GoTutor

Dansk udbyder af lektiehjælp overtaget efter konkurs

Del

Tutor Company opkøber konkursramt virksomhed, der skal fortsætte med at udbyde lektiehjælp og afholde faglige sommerferiecamps for børn og unge.

Koncernen Tutor Company (som står bag lektiehjælpsvirksomheden GoTutor) har købt dele af konkursboet efter ElevAkademiet ApS, og de har planer om at reetablere aktiviteten heri.

Overtagelsen omfatter hjemmeside, domæner, kundedatabase, undervisere og mediemateriale, og der forventes en årlig millionomsætning ud fra disse aktiver allerede fra næste år.  

ElevAkademiet ApS blev erklæret konkurs ved skifteretten i Aarhus den 18.07.2019. Efter en hurtig forhandling med kurator og kreditorer blev løsningen, at Tutor Company ApS reetablerer ElevAkademiets aktiviteter, der fortsætter med at fokusere på afholdelse af ferielejr for børn i folkeskolen, der har interesse for teknologi og som ønsker at møde ligesindede. 

Udtalelse fra Mads Christensen, adm. direktør i Tutor Company: 

“Vi har hos Tutor Company fulgt med i ElevAkademiets rejse, og vi har altid kunne identificere os med deres position, signaler og værdier. Virksomhedens hovedvirke har været sommercamps i skolernes ferier, som især har vakt vores interesse. 

I netop ferierne har Tutor Companys virksomheder i Danmark og Norge (GoTutor.dk, GoTutor.no og Zedubra) store udfordringer med at opretholde omsætningen. Disse virksomheder fokuserer nemlig på 1:1-lektiehjælp til klasseundervisningen i skoleåret. Faglige camps i skoleferierne har derfor altid været interessant for os. Denne interesse er blevet større de sidste par år; vi oplever en øget efterspørgsel på oplevelser og faglige aktiviteter via leg, læring og socialt samvær fra både børn og deres forældre. 

I forbindelse med ElevAkademiets konkurs opstod der pludselig en mulighed for at igangsætte disse aktiviteter, som vi ikke kunne sige nej til. Vores strategi bliver at lade ElevAkademiet fortsætte som hidtil; dvs. en 100 % selvstændig enhed med eget brand, men som samtidig kan trække på Tutor Companys infrastruktur herunder vores kontorer i København. Ydermere ser vi store muligheder i at overføre konceptet til andre typer camps for børn, ikke kun i Danmark, men også i nogle af de andre lande, hvor vi fører virksomhed. 

Eksempler på sommercamps kan være sprogcamps, musikcamps eller fotograficamps. Med andre ord: Et slags efterskoleophold, hvor børn og unge har mulighed for at deltage i en kort periode og ikke over et helt år. På den måde vil flere familier have mulighed for at give deres børn denne oplevelse, uden at det skal vare et helt skoleår. Børnene kan få glæde af at blive klogere på deres interesser og få nye venner. Tutor Company er nemlig stor tilhænger af, at læring skal komme fra ren passion, interesse og lyst”.  

Kontakter

Mads Christensen
adm. direktør, Tutor Company
42 41 56 62
mc@gotutor.dk

Billeder

Information om GoTutor

GoTutor
GoTutor
Trondhjemsgade 2
2100 København Ø

71 99 71 90https://gokarakter.dk/