Teknologisk Institut

Dansk robotteknologi skal hente prøver på Mars

Del

Teknologisk Institut træder ind i et internationalt teknologikonsortium, der skal udvikle robotteknologi til opsamling af jord- og klippeprøver fra Mars for at afsøge beviser på liv i rummet.

Foto: iStock
Foto: iStock

Rumgiganterne NASA og ESA er i fuld gang med en storstilet rummission, som jagter svar på, om der engang har været liv på planeten Mars.

Et specialdesignet køretøj fra NASA – også kendt som Perseverance – er netop nu i færd med at indsamle jordbund- og klippeprøver på den røde planet, mens planlægningen af den store returmission, der skal fragte dem 57 millioner kilometer tilbage til analyse på Jorden, begynder at træde mere og mere i fokus.

I den forbindelse har ESA netop udvalgt de europæiske organisationer, der skal levere et helt afgørende stykke robotteknologi til missionen. Nemlig den såkaldte Sample Transfer Arm, som på Mars skal flytte prøverne ombord på returraketten. Teknologisk Instituts vision- og robotspecialister i Odense er med på holdet, og skal hjælpe med at programmere kamerasystemet til robotarmen.

Robotarmen er et af de største bidrag fra ESA til den NASA-ledede Mars Sample Return-mission – og afgørende for dens succes.

- Det her er stort. Dansk udviklet robotteknologi vil i fremtiden bevæge sig rundt i rødt Mars-støv. Det gør mig stolt. Regeringen har prioriteret teknologisk udvikling og robotområdet højt. Blandt andet med en national robotstrategi. Og i den sammenhæng har det kæmpe betydning at få det kvalitetsstempel, det er, når NASA og ESA vælger danske virksomheder som teknologileverandører, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.

- Derudover er det med til at bygge bro mellem dansk robotforskning og verdenseliten inden for rumfart. Jeg håber, det også kan være med til at inspirere de studerende, som i dag vælger at tage en uddannelse inden for robotområdet, tilføjer ministeren.

Bro mellem dansk robotforskning og rumeliten
Forudgående rummissioner til Mars har i mange år haft videnskabelige instrumenter fra Danmark ombord, men det er første gang, at specialister fra den danske robotindustri bliver en del af rumudforskningen.

- Vi er stolte over at kunne tage næste skridt i eventyret for dansk robotteknologi. Det er en blåstempling af Danmarks kompetencer inden for robotteknologi at blive udvalgt som partner i et felt af virksomheder, der tilhører verdenseliten inden for udvikling af robotter til de allermest krævende forhold, siger programchef Troels Oliver Vilms Pedersen fra Teknologisk Institut.

Interplanetarisk skattejagt
Som en del af den overordnede mission - Mars Sample Return - skyder NASA og ESA altså i samarbejde Sample Retriever Lander-missionen afsted. Den skal returnere prøverne til jorden om cirka 10 år. Før det kan ske, skal robotarmen med det danske bidrag ud på, hvad der minder om en interplanetarisk skattejagt, og hente de prøver, som Perseverance-roveren blev sendt afsted i 2020 for at indsamle.

På Mars skal robotarmen samle prøverne op og laste dem ombord på et returfartøj. Herefter begynder den 57 millioner kilometer lange rejse tilbage til Jorden.

- Robottens opgave kalder vi normalt for en pick and place-operation, og dem findes der mange af i industrien i dag. Men forholdene på Mars er jo meget anderledes og mere ukendte end i en produktionshal her på Jorden, så det er altafgørende, at kamerasystemet leverer nøjagtige input til robotten, så den vil kunne gribe prøverne som planlagt. At opbygge et 200 procent robust system, der kan klare den opgave - og på den afstand - er en stor opgave, som vi ser frem til at bidrage til at løse, siger Troels Oliver Vilms Pedersen, der samtidig sender en stor tak til partnerskabet for Space Exploration Danmark, der har været med til at åbne døren for projektet.

Det europæiske teknologikonsortium, som Danmark nu bliver en del af, ledes af rumfartsvirksomheden Leonardo fra Italien og involverer også virksomheder fra Spanien, Frankrig, Rumænien, Grækenland, Schweiz og Tjekkiet.

Nøgleord

Kontakter

Programchef Troels Oliver Vilms Pedersen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2083, mail: tovp@teknologisk.dk

Billeder

Foto: iStock
Foto: iStock
Download
Seniorspecialist Michael Nielsen fra Teknologisk Institut i gang med indledende tests af et vision-system til opsamling af sample tubes fra Perseverance.
Seniorspecialist Michael Nielsen fra Teknologisk Institut i gang med indledende tests af et vision-system til opsamling af sample tubes fra Perseverance.
Download

Links

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum