Dansk Fjernvarme: Sektoren er godt på vej mod klimaneutralitet i 2030
28.4.2023 13:12:00 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse

Da Energistyrelsen i dag præsenterede deres Klimastatus- og fremskrivning 2023, viser rapporten, at el- og fjernvarmesektoren i 2030 vil have under 0,1 mio. ton CO2e, svarende til under 1 pct. af de samlede nettoudledninger.
Det er en positiv udvikling, som blandt andet bæres af, at der sker en omfattende elektrificering i sektoren med fokus på fremtidige teknologier og vedvarende energikilder.
- Fjernvarmesektorens ambition er at være klima-neutral i 2030. Og når vi ser på Energistyrelsens klimafremskrivning, så når vi målet. Vi er i fuld sving med at udfase de sidste rester kul og naturgas og vi er i fuld sving med at udfase de mange naturgasfyr og udskifte dem med grøn fjernvarme fortæller Kim Mortensen, der fortsætter:
- Tempoet ude i fjernvarmeselskaberne har været tårnhøjt de seneste år. Men hvis vi skal fastholde tempoet og indfri vores egne og politikernes ambitioner om at udfase naturgasfyr og fange CO2, så kræver det at politikerne også kommer i arbejdstøjet og stiller de nødvendige rammebetingelser til rådighed.
Fjernvarmesektoren var i 2022 baseret på 76 procent vedvarende energi.
Affaldsreduktioner er udokumenteret politiske holdninger
Ifølge fremskrivningen så antager myndighederne, at der sker en reduktion i udslippet fra affaldsenergi på 0,6 mio. tons. Reduktionen tilskrives blandt andet den politiske aftale om grøn affaldssektor og lovforslag om affaldsenergi, der behandles i øjeblikket.
Der er dog intet fagligt belæg for at antage, at liberalisering af affaldsenergien og det fremsatte lovforslag i sig selv reducerer udslippet fra affaldsenergi, mener Dansk Fjernvarme.
- Vi risikerer ikke at komme i mål med vores klimaambitioner, hvis vi stikker os selv blår i øjnene ved at antage reduktioner, som der ikke er fagligt belæg for. Dansk Fjernvarmes vurdering er, at der er potentiale for indfangelse af op til 3 mio. tons CO2, hvis der etableres CO2-fangst på affaldsenergianlæggene frem for vedtage regeringens lovforslag om affaldsforbrændingen, siger Kim Mortensen og slutter:
- Det er helt skævt, at vi begynder at antage usikre fremskrivninger i forbindelse med klimamålene. Det vidner om, at det politiske maskinrum er kommet for tæt på embedsværket. Troværdigheden falder, og det risikerer at føre til, at vi ikke når vores klimamål ved at overvurdere vedtagne politiske tiltag og dermed ikke tage nye initiativer.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder

Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
CCS-pulje lukker med to bydere – godt for klimaet4.2.2026 14:50:15 CET | Pressemeddelelse
Der er nu sat punktum i statens milliardudbud til CCS. Udbuddet lukkede med to bud på CO2-fangst fra henholdsvis en fjernvarmeaktør og industri. En positiv udvikling for CCS i Danmark, men der følger stadig en evaluering og dialog om, hvordan udviklingen kan fortsætte for den grønne omstilling og klimamål, siger Dansk Fjernvarme.
Fortvivl ej! Fjernvarmen sørger for strømmen i juletiden22.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når der skal steges and og brunes kartofler, står fjernvarmens kraftvarmeværker klar til at sikre julefreden ved at sørge for strøm nok til danskerne, så ovnen ikke går ud og induktionskomfuret ikke slukker. For fjernvarmen er meget mere end varmt vand i radiatoren.
2035-klimamål: God plads til højere ambitioner18.12.2025 10:36:35 CET | Pressemeddelelse
Fjernvarmesektoren står klar til at bidrage og arbejde for at opnå en klimaneutral fremtid. Dermed er sektorens brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, også ærgerlig over, at Regeringens fremsatte klimamål for 2035 kun ender på 82 procent, da et højere og mere ambitiøst mål hurtigere ville kunne sikre den nødvendige udvikling.
Ærgerligt at varmepumpepulje rammer skævt9.12.2025 12:33:41 CET | Pressemeddelelse
Ny DØR-rapport konkluderer, at tilskud til varmepumper gives til boligejere, der også uden tilskud ville investere i en varmepumpe. Puljen skal og bør målrettes de landdistrikter og de økonomisk ressourcesvage olie- og gasfyrsejere for at gavne mest effektivt, mener Dansk Fjernvarme.
Fjernvarmesektor: 2035-klimamål skal sættes ambitiøst12.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der skal sættes et klimamål for 2035, og der anbefaler fjernvarmesektoren, at målet sættes så ambitiøst som muligt. Sektoren er klar til at bidrage med store CO₂-reduktioner, og med et ambitiøst klimamål bliver kursen mod klimaneutralitet lagt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
