Teknologisk Institut

Dansk stjernekok har 3D-print i værktøjskassen

Del
Den danske stjernekok Kenneth Toft-Hansen, som netop har vundet bronze i kokkekonkurrencen Bocuse d’Or, bruger 3D-print til at lave unikke forme til gastronomien.
Foto: Teknologisk Institut.
Foto: Teknologisk Institut.

3D-printede emner til kreation af forme, som kan give retterne unikke udtryk har været en del af værktøjskassen hos den danske stjernekok Kenneth Toft-Hansen ved det netop overståede uofficielle EM for kokke, Bocuse d’Or i Torino. Her fik Kenneth Toft-Hansen en plads på podiet med sin bronzemedalje. Med tredjepladsen er Kenneth Toft-Hansen også kvalificeret til det uofficielle VM i Lyon til januar. 

Kenneth Toft-Hansen har brugt forme, som er skabt via computergenerede 3D-printede forlæg, printet med avancerede 3D-printere på Teknologisk Institut. 

- Jeg blev træt af at bruge de forme, man kan købe sig til og som er designet på forhånd. Jeg havde nogle idéer i mit hoved til nogle forme, som jeg ikke kunne finde. De prædesignede forme blev en begrænsning. Så fandt jeg frem til 3D-printteknologien, siger Kenneth Toft-Hansen.

Med 3D-printmetoden bygges produktet op af papirtynde lag ud fra CAD-modeller, skabt i en computer. Ved 3D-print kan man producere i avancerede former, som ikke kan produceres på traditionel vis. Teknologisk Institut har arbejdet med 3D-printteknologien i mere end 25 år. Primært for at udvikle 3D-print til industrielt brug. Men nu altså også til gourmetkokke.

- Det er noget helt andet at arbejde med naturlige organiske former, da det stiller store krav til designernes modelleringsevne. Derfor har det været en fantastisk mulighed at få lov til at arbejde med en kreativ krøllet hjerne som Kenneths. Vi er virkelig blevet fagligt udfordret i forhold til at imødekomme hans visioner, siger Thor Bramsen, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.

Ved Bocuse d’Or præsenterede Kenneth Toft-Hansen to typer af forme, som er skabt ud fra et 3D-printet forlæg. Dels en løgform, som kan skilles ad i tre dele, så maden ikke ødelægges ved udpakningen. Desuden en form, som kan skabe et organisk mønster, som stjernekokken har brugt til at skabe et unikt udtryk af gitterformet kød. Formen er fleksibel og bevarer designet.

- Det var denne form, der var med til at skabe det udtryk, der formede resten af retten. Da den var lavet, gav resten af retten mere eller mindre sig selv. Og jeg er overbevist om, at dommerne vil lægge mærke til de unikke mønstre, vi har kunnet lave på denne måde. Vi har noget unikt med, som jeg ved, vil blive kopieret så hurtigt det er muligt, siger Kenneth Toft-Hansen. 

Nøgleord

Kontakter

Seniorkonsulent Thor Bramsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2844, mail: thbr@teknologisk.dk

Billeder

Foto: Teknologisk Institut.
Foto: Teknologisk Institut.
Download
Den færdige ret, som præsenteret ved Bocuse d’Or i Torino. Foto: Kasper Hornbæk.
Den færdige ret, som præsenteret ved Bocuse d’Or i Torino. Foto: Kasper Hornbæk.
Download
Silikoneformen med det organiske mønster er lavet med en 3D-printet form og herefter håndstøbt. Den giver Kenneth Toft-Hansen mulighed for at lave unikke mønstre  til konkurrencen bl.a. af fars. Foto: Teknologisk Institut.
Silikoneformen med det organiske mønster er lavet med en 3D-printet form og herefter håndstøbt. Den giver Kenneth Toft-Hansen mulighed for at lave unikke mønstre til konkurrencen bl.a. af fars. Foto: Teknologisk Institut.
Download
Foto: Teknologisk Institut.
Foto: Teknologisk Institut.
Download
Løgformen er 3D-printet og kan skilles ad i fire dele, så formen bevares intakt. Det giver mulighed for at lave unikke forme til perfektion på relativ kort tid. Foto: Teknologisk Institut.
Løgformen er 3D-printet og kan skilles ad i fire dele, så formen bevares intakt. Det giver mulighed for at lave unikke forme til perfektion på relativ kort tid. Foto: Teknologisk Institut.
Download

Links

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye