Dansk rocklegende besøger Ishøj
12.8.2020 09:44:21 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Selvom det sikkert vil føles naturstridigt, bliver det også en helt særlig oplevelse at sætte sig i stolen - i forsvarlig corona-afstand til de andre i salen – og nyde energisk rock´n´roll fra Jesper Binzer og det stjernehold af musikere, som han har samlet omkring sig til det nye album. Et album skabt i samarbejde med producer og guitarist Søren Andersen.
Det anmelderroste og velmodtagne soloalbum “Dying Is Easy” fra 2017 får en efterfølger til november. Den første single ”Premonition”, har allerede fået fast plads i rotation på radioen, og det lover rigtig godt, for det vi kan se frem til live.
Energisk og intim
Mon Jesper Binzer spiller nogle af de helt nye numre, når han besøger Kulturium Musikteater? En ting er helt sikkert: Binzer spiller rockmusik, og det kommer han og bandet i hvert fald ikke til at rokke ved.
Covid-19 sætter som bekendt begrænsning for publikumsantallet, men det betyder til gengæld, at Jesper Binzer præsenterer en helt unik kombination af energisk og intim rockkoncert på én og samme tid. Det bliver en koncert kun for de få, så skynd dig, hvis du skal med.
Det bliver ekstremt velspillet classic rock, der venter de heldige, som får billet.
Kom i god tid
Vi følger regler og anbefalinger for afstand mellem publikum, og derfor er publikumskapaciteten kraftigt reduceret. Publikum skal sidde ned under hele koncerten, og der er taget en række forholdsregler i overensstemmelse med kulturministeriets retningslinjer for at reducere risiko for smittespredning.
Publikum, der føler tegn på sygdom, eller som har været i risikozone skal blive hjemme jf. sundhedsmyndighedernes anvisninger.
Vi anbefaler alle til ikke at ankomme i sidste øjeblik for at undgå kødannelser.
Sådan køber du billet
Billet købes via arrangementet på kulturium.dk.Billetterne koster 295 kr.
Kontakter
Mikkel Kofod, Kulturium Musikteater: miksk@ishoj.dk
Billeder

Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
