Dansk Metal

Dansk Metal rokerer om i ledelsen

Del
Fra 1. december sker der en række omrokeringer i ledelsen i Dansk Metal.

Claus Jensen, 44 år, bliver fra 1. december 2008 konstitueret næstformand for det private og offentlige arbejdsmarkedsområde indtil kongressen 2009. Claus Jensen har siden 2003 været forbundssekretær i Organisationssekretariatet.

Ole Ibsen, 61 år, bliver næstformand for det organisatoriske område i Dansk Metal. Han kommer fra stillingen som næstformand for det faglige område. Ole Ibsen overtager posten som næstformand for det organisatoriske område efter Bo Stenør Larsen, 62 år, der overgår til at være forbundsrådgiver med ansvaret for forbundets kongres i efteråret 2009. Bo Stenør Larsen vil de næste tre år fortsat være præsident for UNI Tele Verden.

Per Påskesen, 54 år, forbundssekretær i Dansk Metal, overtager ledelsesansvaret for to sekretariater, Organisationssekretariatet og It-sekretariatet. Han begyndte sin faglige karriere som tillidsrepræsentant ved det daværende KTAS.

Keld Bækkelund Hansen, 50 år, vender 1. december i år tilbage til det overordnede ansvar for Forhandlingssekretariatet i Dansk Metal som forbundssekretær. Fra 2007 til 1. december tog Keld Bækkelund Hansen en kort afstikker til Organisationssekretariat, hvor han var forbundssekretær. Keld Bækkelund Hansen er også formand i Metal Søfart.

Ny statistikfører og nye souschefer
I forbindelse med ændringerne i ledelsesstrukturen er der også udnævnt en ny statistikfører og en række nye souschefer.

Kai Bloch, 59 år, er fra 1. december 2008 udnævnt til ny statistikfører i Dansk Metal med ansvar for blandt andet arbejdsløshedsstatistik, medlemsstatistik og lønstatistikker.

Kai Bloch overtager samme dato pladsen fra Leo Johansen, der har været statistikfører siden 1991 og nu går på pension.

I It-sekretariatet er faglig sekretær Michael Antonsen udnævnt til souschef. Michael Antonsen er 40 år og tidligere EDB-operatør.

I Forhandlingssekretariatet er faglig sekretær Henrik Jensen udnævnt til ny souschef. Henrik Jensen er 37 år, uddannet maskinarbejder og har siden 1992 været ansat i både uddannelses- og forhandlingssekretariatet.

Henrik Jensen afløser Carl Mahler, 47 år, der fra 1. december 2008 bliver souschef i Organisationssekretariatet.

Billeder

Claus Jensen, konstitueret næstformand i Dansk Metal.
Claus Jensen, konstitueret næstformand i Dansk Metal.
Download

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye