om, hvordan rummet påvirker deres søvn rent fysiologisk. Det er bl.a. det, vi skal måle på i projektet her. Og så er det også vores opgave at analysere søvnmønstre og finde forskelle mellem den måde, astronauten sover på jorden, og den måde, som astronauten sover på i rummet.”
Øre-EEG er et lille apparat, der sidder i øret og måler hjernens elektriske aktivitet. Metoden måler de ekstremt små spændingsændringer på hudens overflade inde i øret, som skyldes elektrisk aktivitet i hjernens neuroner.
Søvnstadier er per definition relateret til hjernetilstande, og disse kan vurderes ud fra hjernens elektriske signaler.
”Vi har arbejdet på at udvikle øre-EEG teknologien i mere end 15 år som en generel metode til at måle elektrisk aktivitet fra hjernen uden for laboratoriet. Og det viser sig at øre-EEG er utrolig god til at karakterisere vores søvn. Med teknologien har vi en unik mulighed for langsigtede målinger af vores hjerneaktivitet. Derfor kan vi begynde at studere ting, vi ellers ikke i dag kan måle på. Eksempelvis hvordan vores søvn varierer over tid, og hvordan den er påvirket af omgivelserne,” siger Preben Kidmose.
Den beskyttede og diskrete placering af selve apparatet gør metoden attraktiv i forhold til traditionelle EEG-målinger, som gør brug af elektroder placeret oven på hovedet.
Dermed er øre-EEG langt mere skånsom og mindre forstyrrende end traditionelle søvn-målinger, og det gør teknologien ideel til langsigtet overvågning af søvnmønstre uden at forstyrre søvnen.
”Dette projekt er vigtigt, fordi vi i fremtiden formentlig kommer til at opholde os meget mere og i meget længere tid i rummet. Og det er vigtigt at forstå, hvordan det påvirker vores søvn. Det, at vi præcist kan karakterisere søvnen, vil også kunne hjælpe os til at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe astronauterne til at få en bedre søvn i rummet. Professor Kidmoses teknologi er et klassisk eksempel på, hvordan vi på de tekniske videnskaber udvikler løsninger, der hjælper mennesker. Jeg glæder mig meget til at følge projektet,” siger Eskild Holm Nielsen, dekan for Aarhus Universitets Faculty of Technical Sciences.
Projektet, der går under navnet Sleep in Orbit, vil undersøge forskellene mellem søvnmønstre på jorden og i rummet ved hjælp af øre-EEG-baseret søvnovervågning for at sikre de bedst mulige leve- og arbejdsforhold for astronauter.
Til projektet leverer Aarhus Universitet det måleudstyr, der skal bruges til at måle øre-EEG, samt de algoritmer der skal bruges til at beregne søvnstadierne. Selve dataanalysen kommer til at foregå på Aarhus Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Professor Preben Kidmose
Aarhus Universitet, Institut for Elektro- og Computerteknologi
Mail: pki@ece.au.dk
Tlf.: +4541893321
Journalist Jesper Bruun
Mail: bruun@au.dk
Tlf.: +4542404140
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
Forskere sætter hvepse ind i kampen mod skadedyr på kål27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Du er garanteret også skide irriteret over hvepse, der går i din marmelademad eller din øl, når du sidder og nyder sommeren. Nu undersøger forskere, om man kan spinde guld på det lille ’møjdyr’, ved at bruge hvepse til en mere bæredygtig produktion af kål og andre afgrøder, der plages af sommerfuglelarver.
Din shampoo, balsam og sæbe kan være giftig for smådyr i vandet26.6.2025 11:46:58 CEST | Pressemeddelelse
Stofferne i plejeprodukterne er indtil nu fløjet under myndighedernes radar. Det har nemlig ikke været lovpligtigt at teste dem.
Nu kan alle hjælpe med at overvåge naturen i Lille Vildmose18.6.2025 07:28:31 CEST | Pressemeddelelse
I Lille Vildmose er en ny aktivitet i gang, hvor helt almindelige mennesker kan være med til at overvåge naturens udvikling. Aktiviteten er finansieret af projektet Wet Horizons og handler om at inddrage alle, der har lyst, i arbejdet med at genskabe og beskytte moserne.
Elvira vil gøre op med 40 år gamle tal: Vi skal opdatere den måde, vi udregner metanudledning fra grise17.6.2025 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab vil opdatere beregningsgrundlaget for metanudledning fra grise, så de nationale emissionsopgørelser i fremtiden bliver mere retvisende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum