Dansk virksomhed med til at afhjælpe plastikforurening i verdenshavene
Det flyder med plastikaffald i verdenshavene og på strandene. I løbet af de seneste 50 år er plastproduktionen på verdensplan steget med over 250 millioner tons, og hvert år ender mellem 4 og 12 millioner tons plast i verdenshavene. Et tal som forventes at blive fordoblet i løbet af de næste 10 år. Plastikforurening i verdenshavene er dermed et stort problem, med store konsekvenser for dyr, miljø og i sidste ende os selv. Derfor vil FN frem mod 2020 forhandle sig frem til en traktat, som skal beskytte verdenshavene mod plastikforurening.
Fra havaffald til soldug
Mens FN diskuterer fremtiden, har flere virksomheder taget fat om nutiden. En af dem er danske Mogens Rasmussen A/S i Middelfart, som sælger sol- og vindafskærmninger, som netop er begyndt at udbyde et nyt produkt, en soldug til indvendig brug, fremstillet af affaldsplast fra verdenshavene.
– Vi ved, at plastik er et stigende problem, og det ligger os meget på sinde at levere bæredygtige produkter. Derfor er vi også stolte over, at vi kan markedsføre soldug produceret af affaldsplast materialer. Det er selvfølgelig kun en dråbe i havet, men vi er glade for at være med til at afhjælpe plastikforureningsproblemet, fortæller Peter Gjerløff, direktør hos Mogens Rasmussen.
Godt for indeklimaet
Soldugen, som Mogens Rasmussen A/S har fået fremstillet af affaldsplast, er ikke kun godt for havmiljøet. Den er også med til at sikre et sundt indeklima i kontorbygninger, som er domineret af glasfacader.
– Solstråler kan gøre arbejdsmiljøet ulideligt på grund af varmeudviklingen og det blændede lys. Med den nye soldug, kan vi afskærme solen endnu bedre og sikre et godt indeklima i kontorbygninger, hvilket smitter positivt af på trivsel og effektivitet, slutter Peter Gjerløff.
Endnu kender Middelfart-virksomheden ikke potentialet for den ny soldug, men med de miljø- og bæredygtighedstendenser, der er i samfundet, mener Peter Gjerløff, at der er et stort marked for soldugen fremstillet af plastikaffald. Og det passer godt med Mogens Rasmussens holdninger til bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Nøgleord
Kontakter
Peter Gjerløff
Direktør, Mogens Rasmussen A/S
(+45) 29 99 24 91
pgj@mras.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Mogens Rasmussen A/S
Mogens Rasmussen A/S leverer akustikløsninger, facadesystemer og solafskærmning. Virksomheden har 20 års erfaring med skræddersyede løsninger til byggeriet og er dansk agent for førende producenter som Armstrong (USA), Hunter Douglas (Holland) samt Rodeca og Markilux (Tyskland). www.mras.dk
Følg pressemeddelelser fra Mogens Rasmussen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mogens Rasmussen A/S
Stort potentiale i DGNB-byggeri for mindre virksomheder4.1.2018 09:27:00 CET | Pressemeddelelse
Grønne beslutninger vinder frem i byggeriet og giver vækstmuligheder for mindre virksomheder, hvis de kan tilbyde bæredygtige løsninger. Det kunne den fynske virksomhed Morgens Rasmussen A/S.
Effektiv solafskærmning uden udvendig montage3.7.2017 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leverandør til byggeindustrien, Mogens Rasmussen A/S, lancerer et unikt rullegardin til professionelle kunder, der sikrer et sundt indeklima i bygninger, hvor udendørs afskærmning ikke er muligt.
Produktnyhed til byggeriet: Innovativt filtloft fra Hunter Douglas klar til kontraktmarkedet11.1.2017 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den hollandske byggevareleverandør Hunter Douglas lancerer et nyudviklet og enestående filtloft. I Danmark kommer Mogens Rasmussen A/S fra Middelfart til at stå for salget, og forventningerne er store.