Dansk Retursystem får ny bestyrelsesformand
31.3.2023 09:13:19 CEST | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse

Den nye bestyrelsesformand har mere end 25 års erfaring som CEO, senest for og som medejer af Peter Justesen Company A/S og tidligere blandt andet som CEO for Valora Trade Northern Europe og Unilever Danmark. Sideløbende har han siddet i en lang række bestyrelser bl.a. som bestyrelsesformand for Mærkevare leverandørerne (MLDK) samt Frode Laursen blandt flere.
Carsten Ørnbo er både glad og stolt over den tillid, som bestyrelsen har vist og ser frem til arbejdet med at understøtte, at Dansk Retursystem fortsat kan drive et velfungerende pantsystem i Danmark og sikre, at engangsemballage bliver genanvendt.
Dansk Retursystem er vigtig for miljø og klima
”Det, at vi i Danmark sikrer, at der er pant på drikkevarerne, og at de tomme flasker og dåser kommer retur og bliver genanvendt til nye flasker og dåser, er rigtigt vigtigt for både miljøet og klimaet. Det velfungerende og effektive danske retursystem, som Dansk Retursystem står for, sparer energi og råstoffer og er en vigtig del af Danmarks grønne profil” siger Carsten Ørnbo og fortsætter:
”Allerede nu kommer mere end ni ud af ti flasker og dåser med pant retur. Den indsats skal vi fortsætte med i samarbejde med branchen og danskerne, så vi i Danmark har verdens bedste retursystem.
Dansk Retursystem løser en vigtig samfundsopgave og har en cirkulær økonomisk forretningsmodel med et stærkt værdigrundlag og er en virksomhed, der drives ud fra høje standarder og kvalitet – det vil jeg, i tæt samarbejde med bestyrelsen og ledelsen i Dansk Retursystem, se frem til at bidrage til.
Den grønne omstilling af vores samfund og cirkulær økonomi med nye ESG-krav er jeg meget motiveret af og er noget, jeg ser frem til at bidrage til. Jeg er samtidig opmærksom på, at Dansk Retursystem er omfattet af vigtige rammebetingelser og mange interessenter - både nationalt og internationalt – hvor der fortsat skal findes fornuftige og langsigtede grønne løsninger.”
Dansk Retursystems administrerende direktør, Lars Krejberg Petersen, ser frem til samarbejdet med den nye bestyrelsesformand:
”Carsten Ørnbo er den helt rette for Dansk Retursystem. Vi får en bestyrelsesformand med en solid kommerciel baggrund indenfor dansk og International detailhandel kombineret med en omfattende forretningsforståelse og et stærkt netværk.”
Baggrund
Dansk Retursystem har drevet det danske pantsystem siden 2002 og sikrer, at engangsemballager af plastik, aluminium og glas til drikkevarer bliver genanvendt. Dansk Retursystem er en cirkulær økonomisk drevet virksomhed. Målet er med tiden at blive en fuldt cirkulær økonomisk drevet virksomhed og dermed verdens bedste pantsystem.
Dansk Retursystem er non-profit og får indtægter fra tre kilder:
- Salg af materialet fra flasker og dåser til de virksomheder, som forarbejder materialerne og fremstiller nye emballager.
- Overskudspant fra de flasker og dåser med pant, som ikke er kommet retur.
- De gebyrer, producenter og importører betaler for at sende en flaske eller dåse med pant på markedet. Gebyret afhænger af emballagens størrelse og af, hvor let eller svær den er at genanvende.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90.
Pressekontakt Mette Klint
Tlf:30 67 13 90kommunikation@dansk-retursystem.dkBilleder
Links
Information om Dansk Retursystem
Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.
Danskerne panter flere dåser og flasker end nogensinde før7.4.2026 09:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har været ved pantautomaterne mere end nogensinde før. 2,2 mia. flasker og dåser blev i 2025 afleveret i det danske pant- og retursystem, hvor dåser og flasker genanvendes og bliver til nye igen. Nye EU-genbrugskrav vil dog påvirke pant- og retursystemet negativt og risikerer at føre til dyrere drikkevarer for forbrugerne.
EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet17.3.2026 14:18:05 CET | Pressemeddelelse
I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet. En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har Danmarks Idrætsforbund og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen eller et godt formål. Succesen har fået parterne til at forlænge samarbejdet i håbet om at få endnu flere foreninger med i kampen for et bedre miljø.
Ny rekord: Forbrugerne har aldrig haft flere drikkevarer med pant at vælge imellem2.3.2026 13:11:39 CET | Pressemeddelelse
I dag kan forbrugerne vælge imellem knap 60.000 forskellige drikkevareprodukter med pant. Det er tre gange så mange som for ti år siden, viser nye tal fra Dansk Retursystem. Udviklingen er hjulpet på vej af det frie emballagevalg. Pant- og retursystemet sikrer, at det er nemt at komme på det danske marked med nye produkter, og at de tomme flasker og dåser bliver til nye igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

