Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme: Flot bidrag til pulje som skal udfase naturgas

Del
Folketinget har tildelt yderligere 250 mio. kroner til fjernvarmepuljen, efter den løb tør i juli. Det er et stort og nødvendigt bidrag til de mange boligejere, der lige nu venter på at kunne skifte deres gasfyr ud med grøn fjernvarme, mener Dansk Fjernvarme.

Siden fjernvarmepuljen i juli løb tør for midler, er det stadig strømmet ind med ansøgninger fra fjernvarmeselskaber over hele landet til puljen. På nuværende tidspunkt er der sendt 66 ansøgninger ind med et ønske om +57 mio. kroner mere, end puljen hidtil har dækket over. Samtidig har Dansk Fjernvarme viden om en række yderligere selskaber, der vil indsende nye ansøgninger, så snart puljen åbner igen.

Derfor falder aftalen om 150 mio. kroner til fjernvarmepuljen i år og 100 mio. kroner til næste år på et tørt sted. Nemlig til de fjernvarmeprojekter som lige nu venter på støtte fra puljen for at kunne blive realiseret, og de naturgaskunder, der venter på at få grøn fjernvarme ind ad døren. Yderligere er der tildelt 25 mio. kroner til afkoblingspuljen, der yder tilskud til den enkelte forbrugers udgifter ved afkobling for gasnettet.

- Det her er et kæmpe bidrag for de projekter, der ligger som ansøgninger i puljen, hvor selskaber har været i tvivl om, de var købt eller solgt. Og det er et endnu større bidrag til de naturgaskunder, der i øjeblikket rammes hårdt af de kraftigt stigende priser på gas, men hvor udsigten til fjernvarme nu ser lysere ud. Vi står overfor en hård vinter, hvor prisstigningerne på el og gas bliver hård for os alle. Derfor tæller hver og én knap, der kan skrues på i denne sammenhæng, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der roser regeringen og politikerne på Christiansborg for at sætte handling bag ordene om at udfase den sorte gas.

- Langt de fleste fjernvarmeselskaber har kunnet holde prisen på fjernvarme i ro eller nøjes beskedne prisstigninger fordi de har adgang til et væld af forskellige energikilder, såsom solvarme, el, bæredygtig biomasse, overskudsvarme og lignende. Derfor er politikernes svar på krisen ved at sætte flere penge af til fjernvarmepuljen også et flot og nødvendigt svar, så vi kan hjælpe så mange boligejere som muligt ud af den meget triste situation med stigende priser, der tærer på budgettet.

Pulje sikrer endnu mere udfasning af naturgas
Af flere politikere er behovet for midler til puljen blevet italesat som, at ”den aldrig skal løbe tør”, og den udtalelse bakker Kim Mortensen op om.

- Fjernvarmepuljen er et værktøj, som fjernvarmeselskaber kan bruge, når de står med et projekt, der har behov for yderligere finansiering for at sikre at projektet kan realiseres uden at belaste de eksisterende forbrugere. Så når der allerede nu lægges op til, at der bliver tilført flere midler til puljen i 2023, så er det fordi puljen netop gør, hvad den skal. Nemlig at sikre en hurtig udfasning af fossil naturgas, siger Kim Mortensen og slutter:

- Vi er glade for at se, den lydhørhed, der har været politisk og hos myndighederne, da det blev tydeligt, at fjernvarmepuljen stod tom med projektansøgninger for mere end puljens værdi i år. Danmark står i en speciel krisesituation, hvor der ikke er råd til at vente eller stoppe op. Og netop denne ”stop and go” effekt skaber både stor usikkerhed for forbrugerne og for de leverandører og entreprenører der skal levere materialer og arbejdskraft til fjernvarmeudbygningen.

Med nye midler til fjernvarmepuljen kan den store indsats med at udrulle fjernvarme landet over nu fortsætte uden opbremsninger.

Kontakter

Billeder

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 75 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye