Grænsekrydsende samarbejde i fokus i Lyksborg
Transport på tværs af grænsen og erfaringsudvekslinger om kollektiv trafik har været på dagsordenen i den Dansk-Tyske Transportkommission i dag, da transportminister Thomas Danielsen besøgte sin slesvig-holstenske kollega, Claus Ruhe Madsen, i Lyksborg ved Flensborg.

Den Dansk-Tyske Transportkommission har endnu engang været samlet for at drøfte situationen omkring den grænsekrydsende transport mellem Danmark og Tyskland. Derudover har mødet også været en anledning til at udveksle erfaringer, eksempelvis om kollektiv transport i Slesvig-Holsten og den kilometerbaserede afgift på danske veje.
- Det tætte samarbejde på tværs af grænsen er afgørende for en velfungerende transport på både vej og skinner. Transportkommissionen er et effektivt forum til at sætte fokus på ønsker og udfordringer til eksempelvis togtrafikken mellem Danmark og Tyskland, planerne for grøn omstilling og udveksle erfaringer om eksempelvis lånecykler og delebiler, siger transportminister Thomas Danielsen.
På dagsordenen for dagens møde i Lyksborg ved Flensborg var status på vigtige tyske og danske transportprojekter i Jyllandskorridoren, Femern Bælt-forbindelsen, erfaringer fra Slesvig-Holstens forsøg med mere attraktiv kollektiv transport i landdistrikterne, ønsket om fjerntog mellem Aarhus og Hamborg, fossilfrie tog på danske skinner og effektivisering af banegodstransporten.
Derudover støttede transportministeren hensigtserklæringen om at genindføre direkte tog mellem Aarhus og Hamborg, når det er teknisk muligt. Erklæringen udspringer af et topmøde mellem Region Syddanmark og delstaten Slesvig Holsten, hvor målet er at forbedre togtrafikken over grænsen i fremtiden.
- Vi er enig om, at der også efter, Femernbælt forbindelsen står færdig, stadig er brug for gode og frem for alt direkte fjerntogsforbindelse mellem Hamborg og Aarhus, siger Slesvig-Holstens transportminister Claus Ruhe Madsen
Den Dansk-Tyske Transportkommission blev etableret i juli 2011. Kommissionen har til formål at identificere og analysere udfordringer og komme med anbefalinger til forbedringer af infrastrukturen. Kommissionen består af 12 faste medlemmer fordelt ligeligt på Tyskland og Danmark. Medlemmerne repræsenterer beslutningstagere, myndigheder og transportbranchen. Kommissionen mødes som udgangspunkt én gang årligt.
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
25 timers parkeringsbegrænsning på statslige rastepladser ophæves7.7.2025 13:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2018 har der været tidsbegrænset parkering for lastbiler på danske motorvejsrastepladser. Fra 1. januar 2026 ophæves tidsbegrænsningen, da reglen medfører ulige konkurrenceforhold for danske vognmænd og er administrativt tung at håndhæve.
Ny måling viser post til tiden7.7.2025 09:10:43 CEST | Pressemeddelelse
Kvalitetsmåling af brevmarkedet fra maj viser, at de landsdækkende postvirksomheder får posten frem. Især Dao klarer sig godt i målingen.
Anlægslove om Midtjyske Motorvej sendt i høring7.7.2025 08:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsloven for Midtjysk motorvej (Give - Billund Vest og Klode Mølle - Løvel) er netop sendt i offentlig høring.
EU støtter udrulning af nyt signalsystem på Fyn med 176 millioner kroner4.7.2025 11:01:23 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen har besluttet at støtte det nye signalsystem mellem Middelfart og Korsør med penge fra EU’s infrastrukturfond. Udover signalprogrammet kommer der også støtte til blandt andet Vejdirektoratet. Danmark modtager støtte for i alt 191 millioner kroner.
83 millioner til ladeinfrastruktur til Østbanen1.7.2025 12:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Som led i indførelsen af batteritog i Region Sjælland skal der etableres ladeinfrastruktur til de nye tog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum