Dansk Metal: Bred grøn skattereform balancerer arbejdspladser og grøn omstilling
8.12.2020 15:35:32 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Hos fagforeningen Dansk Metal, der blandt andet organiserer faglærte inden for industrien, vækker det glæde, at der nu er indgået en bred aftale om en grøn skattereform:
”Vi når ingen vegne med den grønne omstilling, hvis ikke vi får alle brancher og alle virksomheder med. De skal både have en hjælpende hånd og et kærligt skub i den rigtige retning, men altså ikke hårdere end de stadig kan stå på fødderne. Lige præcis den svære balance, synes jeg, man har fundet med den grønne skattereform, hvor man både tvinger virksomhederne til en omstilling og samtidig understøtter virksomhedernes konkurrenceevne og deres omstilling ved for eksempel at lave et investeringsvindue og en grøn tilskudspulje,” siger Claus Jensen, formand i Dansk Metal.
Dansk Metal støtter målsætningen om 70 procent-reduktion af udledningen inden 2030. Derfor har Dansk Metal også været fortaler for en ensartet CO2e-afgift. Her har man ønsket en ekspertgruppe, der skulle se på den konkrete indførelse, da denne beslutning indeholder store dilemmaer om blandt andet risiko for tab af arbejdspladser. Derfor er Claus Jensen også glad for, at der netop bliver nedsat sådan en ekspertgruppe:
”Man har bind for øjnene, hvis man ikke kan se de mange dilemmaer, der er med bare at indføre en skyhøj ensartet CO2e-afgift. Der skal tages hensyn til klimaet, arbejdspladser, retfærdighed og samtidig skal virksomhederne have en reel mulighed for at omstille sig. Det bliver ikke et nemt arbejde for ekspertgruppen, men jeg tror på, det kan lykkes at få indført en ensartet CO2e-afgift, der sikrer den nødvendige grønne omstilling og samtidig tager hensyn til konkurrencekraft og arbejdspladser,” siger Claus Jensen.
Han lægger desuden vægt på, at der er indgået en bred aftale:
”Det er et stærkt signal, at et bredt udsnit af Folketingets partier tager ansvar for den grønne omstilling og det giver samtidig virksomhederne ro. Nu er rammerne ved at være på plads, og virksomhederne har med de tiltag, der er besluttet i aftalen, gode muligheder for at foretage investeringer i ny og grøn teknologi i de kommende år. Hvis vi skal vise omverdenen, at det er det helt rigtige med en ambitiøs grøn omstilling, så skal vi bevise, at man på samme tid kan lave klimafremskridt, skabe arbejdspladser og have en befolkning og virksomheder der er med på vognen. Den her aftale er et godt skridt på vejen,” slutter Claus Jensen, formand i Dansk Metal.
Nøgleord
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Billeder

Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal efter nye robottal: Afsæt 200 mio. kr. til robotter i forskningsreserven24.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra IFR – International Federation of Robotics – viser, at verdens virksomheder investerer i robotter som aldrig før. Det står dog sløjt til med nyinstallationer af robotter i Europa. Danmark halter ikke lige så meget bagefter som mange af landene i Europa, mens Kina løber forrest.
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
