Dansk økologisk verdensmesterskab skal understøttes
14.2.2023 11:00:00 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

Gennem mange år har danskerne smykket sig med titlen som økologiske verdensmestre, når det kommer til markedsandele. Det gælder stadig i følge den netop offentliggjorte rapport ”The World of Organic Agriculture” fra forskningscenteret FiBL, som viser at Danmark har verdens højeste økologiske markedsandel på 13 pct. baseret på tal fra 2021. Skal verdensmesterskabet bevares fremover, kræver det dog en indsats fra flere instanser.
”Der er ingen tvivl om, at 2022 har været udfordrende for hele fødevaresektoren og dermed også for økologien på grund af inflation, energikrise og krigen i Ukraine. Det betyder, at det er nu, vi skal arbejde ekstra hårdt og stå sammen både politisk, i detailhandlen og som forbrugere for at spille økologien stærkere,” siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.
”Markedet er i et kæmpe dilemma. På den ene side har forbrugerne færre penge til fødevarer end for blot et år siden, og på den anden side er der stadig et stort forbrugerfokus på at købe økologiske fødevarer, der bidrager til den grønne omstilling. Hvis vi både skal gribe det krav og samtidig styrke markedet, kræver det en fælles indsats.”
Økologisk Landsforening har tidligere meldt ud, at salget af økologiske fødevarer i 2022 forventes at falde i forhold til rekordomsætningsårene i 2020 og 2021, hvor corona-pandemien skabte en eksplosiv vækst i salget. Det kan være med til at sætte det økologiske verdensmesterskab under pres.
”Andre lande som Østrig og Schweiz ligger lige i hælene på os med godt 11 pct. økologisk markedsandel, og vi kan risikere at blive slået på målstregen,” siger hun.
”Den danske fordel er, at vi har mange økologiske brands og et stort økologiske sortiment. Det skal vi blive ved med at have ved at stille krav som forbruger, støtte op som detailhandel og bane vejen som politiker fx ved at nedsætte momsen på økologi, som EU Kommissionen har foreslået.”
I disse dage er Økologisk Landsforening sammen med 30 danske virksomheder og organisationen Bio Aus Dänemark i gang med at spille dansk økologi ind på udenlandske supermarkedshylder på messen Biofach i Nürnberg. Og ifølge rapporten fra FiBL er det stadig USA, Tyskland og Frankrig, der er de førende økologiske markeder i verden og derfor også interessante for danske fødevarevirksomheder.
”Men vi er selvfølgelig også i kontakt med indkøbere fra en lang række andre lande, hvor økologien får øget opmærksomhed,” fortæller Pernille Bundgård.
Rapporten ”The World of Organic Agriculture” viser, at økologien er i vækst på verdensplan. Der blev i 2021 solgt økologiske fødevarer for 125 mia. euro sammenlignet med 120 mia. euro i 2020. Også det økologiske landbrugsareal blev øget i 2021, så det nu udgør 1,6 pct. af det samlede landbrugsareal i verden.
Rapporten ”The World of Organic Agriculture – statistic and emerging trends” udgives hvert år af Das Forschungsinstitut für biologischen Landbau (FiBL) og IFOAM. Læs mere på www.fibl.org.
Kontakter
Pernille Bundgård, markedschef for eksport, Økologisk Landsforening
Telefon: 6059 5313 Mail: pbs@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, kommunikationskonsulent, Økologisk Landsforening
Telefon: 2542 9302 Mail: vk@okologi.dk
Malene Aaris, projektleder, Bio Aus Dänemark
Telefon: 5196 7075 Mail: malene.aaris@icloud.com
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
