Dansk Metal: Nye patruljeskibe kan sikre danske arbejdspladser
![](/data/images/00237/4dfe5bc3-a666-47a4-9f5a-14fea7637852-w_720.jpg)
Forsvarsminister, Trine Bramsen, har netop sammen et bredt flertal i Folketinget løftet sløret for planerne med Danmarks nye patruljeskibe. De kommende danske patruljeskibe skal både løfte klassiske opgaver som patruljering og redningsopgaver og nye opgaver med at håndhæve dansk suverænitet til havs. Samtidig tyder forundersøgelserne på, at danske virksomheder skal inddrages aktivt i processen, ligesom Forsvarsministeriet har peget på, at projektet kan styrke danske virksomheder i forsvarsindustrien. Dansk Metal organiserer både medarbejdere på de danske værfter og i den danske forsvarsindustri, og derfor er dagens melding godt nyt for Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen:
”Som tidligere tillidsmand på Lindøværftet har jeg selv været med til at bygge nogle af verdens dengang største skibe. Så for mig er det helt afgørende, at vi gør alt, hvad vi kan, for at styrke Danmarks konkurrencekraft – både når det gælder den maritime industri og forsvarsindustrien. Derfor kan vi kun bakke op om meldingen fra forsvarsminister Trine Bramsen om, at vores nye indkøb på forsvarsområdet skal ske i tæt samarbejde med danske virksomheder”, siger Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen.
Når der er tale om projekter af væsentlig sikkerhedsmæssig interesse, har Danmark særlige muligheder inden for EU-retten i forbindelse med udbud. For Dansk Metal er det helt afgørende, at sikkerhed er omdrejningspunktet for Danmarks forsvarspolitik. Men kan Danmarks forsvarspolitik samtidig bidrage til at sikre danske arbejdspladser, er det ekstra positivt – ligesom det altid er en gevinst, når danske beslutningstagere tænker industriarbejdspladser i Produktionsdanmark ind i de politiske beslutninger.
”Vi har for år tilbage haft nogle kedelige sager, hvor vi fra dansk side har lagt forhindringer i vejen for vores egne virksomheder, når vi har lavet udbudsmateriale. Det her skal gerne være et vendepunkt, så vi også i de kommende udbud på forsvarsområdet husker at have blik for vores virksomheder og deres arbejdspladser. Sikkerhed og arbejdspladser skal jo gerne gå hånd i hånd”, slutter Claus Jensen.
Projektet forventes at strække sig ind i næste forsvarsforlig. Det nuværende forsvarsforlig løber fra 2018 til 2023.
Kontakter
Petrine JørgensenPressekonsulent
Pressekonsulent i Dansk Metal
Billeder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metals hovedbestyrelse anbefaler et ja til overenskomstforliget10.2.2025 12:35:15 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metals hovedbestyrelse har mandag taget stilling til overenskomstforliget på industriens område. Medlemmerne anbefales at stemme ja, når det skal til urafstemning blandt medlemmerne.
Dansk Metal: Grøn omstilling skal skabe arbejdspladser i Danmark31.1.2025 10:31:35 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal glæder sig over regeringens beslutning om at genudbyde havvindmølleparkerne med statsligt tilskud. Det sikrer, at udbygningen af havvind i Danmark kommer tilbage på sporet – og at den grønne omstilling skaber danske arbejdspladser.
Stærkt forslag til mere konkurrencedygtigt EU29.1.2025 14:31:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Europa-Kommissionens nye initiativ for øget konkurrenceevne.
Sikkerhed og arbejdspladser kan gå hånd i hånd27.1.2025 20:36:19 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal ser gode takter i den nye Arktis-aftale, som regeringen har lavet sammen med et bredt udsnit af Folketinget partier.
Vurdering er en stor sejr for Danmark14.1.2025 13:19:10 CET | Pressemeddelelse
Det er virkelig gode nyheder, at generaladvokaten deler Dansk Metals opfattelse af, at mindstelønsdirektivet annulleres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum