GoTutor

Ledende dansk udbyder af lektiehjælp skifter navn og udbreder konceptet globalt

Del
Det nye navn markerer, at virksomheden GoKarakter netop er startet op i Norge og planlægger at udbrede konceptet globalt de kommende år. Fra d. 5. juli skifter GoKarakter navn til GoTutor, som ifølge virksomheden bedre forklarer konceptet på tværs af landegrænser.

Siden opstarten i 2014 har virksomheden tilbudt lektiehjælp som GoKarakter, men fra d. 5. juli vil GoTutor erstatte det gamle navn. Det er et navneskift, der afspejler ambitiøse planer for international skalering samt en tydeliggørelse af virksomhedens position på et marked, der er i meget kraftig vækst i Danmark og mange steder i udlandet. 

GoKarakter er Danmarks næststørste udbyder af lektiehjælp. I det første halvår af 2019 påbegyndte virksomheden sin internationale rejse og startede virksomhed op i Norge, hvilket de i dag har stor succes med.  

“Vi har i forbindelse med planerne om at føre vores koncept ud over de danske grænser valgt at skifte til et navn, der kan fungere uanset hvor i verden, man befinder sig”, siger Mads Christensen, administrerende direktør i GoKarakter. 

Navneskiftet kommer også i kølvandet på virksomhedens erfaringer med, at “GoKarakter” er misvisende i forhold til deres vision og koncept:

“Vi har længe vidst, at GoKarakter er et navn, der faktisk står i kontrast med de problemer, vi løser. Vi synes, at GoTutor passer bedre til vores vision om at "sætte punktum for dårlig trivsel i skolen". Vores kernemålgruppe er familier, hvor skolen er en udfordring ved, at manglende motivation, dårlig trivsel og tro på egne evner præger hverdagen. Med andre ord handler det om at være glad i skolen og have lyst til læring i et eller flere fag. GoTutor passer meget bedre ind her. Navnet appellerer dermed ikke kun til dem, der ønsker høje karakterer, men i høj grad også til dem, der har brug for en tutor som supplement til skolen. Vi oplever, at denne gruppe er kraftigt voksende fra år til år i takt med, at flere forældre bliver klar over muligheden for privat lektiehjælp”, siger Mads Christensen. 

Siden 2014 har GoKarakter afholdt mere end 40.000 timers lektiehjælp, og de har i dag over 600 undervisere tilknyttet. Tallet forventes at stige til over 1000 undervisere i løbet af 2020. Konceptet fungerer på den måde, at forældre med børn, der har brug for lektiehjælp, får en lektiehjælper hjem til sig. GoTutors fastansatte rådgivere tildeler eleven en nøje udvalgt underviser baseret på faglighed, interesser, personlighed og ikke mindst en dyb behovsanalyse af eleven sat op mod underviserens kompetencer og profil. Undervisningen foregår typisk 2 timer om ugen i 3-12 måneder. 

Om navnet og brandidentiteten:

Det nye navn, GoTutor, benytter termen 'tutor', der defineres som en person, der hjælper og vejleder studerende. Det er en præcis beskrivelse af, hvilken service der tilbydes. 

Navnet passer desuden også ind i visionen om at sætte punktum for dårlig trivsel i skolen. Børnene skal ikke føle, af dem, at de får en god karakter, hvilket det gamle navn godt kunne tendere til at betyde. Med navnet GoTutor er virksomheden klar til at vejlede børn og unge gennem en tutor – uanset hvilke at det forventes problemer, de har i skolen.

Når GoTutor ser dagens lys i juli, vil det være med samme brandidentitet og logo, som ifølge virksomheden spiller godt overens med både navn og vision.

Kontakter

Mads Christensen, adm. direktør
Telefon: 42 41 56 62
mc@gokarakter.dk

Billeder

Information om GoTutor

GoTutor
GoTutor
Trondhjemsgade 2
2100 København Ø

71 99 71 90https://www.gotutor.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye