Dansk Fjernvarme bifalder Folketingets CCUS fokus
Det er er vigtigt, at de grønne løsninger kommer ud og gavner den grønne omstilling nu. Derfor er Dansk Fjernvarme glad for den hurtige eksekvering af lovforslag til CCUS-puljen og CO2-lagring inden jul, men minder fortsat om en række sten på vejen, der skal fjernes i det nye år.

Klimaet har brug for hurtig implementering af CO2-fangst, og hvis Danmark skal nå klimamålene kræver det teknologiske løsninger som CCUS, hvor udledende industri og energiproduktion kan fange, lagre og udnytte CO2.
Derfor bifalder Dansk Fjernvarme det politiske fokus, der er kommet på området, hvor Folketinget i dag har vedtaget to vigtige lovforslag, der skal sikre CO2-lagring i undergrunden og udmøntning af Danmarks første CCUS-pulje samt bedre vilkår for kommunale aktører.
- Det er rigtig positivt, at Folketinget nu har vedtaget to lovforslag, der dels gør det muligt for Energinet gennem sit datterselskab Gas Storage Denmark at udvikle CO₂-lagring ved Stenlille på Sjælland, dels gør det muligt for Klima-, Energi- og Forsyningsministeren at udmønte midler til at støtte CCUS og dels gør det muligt for kommunale selskaber at deltage i udbud af CCUS-midler, siger Jannick H. Buhl, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme og fortsætter:
- CO₂-lagring onshore er en rigtig fornuftig løsning, der forventes at være langt den billigste og mest klimavenlige måde at lagre CO₂ i den danske undergrund på. Samtidig er undergrunden ved Stenlille velkendt, og det er derfor et godt sted at påbegynde udviklingen.
Kommunale selskaber kan nu søge CCUS-puljen
Danmarks første CCUS-pulje bliver afgjort i februar, hvor der er tre ansøgere til puljen, der med deres projekter håber at få del i puljens midler. Indtil nu har det reelt ikke været muligt for kommunale selskaber at søge CCUS-midlerne, fordi der har været en række lovgivningsmæssige sten på vejen. Det bliver løsnet lidt med vedtagelsen af lovforslag om CCUS-puljen.
- Det er positivt, at det nu reelt bliver muligt for kommunale selskaber at indgå kontrakter med staten om støtte til CO₂-fangst. Lovforslaget er absolut nødvendigt for fremtidens CCUS projekter på blandt andet kommunale affaldsenergianlæg, siger Jannick H. Buhl.
Dansk Fjernvarme ønsker dog fortsat at en række ting kommer på plads, men det sker forhåbentligt, stærkt anført af den nye regering og Klima-, Energi- og Forsyningsminister:
- Hvis vi skal realisere det store potentiale for CO₂-fangst, der findes på kommunale anlæg, hurtigst muligt, så kræver det, at kommunerne også kan stille garanti for selskabernes investeringer, når der ikke er tale om støtte fra staten. Det sikrer det vedtagne lovforslag ikke. Ligeledes bliver det nødvendigt, at kommunale selskaber får mulighed for at etablere CO₂-fangst som en del af deres hovedvirksomhed, da det vil bidrage til en væsentligt hurtigere udvikling af CO₂-fangst i Danmark.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder

Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 72 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme: Stor cadeau til kommunernes arbejde med varmeplanerne26.1.2023 12:42:58 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra KL viser, at over 200.000 forbrugere har fået brev om, at de kan få fjernvarme i dag eller i løbet af de kommende år. Kommunerne har fået løftet en vigtig og stor opgave, som fjernvarmebranchen nu ser frem til at eksekvere på, siger Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme står bag CONCITOs udmelding om affaldsenergien12.1.2023 10:59:07 CET | Pressemeddelelse
Stort potentiale i CO2-fangst fra affaldsenergi kræver ændret politisk aftale. Det skriver CONTITO i en ny analyse. Dansk Fjernvarme bakker op og anbefaler, at politikerne dropper reduktion af affaldsforbrændingskapaciteten, der alene skaber usikkerhed om forsyningssikkerheden.
Dansk Fjernvarme: Det skal være en selvfølge, at fjernvarmepuljen har midler nok11.1.2023 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fjernvarmepuljen åbner for ansøgninger den 23. januar med lige under 300 mio. kroner i puljen. Det er for lidt, siger Dansk Fjernvarme, der har kendskab til at puljen allerede vil blive oversøgt i årets første kvartal.
Brugte juletræer kan varme dit brusebad28.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er mange måder at gøre nytte af et udtjent juletræ på. En af de bedre er at aflevere det på en genbrugsplads, der fliser det og sender det til det lokale varmeværk som brændsel. Det er en mulighed i stadig flere kommuner.
Moderat prisstigning til fjernvarmeforbrugerne20.12.2022 14:02:40 CET | Pressemeddelelse
Markant lavere prisstigninger på fjernvarme sammenlignet med el- og naturgaspriserne. Nye tal fra Forsyningstilsynet viser, at den gennemsnitlige fjernvarmepris er steget 6,3 procent fra 2021 til 2022. Fjernvarmens mange energikilder gør forskellen, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum