Fjernvarmesektor: 2035-klimamål skal sættes ambitiøst
Der skal sættes et klimamål for 2035, og der anbefaler fjernvarmesektoren, at målet sættes så ambitiøst som muligt. Sektoren er klar til at bidrage med store CO₂-reduktioner, og med et ambitiøst klimamål bliver kursen mod klimaneutralitet lagt.

Hvert femte år skal regeringen fastsætte et klimamål med et tiårigt perspektiv. I år skal regeringen komme med et oplæg til et klimamål for 2035 sammen med en klimahandlingsplan for opnåelse af målet.
En samlet fjernvarmesektor med affaldsenergi, kraftvarme og fjernvarme står sammen om en række anbefalinger, som opfordrer til, at regeringen sætter klimamålet for 2035 så ambitiøst som muligt. Det vil styrke samfundets incitamenter til at skabe vedvarende CO₂-reduktioner og sætte en politisk dagsorden for at skabe en CO₂-neutral fremtid.
- Fjernvarmesektoren ligger inde med et stort potentiale i forhold til at bidrage med at realisere klimamålene og opnå klimaneutralitet i 2045. Der står en sektor med store ambitioner for fremtidens energi- og varmeforsyning uden CO₂-udledning. Med ambitiøse klimamål og politisk retning holder vi tempoet i den grønne omstilling, og her kan fjernvarmesektoren være en meget værdifuld medspiller, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Et ambitiøst klimamål for 2035 skal desuden sættes med fokus på, at der stadig skal sikres et stabilt og konkurrencedygtigt samfund. Af den årsag skal der også sættes politisk retning og skabes værktøjer til at gå en klimaneutral fremtid i møde.
Fjernvarme kan levere på alle parametre
Fjernvarmesektoren kan blandt andet bidrage med CO₂-reduktioner gennem CO₂-fangst af fossil og biogen CO₂ på landets affaldsenergi- og kraftvarmeanlæg. Derudover øger sektoren i de her år elektrificeringen af fjernvarmeproduktionen betragteligt samtidig med, at fjernvarmen konverterer den fossile naturgasvarmeforsyning i Danmark.
- Sektoren er meget mere end ’bare’ produktion af el og varme til danskerne. Fjernvarme bidrager med at udfase naturgas i den danske gasforsyning både ved at konvertere gasfyr i hele Danmark men også ved at elektrificere fjernvarmen til varmepumper og elkedler, der aftager strøm fra vind og solenergi. Elektrificeringen af fjernvarmen bidrager desuden til at stabilisere elsystemet og reducere de største elprisudsving, siger Katarina Siebuhr Kristiansen, seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Katarina Siebuhr Kristiansen understreger derudover, at flere kraftvarmeaktører arbejder for at etablere CO₂-fangst på affaldsenergi- og biomasseanlæg, som bidrager til betydelige CO₂-reduktioner gennem fangst af fossilt CO₂ og negative udledninger fra fangst af biogent CO₂.
- Netop kraftvarmeanlæg har en vigtig rolle at spille i vores forsyningssikkerhed i forbindelse med den grønne omstilling til mere strøm fra sol og vind. Her understøtter kraftvarmen den vejrafhængige energi ved at stå til rådighed for elmarkedet, når der er brug for supplerende elproduktion. Det skal vi sikre fortsætter i forbindelse med en øget elektrificering og højere elforbrug, siger seniorkonsulent Katarina Siebuhr Kristiansen.
Dansk Fjernvarmes anbefalinger til at opfylde et ambitiøst 2035-klimamål:
- Lad CO₂-fangst bidrage markant til klimamål 2035 ved at afsætte flere midler til CO2-fangst i en ny CCS-pulje, skab klare rammer for klimakreditter for negative udledninger, samt sørg for optimale rammer for etablering af infrastruktur til transport og lagring af CO₂
- Udfas private gasfyr, og giv klar besked om slutdato på gaslevering.
- Styrk rammevilkårene for elektrificering og udbyg elnettet hurtigere, og skab incitamenter for fleksibelt elforbrug.
- Integrer fjernvarmen i den samlede energiplanlægning
- Rammevilkårene for termiske energilagre og akkumuleringstanke skal sidestilles med rammerne for batterier.
- For at sikre forsyningssikkerheden er det nødvendigt at indføre en kapacitetsmekanisme og hurtigtvirkende tiltag til at sikre bibeholdelse af kraftvarmeanlæg samt bevare affaldsenergiens plads i energisystemet med stabile rammer.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresseansvarlig
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkVedhæftede filer
Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Fjernvarmen driver elektrificeringen i Danmark11.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det er en øjenåbner, at fjernvarmen bærer elektrificeringen i Danmark, kommenterer Dansk Fjernvarme. Hvor elforbruget i Danmark kun er steget 9,3 procent, er elforbruget i fjernvarmen femdoblet.
Historisk: Vand fra undergrunden giver nu Aarhus varme i boligerne31.10.2025 10:46:45 CET | Pressemeddelelse
Åbningen af Danmarks største geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus baner vejen for en fremtid med undergrundens varme i radiatorerne. Med åbningen er grundstenene lagt til CO2-neutral fjernvarme i Danmark.
DIN Forsyning modtager Fjernvarmeprisen 202530.10.2025 22:57:12 CET | Pressemeddelelse
Vinder af Fjernvarmeprisen 2025 er DIN Forsyning A/S, der med deres store anlæg på havnen i Esbjerg er med til at sætte dansk fjernvarme på landkortet i hele verden.
Danskernes fjernvarme bliver i højere grad produceret på el21.10.2025 06:15:16 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmesektoren har rundet et elforbrug på 2 TWh om året, svarende til samme årlige strømforbrug for over en halv million husstande. Det er en vigtig milepæl i elektrificeringen og den grønne omstilling af varmeproduktionen i Danmark.
CCS-aftale er positiv for udvikling af CCS-værdikæden10.10.2025 08:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om smidigere myndighedsprocesser for CCS-projekter under land. Aftalen forventes at sætte fart på udviklingen af CCS-værdikæden og kan dermed bidrage til opfyldelsen af Danmarks klimamål, kommenterer Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum