Dansk Metal

Dansk Metal: Aftale om EU’s budget og genopretning er gode nyheder

21.7.2020 07:43:14 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Del
Dansk Metal roser EU’s stats- og regeringschefer for at lande en vigtig aftale for EU’s fremtid.

Dansk Metal er tilfredse med den nyligt indgåede aftale om EU’s budget for de kommende syv år samt Genopretningsfonden. Dansk Metals formand, Claus Jensen, var tidligere på sommeren i medierne og opfordre til en ambitiøs aftale, der skulle imødekomme de store udfordringer vi står overfor, heriblandt klimaet, teknologikampen og selvfølgelig genopretningen efter corona. Derfor vækker den nye aftale også glæde hos Claus Jensen:

”Denne her aftale er ikke bare vigtig for Danmark og EU – den er rigtig vigtig. Vi rykker på den grønne omstilling, og vi laver en ambitiøs genopretning af de europæiske landes økonomier. Det kan vi være godt tilfredse med.”

Dansk Metals formand er positiv over for Genopretningsfonden, der skal sørge for, at de europæiske lande kommer så helskindet igennem den økonomiske krise som muligt:

”Vores eksport er dybt afhængig af, at alle lande i EU kommer godt igennem den økonomiske krise, som corona har sat i gang. Derfor har jeg også været fortaler af, at vi skulle give særligt Sydeuropa en økonomisk håndsrækning, for pengene kommer i sidste ende i den grad også Danmark til gode. Og derfor er jeg positiv over for det, som de er blevet enige om.”

Dansk Metal har i årevis kæmpet for, at EU stemplede endnu mere ind i kampen om ny teknologi og digitalisering. Særligt Kina og USA har oprustet enormt på dette område, og rykker EU og Danmark ikke her, så går vi glip af morgendagens arbejdspladser.

”Vi havde gerne set, at EU’s forskningsbudgetter, fx Horizon, havde fyldt mere i aftalen. Det er morgendagens arbejdspladser vi kæmper om, og den kamp må vi ikke tabe,” slutter Claus Jensen, formand i Dansk Metal.

Kontakter

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye