Dansk Metal: Ekspertgruppe gambler med industriarbejdspladser
27.5.2020 10:08:25 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Den regeringsudpegede økonomiske ekspertgruppe har netop lanceret deres rapport vedrørende udfasning af hjælpepakkerne. Dansk Metals formand, Claus Jensen, mener det er en fundamental fejl, at ekspertgruppen ikke anbefaler at lønkompensationsordningen fortsætter for de eksporterende erhverv:
”Lektien fra finanskrisen var klart, at taber vi industriarbejdspladser i en krise, så mister vi permanent de arbejdspladser. Det vil være det samme vi står i nu, hvis ikke lønkompensationsordningen fortsætter for de eksporterende virksomheder. Vi vil stå over for tusindvis af fyringer, som vi aldrig får tilbage. Jeg er dybt forundret over, at de ikke i høj nok grad tager de hensyn med,” siger Claus Jensen, formand i Dansk Metal.
Dansk Metal har tidligere foreslået en forlængelse af lønkompensationsordningen på tre måneder. Dansk Metals formand anerkender fuldt ud, at de erhverv der ikke længere er ramt af restriktioner, naturligvis ikke længere skal have støtte. Men der er stor forskel på danske virksomheder og brancher. Særligt industrien, der i høj grad lever af at eksportere til lande, bliver senere ramt af corona end andre brancher.
”Nok er vi i Danmark ved at åbne op, men det er de lande vi eksporterer til jo langt fra, og efterspørgsel er faldet drastisk. Det forhold synes jeg på ingen måde, de tager nok hensyn til. De erhverv, der ikke længere er ramt, skal selvfølgelig ikke have støtte, men der er stor forskel på brancher,” siger Claus Jensen.
Desuden er Claus Jensen direkte modstander af forslaget om, at ikke-forsikrede skal have mulighed for at blive dagpengeberettiget under arbejdsfordeling.
”Det virker for mig helt håbløst, at man nærmest skal belønnes for ikke at ville være med i en a-kasse og bidrage til finansieringen af den danske a-kassemodel. Det er direkte en ommer, og det håber jeg virkelig ikke regeringen lytter til,” slutter Claus Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
Dansk Metal: Højere kørselsfradrag giver en tiltrængt håndsrækning til landets pendlere9.7.2026 10:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan landets pendlere få glæde af det forhøjede kørselsfradrag. Det er en god nyhed for de mange lønmodtagere, der hver dag kører på arbejde og er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
