Dansk modeeksport buldrer frem
28.1.2019 11:27:18 CET | Deloitte | Pressemeddelelse
Det er en dansk modebranche i fuld fremgang, der i denne uge præsenterer de nye kollektioner på Modeugen i København. Ligesom de senere år fortsætter eksporten af dansk mode med at stige, viser Deloittes Modeanalyse 2018.
I perioden fra januar til september 2018 steg salget af modetøj, sko og smykker til udlandet med 7,1 procent, og kigger man alene på Danmarks vigtigste eksportmarked, Tyskland, har branchen oplevet en eksportstigning på 7,9 procent.
”Igen ser vi flot fremgang for Danmarks femtestørste eksporterhverv trukket frem af de store danske modehuse. Udlandet er vilde med dansk tøj, sko og smykker. Det gælder Tyskland, men også Frankrig, Belgien og Holland køber mere dansk mode,” siger Morten Gade Steinmetz, partner i Deloitte og ekspert i mode- og luksusbranchen.
Engelsk eksport stiger - men Brexit nærmer sig
Salget til Danmarks ti største eksportmarkeder er samlet vokset med 6,8 procent. Også i England, hvor eksporten af dansk modetøj er steget med cirka 9 procent. Men udviklingen er meget usikker forud for Brexit, mener Morten Gade Steinmetz:
”En stigning på omkring 9 procent er fremragende. Men det rejser samtidig usikkerhed lige nu, hvor Brexit og risikoen for en ’No Deal’ kan stikke en kæp i hjulet på fremgangen hos de engelske forbrugere.”
Detailhandlen viser tegn på nedgang
Men mens det går godt for de danske modeproducenter, ser billedet noget anderledes ud for detailhandlen. I det seneste regnskabsår er andelen af virksomheder med underskud steget fra 38 procent i 2016/2017 til 41 procent i 2017/2018. Og kigger man tilbage over en længere periode er den gennemsnitlige overskudsgrad samtidig forringet fra 2,4 procent i perioden 2014/2015 til 2,2 procent i perioden 2017/2018.
”Detailhandlen har det svært – og værre end man kan se ud af tallene i vores analyse. Endnu en gang har efteråret vist, at det er ekstremt vigtigt, at detailhandelen har styr på varelagre og likviditet. Nethandlen fortsætter med at stige, og den lange sommer har forsinket detailhandelens lukrative salg af efterårskollektionerne, som normalt er dyrere. Det har reduceret priserne, da mange i detailhandlen har holdt tidlige udsalg for ikke at brænde inde med varer,” siger Morten Gade Steinmetz.
Midtvejsanalysen af dansk mode
Deloittes Modeanalyse giver hvert år i august et grundigt indblik i den danske modebranche, herunder producenter, engrosvirksomheder, detailhandel, skotøjsvirksomheder samt smykke- og urproducenter. I forbindelse med vinterens modeuge udgiver Deloitte en midtvejsanalyse. Populationen består af 957 engrosvirksomheder og 1764 detailvirksomheder. Analysen er baseret på offentliggjorte selskabsregnskaber frem til regnskabsåret 2017/2018.
NB: Halvår-modeanalysen 2019 er vedhæftet
Nøgleord
Kontakter
Morten Steinmetz, partner i Deloitte og ekspert i mode- og luksusbranchen, tlf. 23 61 98 04, msteinmetz@deloitte.dk
Mikkel Løndahl, pressechef i Deloitte, tlf. 21 15 49 25
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte og Kraka: Dansk økonomi blomstrer gennem omstillingsevne og innovation21.5.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at Danmark er blandt verdens bedste til at omstille sig, digitalisere og skabe vækst trods globale kriser.
Ulrik Linder Jakobsen bliver ny leder af Technology & Transformation i Deloitte Danmark17.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rådgivning- og revisionshus har fundet den nye chef for deres digitale transformations-forretning. En stærk profil med 17 års erfaring træder op.
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


