
Dansk top-app opkøber norsk top-app

To unge iværksættere startede i 2009 eTilbudsavis-app'en. Modsat mange andre startups, som bliver solgt efter nogle år, så er eTilbudsavis nu gået den modsatte retning og har købt sin største konkurrent i Norden. Opkøbet bringer eTilbudsavis fra ca. 650.000 til 1.000.000 månedlige brugere mens det daglige antal brugere nærmer sig 200.000. Brugerne benytter eTilbudsavis til at få inspiration fra tilbudsaviser til dagligdagens indkøb, finde tilbud i nærheden og planlægge indkøb.
Tre unge, norske studerende startede i 2013 Mattilbud-app'en, som i dag har mere end én mio. downloads i Norge - et land med blot 5,2 mio. indbyggere - hvilket gør app'en til en af Norges mest populære. App'en lader nordmænd finde tilbud på madvarer fra de norske dagligvarebutikker. For at bringe Mattilbud videre til næste niveau, var det dog vigtigt at finde en ny ejer med de rette ambitioner for fremtiden, forklarer medstifter af Mattilbud, Andreas Jørgensen:
- eTilbudsavis arbejder med tilbud, ligesom os, men har været i gang siden 2009 - altså tre år mere end os. De har formået at skabe en utrolig populær app med flere end to mio. downloads, alene i Danmark. eTilbudsavisapp'en er samtidigt baseret på en solid forretningsmodel, hvor der bliver skabt store fordele for detailbranchen, og holdet bag app'en har nogle spændende ambitioner for fremtiden. Det føles derfor som det helt rigtige sted at lade Mattilbud leve videre.
Det er kun starten - nu skal app'en og markedet løftes til næste niveau
Holdet bag eTilbudsavis-app'en har store ambitioner for både Mattilbud-app'en og tilbudsavis-markedet generelt:
- Stifterne af Mattilbud har opbygget en yderst populær app. Vi har en del funktioner i vores egen app, som brugerne af Mattilbud har efterspurgt, så vi vil bruge disse til at gøre oplevelsen endnu bedre i Mattilbud. App'en er samtidigt begrænset til madvarer, som navnet indikerer, og vi har selv et bredere udvalg i vores egen app i Norge, så vi planlægger at bygge bro mellem de to apps, men beholder Mattilbud-navnet, fortæller Christian Birch, medstifter af eTilbudsavis.
300.000 downloads har eTilbudsavis i forvejen selv i Norge og med yderligere én million downloads med Mattilbud, baner opkøbet vejen for at eTilbudsavis kan bringe markedet for tilbudsaviser til et helt, nyt digital niveau i også Norge:
- Tilbudsaviserne er utroligt populære digitalt, men nuværende PDF udgave af tilbudsaviserne er samtidigt utrolig begrænset i sine muligheder. Vi har derfor lanceret Incito, som er vores nye, digitale format for tilbudsaviser. Det bygger på alt det gode fra nuværende PDF tilbudsavis, men er bygget automatisk og med fri mulighed for at udfolde digitale muligheder, fx personalisering. For nylig har hele Coop i Danmark taget Incito til sig og med Mattilbud får vi nu mulighed for at rulle Incito ud til også Norge, så det er kun starten, som vi har set med opkøbet af Mattilbud, afslutter Christian Birch.
For yderligere information, kontakt venligst:
Christian Birch
Medstifter, eTilbudsavis
+45 2815 1070
cb@etilbudsavis.dk
Om eTilbudsavis
eTilbudsavis er en af Danmarks mest populære apps med cirka to millioner danske downloads. App'en blev startet i Aalborg i 2009 af Morten Bo Rønsholdt (som 19-årig) og Christian Birch (som 20-årig) og anvendes i dag af hundrede tusindvis af danskere hver måned til at læse tilbudsaviser, søge efter tilbud og planlægge indkøb.
Holdet bag eTilbudsavis består af 35 mennesker, der hver dag arbejder på at gøre dagligdagen bedre for folk. Investorerne er Karsten Ree Holding og Frank Ludvigsen. App'en er tilgængelig i Danmark, Norge og Sverige samt i sine to nyeste markeder, Holland og Polen. eTilbudsavis lancerede sin app på netop det norske marked i 2016 under navnet ShopGun og samarbejder i Norge med det norske postvæsen, Posten Norge.
Billeder

Links
Information om eTilbudsavis
Følg pressemeddelelser fra eTilbudsavis
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra eTilbudsavis
Kræv digitalisering af trykte tilbudsaviser i stil med Digital Post29.11.2019 11:53:57 CET | Pressemeddelelse
SF har fremsat forslag om at vende den nuværende fravalgsordning for trykte tilbudsaviser til en tilvalgsordning, i kølvandet på Coops forslag om et forbud. “Et forbud virker urealistisk og en tilvalgsordning kan være lige så belastende. Men vi kan gøre noget mere realistisk og ligeså effektivt,” mener holdet bag en af Danmarks mest populære apps, der i stedet foreslår en digitalisering af trykte tilbudsaviser i stil med Digital Post.
Fedtforskrækkelse på tilbagetog: Smør på tilbud hitter31.1.2018 03:00:00 CET | Pressemeddelelse
I mange år var tendensen, at der skulle et stadig mere skrabet lag smør på brødet. Men ifølge forsker i madvaner er det nu igen blevet tid til at nyde tilværelsen lidt ekstra, og smør er en af de ting, vi danskere forkæler os selv med. Det viser tal fra tilbudsappen eTilbudsavis, hvor smør i 2017 var den næstmest populære tilbudsvare.
Danskernes mest uundværlige shopping-app er en tilbudsavis10.3.2017 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alt imens PostNord ophører med at omdele fysiske tilbudsaviser, viser ny undersøgelse, at danskernes mest uundværlige shopping-app er en app for netop tilbudsaviser. “Interessant”, mener kendt forbrugerøkonom.
App skal forhindre butiksdød i Danmark11.6.2015 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne leder efter varer, starter 8/10 med at lede digitalt*, men her finder danskerne typisk aldrig varer fra fysiske butikker - selvom disse ofte kan have varen på lager i nærheden. Det kan være den simple årsag til, at online-butikker ofte udråbes som fremtidens vindere. Men det vil en populær, dansk app nu ændre på. Opskriften er at samle alle Danmarks butikker i én app.