Uno Transport

Dansk transportvirksomhed veksler nedgang til markant vækst

Del

Uno Transport strømlinede forretningen og præsenterer markant vækst i indtjeningen i et netop offentliggjort regnskab for 2019.

Uno Transport er pionerer i transport til og fra Danmark, Baltikum og Rusland. Virksomheden har brugt de sidste tre år på at strømline og stramme op. Det har givet pote, og er nu tilbage på toppen i transportbranchen. Foto: Uno Transport.

For tre år siden fremlagde Transportvirksomheden Uno Transport for første gang et årsregnskab langt under forventning. Siden opstarten i 1999 havde virksomheden ellers redet på en bølge af succes, men nye konkurrenter på det Østeuropæiske marked og blind tro på egen succes var udslagsgivende for et massivt indtjeningsdyk i 2017.

Sidenhen er nedgang vendt til overskud igen. I det netop offentliggjorte regnskab for 2019, præsenterer Uno Transport en fortjeneste, der samlet er steget med 151 procent i perioden 2017-2019. Et overskud, som ifølge Kim Uno Mogensen, der er direktør hos Uno Transport, er et resultat af blandt andet strategiske til- og fravalg og en generel strømlining af virksomheden og dens services og kernekompetencer.

– Nedturen i 2017 fik os til at gentænke vores forretning. Dels ved at gennemgå og skære ned på vores udgifter, og dels ved at udvide og skærpe vores kernekompetencer og services, så vi kan tilbyde kunderne endnu bedre og mere agile løsninger. Det har fået os på ret kurs, og vi er igen tilbage, hvor vi ønsker at være indtjeningsmæssigt, fortæller han.

Flere specialopgaver

I dag har virksomheden udvidet forretningen til at omfatte flere specialopgaver for kunderne. Det kan være alt lige fra de små og skræddersyede projekter som at flytte en fabrik fra et land til et andet, til oversize transport på åbne trailer og crosstrade af mange forskellige varer, som går på tværs af europæiske landegrænser uden nødvendigvis at runde Danmark undervejs.

– Transport til og fra Danmark, Baltikum og Rusland vil fortsat udgøre vores kerneområde, men vi har set værdien i at være langt mere omstillingsparate. Derfor fylder special- og projektopgaver nu væsentligt mere i ordrebogen end tidligere. På et marked med mange tunge spillere, kan vi med vores stærke internationale netværk og mange års erfaring tilbyde effektive og kundenære løsninger på store som små problemstillinger, som andre aktører enten ikke kan eller vil løse, siger Kim Uno Mogensen. Han tilføjer:

– Inden krisen i 2017 havde vi ikke nok fokus på at følge og optimere på økonomien, da vi efter en lang årrække med vind i sejlene automatisk var overbeviste om, at vi tjente penge. Vi har derfor arbejdet hårdt på at minimere vores udgifter og strømline vores arbejdsopgaver- og processer. Resultatet er en langt sundere forretning, siger Kim Uno Mogensen.

Kundeoplevelsen er i fokus

Umiddelbart inden coronapandemiens udbrud var Uno Transport klar til at udvide deres projektrepertoire efter tre års genopbygning af forretningskonceptet. De planer er midlertidigt sat på standby på grund af coronaens betydning for Uno Transports kunder. Fokus er i stedet rettet mod at fastholde den positive udvikling, som virksomheden har haft siden krisen i 2017.  

– Der har været færre projekter under coronakrisen, så vores fokus er nu på at komme endnu tættere på vores kunder og se på, hvilke andre koncepter og løsninger, vi kan tilføje til samarbejdet. Af erfaring har vi lært, at det går stærkt med vigende resultater, hvis man ikke holder hånden på roret hele tiden, og netop derfor har vi ekstra skarpt øje på bundlinjen og på at pleje vores eksisterende kunderelationer, siger Kim Uno Mogensen.

Nøgleord

Kontakter

Kim Uno Mogensen
Direktør, Uno Transport
(+45) 21 62 60 46
uno@unotransport.com

Billeder

Uno Transport er pionerer i transport til og fra Danmark, Baltikum og Rusland. Virksomheden har brugt de sidste tre år på at strømline og stramme op. Det har givet pote, og er nu tilbage på toppen i transportbranchen. Foto: Uno Transport.
Uno Transport er pionerer i transport til og fra Danmark, Baltikum og Rusland. Virksomheden har brugt de sidste tre år på at strømline og stramme op. Det har givet pote, og er nu tilbage på toppen i transportbranchen. Foto: Uno Transport.
Download
Transportvirksomheden Uno Transport har præsteret et overskud på 151 procent over de sidste tre år. Foto: Uno Transport.
Transportvirksomheden Uno Transport har præsteret et overskud på 151 procent over de sidste tre år. Foto: Uno Transport.
Download
Hos Uno Transport har man strømlinet virksomheden og er gået fra et skuffende regnskab i 2017 til et millionoverskud i 2019. Foto: Uno Transport.
Hos Uno Transport har man strømlinet virksomheden og er gået fra et skuffende regnskab i 2017 til et millionoverskud i 2019. Foto: Uno Transport.
Download

Information om Uno Transport

Uno Transport
Jens Juuls Vej 20
8260 Viby J

7020 8011https://www.unotransport.com/

Uno Transport er en danskejet transportvirksomhed, som siden oprettelsen i 1999 har været specialister i transporter til og fra de Baltiske lande, Rusland og Ukraine. Uno Transport beskæftiger over 60 ansatte fordelt på hovedkvarteret i Aarhus, underafdelingen i Værløse samt lokale kontorer i Litauen, Letland, Rusland og Ukraine.  www.unotransport.com

Følg pressemeddelelser fra Uno Transport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.