Stort potentiale i DGNB-byggeri for mindre virksomheder
Det bliver mere og mere populært at opføre det såkaldte DGNB-certificerede byggeri i Danmark. DGNB-certificeringen vægter miljø, økonomi og sociale forhold lige højt og tager afsæt i kriterier udviklet af organisationen DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) i Tyskland.
I Danmark er det Green Building Council Danmark, der administrerer certificeringerne, og ifølge direktør Mette Qvist har organisationen i dag certificeret 40 bygninger, og der er 70 mere på vej, som afsluttes over de næste tre år.
Svært at finde danske leverandører
I september blev det nye Rådhus i Middelfart, der lever op til guld-certificering efter danske standarder, indviet. Hos 5E Byg, der var totalentreprenør på projektet, oplever man en stigning i større byggeprojekter, hvor ønsket er at leve op til DGNB-certificering. Men entreprenørvirksomheden har oplevet udfordringer ved at finde produkter, der kan klare kravene bag certificeringen.
– Det vil helt klart være et parameter for mange virksomheder, at de kan levere materialer og løsninger, der kan leve op til certificeringen. Der er strenge krav, og vi kan ikke bare gå ud og købe de produkter, vi plejer. Nogle gange kan vi ikke finde godkendte produkter i Danmark. Derfor er der gode muligheder for mindre danske virksomheder, der udvikler produkter, der lever op til DGNB-kravene, og de vil være interessante for os at samarbejde med, siger byggeleder Frank Hansen fra 5E Byg.
DGNB bliver et konkurrenceparameter
En af de virksomheder, der har haft succes med at videreudvikle på deres eksisterende produkter, er den fynske virksomhed Mogens Rasmussen A/S, der var leverandør til rådhusbyggeriet i Middelfart.
– Vi leverede solafskærmning, der bestod af en udvendige zip-screen, udvendige faldarmsmarkise og indvendige mørklægninger. Alle dele er dækket af certificering, hvilket vil sige, at alle produkterne skulle leve op til kravene om PVC- og kromfri materialer, ellers ville det få betydning for hele projektets samlede pointscore, forklarer projektleder Kim Sølvhøj Germansen fra Mogens Rasmussen A/S.
Udfordringen har haft positiv betydning for den fynske virksomheds fremtid. I samarbejde med deres leverandør havde Mogens Rasmussen A/S succes med at udvikle både zip-screen og duge helt uden krom og PVC.
– Det betyder, at vi fremadrettet kan markedsføre os på, at vi har et produkt, der lever op til certificeret DGNB-byggeri. Det bliver et konkurrenceparameter i fremtiden. Byggeregulativerne bliver strammere, og for eksempel kontorbygninger skal i højere grad repræsentere virksomhedernes grønne profil, siger Kim Sølvhøj Germansen.
Kontakter
Kim Sølvhøj Germansen
Projektleder, Mogens Rasmussen A/S
(+45) 63 41 24 96
kg@mras.dk
Billeder
Information om Mogens Rasmussen A/S
Mogens Rasmussen A/S leverer akustikløsninger, facadesystemer og solafskærmning. Virksomheden har 20 års erfaring med skræddersyede løsninger til byggeriet og er dansk agent for førende producenter som Armstrong (USA), Hunter Douglas (Holland) samt Rodeca og Markilux (Tyskland). www.mras.dk
Følg pressemeddelelser fra Mogens Rasmussen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mogens Rasmussen A/S
Dansk virksomhed med til at afhjælpe plastikforurening i verdenshavene26.9.2018 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens FN forhandler om en traktat, som skal beskytte verdenshavene mod plastikforurening, gør Mogens Rasmussen A/S noget ved det plastikaffald, som allerede er endt i vandet. Det genanvendes til en soldug.
Effektiv solafskærmning uden udvendig montage3.7.2017 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leverandør til byggeindustrien, Mogens Rasmussen A/S, lancerer et unikt rullegardin til professionelle kunder, der sikrer et sundt indeklima i bygninger, hvor udendørs afskærmning ikke er muligt.
Produktnyhed til byggeriet: Innovativt filtloft fra Hunter Douglas klar til kontraktmarkedet11.1.2017 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den hollandske byggevareleverandør Hunter Douglas lancerer et nyudviklet og enestående filtloft. I Danmark kommer Mogens Rasmussen A/S fra Middelfart til at stå for salget, og forventningerne er store.