Akademikernes A-kasse

Dansk Plejeteknik vinder Akademikerprisen 2019

Del
Dansk Plejeteknik modtog torsdag aften årets akademikerpris. Hjælpemiddelvirksomheden fra Høng vinder, fordi deres akademiker har udviklet et helt nyt forretningsområde i virksomheden.
Cand.ling.merc. Britt Andersen og direktør i Dansk Plejeteknik, Niels Mads Nielsen
Cand.ling.merc. Britt Andersen og direktør i Dansk Plejeteknik, Niels Mads Nielsen

Akademikernes A-kasse uddeler en gang om året Akademikerprisen til en lille eller mellemstor virksomhed, der med akademisk arbejdskraft har skabt vækst. 

Dansk Plejeteknik blev torsdag den 7. november kåret som vinder af Akademikerprisen 2019, fordi de med ansættelsen af cand.ling.merc. Britt Andersen muliggjorde det næste skridt i udviklingen af virksomhedens kerneområde.

Dansk Plejeteknik udfører teknisk service, sikkerhedseftersyn, reparation og sælger reservedele til hjælpemidler og plejeteknisk udstyr i hele landet. Men Britt Andersens ankomst til virksomheden for godt et år siden har betydet, at de nu kan tilbyde en række efterspurgte kurser, hvor kunderne selv kan lære at vedligeholde hjælpemidlerne.

”Vi er så stolte over at vinde prisen. Det er en stor anerkendelse. Vi er selvfølgelig stolte af vores akademiker, men også af, at det at ansætte en akademiker bliver påskønnet af Akademikernes A-kasse,” fortæller direktør Niels Mads Nielsen.

Kåringen fandt sted på Langelinje Pavillonen i København, og adm. direktør i Akademikernes A-kasse, Villy Dyhr, ser Dansk Plejeteknik som en værdig vinder blandt et stærkt finalefelt.

Dansk Plejeteknik får årets pris, fordi de er et godt eksempel på, hvordan akademikere kan gøre en forskel i små og mellemstore virksomheder. Her har en nyansat akademiker ført til, at de har fået udviklet et helt nyt produkt. Udover at sælge deres hjælpemidler, services og reservedele, sælger virksomheden nu også deres viden i form af de nye kurser,” siger han.

Om Akademikerprisen
I alt 39 virksomheder var i år indstillet til akademikerprisen, og fire var med i finalen. De tre andre finalist-virksomheder var Strandbygaard fra Skjern, LEDON fra Kolding/Gram og Hosta Industries fra Hjallerup. Læs mere om prisen her: aka.dk/akademikerprisen.

Akademikerprisen uddeles en gang årligt af Akademikernes A-kasse til en virksomhed, der med ansættelsen af en eller flere akademikere har skabt værdi (vækst og innovation) i en lille eller mellemstor virksomhed.

En analyse fra Akademikernes A-kasse og Djøf viser, at ansættelsen af en akademiker skaber flere arbejdspladser, mere vækst og større overlevelseschancer. Konklusionerne i analysen er klare:

  • Akademikere betyder i gennemsnit 4,5 ekstra ansatte efter tre år.
  • Værditilvæksten er 38 procent højere

For yderligere information kontakt venligst:

Pressekontakt i Akademikernes A-kasse, Martin Ellermann, 2883 0900, mae@aka.dk eller Cathrine Elle, 2386 9970, cel@aka.dk.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Cand.ling.merc. Britt Andersen og direktør i Dansk Plejeteknik, Niels Mads Nielsen
Cand.ling.merc. Britt Andersen og direktør i Dansk Plejeteknik, Niels Mads Nielsen
Download
Cand.ling.merc. Britt Andersen og direktør i Dansk Plejeteknik, Niels Mads Nielsen
Cand.ling.merc. Britt Andersen og direktør i Dansk Plejeteknik, Niels Mads Nielsen
Download

Links

Information om Akademikernes A-kasse

Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse
Vester Farimagsgade 13
1606 København V

http://www.aka.dk

Akademikernes A-kasse er både økonomisk sikkerhedsnet og jobskaber for akademikere. Med over 255.000 medlemmer er Akademikernes A-kasse landets største a-kasse. Med hovedkontor i København og kontorer i Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Vejle og Herning bringer Akademikernes A-kasse i hele landet medlemmer og virksomheder sammen med fokus på at matche de rette kompetencer med de rigtige job.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye