Dansk økonomi stod stærkt inden coronakrisen ramte, men …
30.6.2020 10:09:11 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Reviderede nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik bekræfter, at den danske økonomi gik flot rustet ud af 2019. Økonomien landede således med en BNP-vækst på 2,4 procent. Trods et fald på to procent støtter de foreløbige tal for 1. kvartal 2020 samtidig billedet af, at Danmark havde en stærk økonomi, inden coronapandemien brød ud.
”Det danske erhvervsliv har leveret varen og holdt sig konkurrencedygtig overfor udlandet i 2019. Dermed stod vi stærkt, inden den politiske nedlukning af landet i begyndelsen af marts. En nedlukning, der i høj grad også påvirkede virksomhederne inden for brancher som el, vvs og metal, selvom de ikke var tvangslukkede,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor netop de nævnte brancher.
Det værste tilbageslag i økonomien kan endnu ikke ses i BNP-tallene, da 2. kvartal ikke er offentliggjort endnu. Men Finansministeriet vurderer, at der er udsigt til et historisk stort tilbageslag, hvor faldet i BNP ventes at blive større end under finanskrisen. Det vil ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne også påvirke installationsbranchen og metalindustrien. Samlet set forventer Finansministeriet, at Danmark lander på et fald i BNP på 5,3 procent i 2020.
”Efter den første chokeffekt, hvor alle lige skulle finde nye arbejdsgange, begyndte kommunerne ganske fornuftigt at fremrykke renoveringer af for eksempel skoler, der alligevel stod tomme for elever. Her var de politiske aftaler om ophævelsen af det kommunale anlægsloft og flere frigivne midler fra Landsbyggefonden til renovering af almene boliger en vigtig faktor til at afbøde slaget for installationsbranchen,” siger Maria Schougaard Berntsen og fortsætter:
”Men der er stadig en joker. For hvordan udvikler det sig i udlandet? I en lille åben økonomi som den danske betyder det meget, hvordan eksporten klarer sig – her er blandt andet metalindustrien stadig på nåle. Det samme gælder investeringslysten. Hvis virksomhederne ikke tør investere i nyt kapitalapparat eller digitalisere, så står vi svagere i fremtiden. Så er der ikke plads til at slække på de aktivitetsfremmende initiativer, hvis danske virksomheder skal slippe bare nogenlunde helskindede igennem krisen,” siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 51 30 95 37
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum