Transportministeriet

Dansk luftrum lukkes for russiske fly

Del
Danmark lukker nu sit luftrum for russiske fly. Lukningen træder i kraft fra midnat natten mellem søndag den 27. februar og mandag den 28. februar 2022 og gælder også Grønland og Færøerne.

Danmark gør nu som en række andre europæiske lande og lukker luftrummet for alle russiske fly. Beslutningen kommer efter den russiske invasion af Ukraine.

- Danmark står sammen med det meste af verden i fordømmelsen af den russiske invasion, og det har selvfølgelig også konsekvenser. Derfor siger vi nu, at russiske fly ikke er velkomne i det danske luftrum. Forbuddet gælder fra midnat i nat og dækker også Grønland og Færøerne, siger transportminister Trine Bramsen.

Konkret vil forbuddet betyde, at fly der er indregistreret i Rusland, eller flyver for et russisk flyselskab, vil blive nægtet adgang til dansk luftrum.

Skulle russiske fly alligevel flyve ind i dansk luftrum, vil Forsvaret blive kontaktet med henblik på afvisning af de russiske fly.

Nøgleord

Information om Transportministeriet

Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K

41 71 27 00http://www.trm.dk

Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye