Dansk El-Forbund kræver forstærket indsat mod social dumping
Nedenstående er vedtaget som én blandt seks fagpolitiske udtalelser fra Dansk El-Forbunds 32. kongres:
Vi tager skarpt afstand fra, at elektrikeres lønforhold bliver anvendt som argumentation for at åbne unødvendigt for lønmodtagere fra ikke-EU-lande.
Vi har tværtimod brug for en forstærket indsats mod social dumping, både i Danmark og i EU.
Dansk El-Forbund byder altid elektrikere velkomne på det danske arbejdsmarked, uanset hvor de kommer fra, så længe overenskomster og lovgivning bliver overholdt.
Regeringens udspil er løntrykkeri
I dag kan arbejdsgivere hente elektrikere i lande udenfor EU, så længe de overholder beløbsgrænsen på minimum 418.000 kroner i løn. Det svarer stort set til gennemsnitslønnen for et medlem i Dansk El-Forbund.
Regeringens og arbejdsgivernes ønske om at sænke beløbsgrænsen er direkte løntrykkeri i strid med gældende danske overenskomster.
Vi tager derfor kraftigt afstand fra forslaget.
I stedet for at sænke standarderne på det danske arbejdsmarked for udenlandsk arbejdskraft fra ikke-EU-lande på udanske vilkår, så skal vi:
- Forøge antallet af faglærte, også elektrikere. Vi skal sikre praktikpladser til de cirka 300 elektrikerlærlinge i Skolepraktikordninger. SKP-eleverne står klar i startboksen, lad os give dem chancen ved at skabe de nødvendige praktikpladser nu.
- Fortsætte arbejdet med at give ufaglærte muligheden for at blive faglærte indenfor det el-tekniske område via mulighederne, der blev skabt med overenskomsterne i 2017.
- Forstærke bevillingerne til indsatsen mod social dumping hos politi, Skat og Arbejdstilsynet. Samarbejdet mellem myndigheder bør også styrkes.
Hvis Folketinget beslutter at øge informationen til EU-borgere i f.eks. Sydeuropa om mulighederne for job i Danmark, så skal informationen også handle om vores overenskomster og muligheden for at kontakte de overenskomstbærende organisationer.
Brug for stærkere indsats i EU
Der er også brug for nye initiativer på EU-plan.
Gennem en social protokol i EU skal lønmodtageres rettigheder sikres den samme status som friheden til fri bevægelse for arbejdstagere. Den sociale protokol skal fastslå, at gennemsnitslønnen for det pågældende fagområde udgør mindstebetalingen i det enkelte land. Dermed kommer EU’s regler i overensstemmelse med gældende FN-konventioner.
EU skal samtidig stoppe for vikararbejde og brug af falske selvstændige over landegrænserne.
De øvrige udtalelser omhandler arbejdsmiljø, dagpenge, uddannelse og praktikpladser, ny regering med ny politik og OK20. Alle udtalelser kan findes på kongres.def.dk under fanen ’kongresnyt’.
Dansk El-Forbunds kongres finder sted på Radisson Blu, Scandinavian Congress Center, i Aarhus og samler 240 delegerede fra hele landet fra tirsdag den 30. oktober til fredag den 2. november 2018.
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
DEF: Gode initiativer mod social dumping i udspil om udenlandsk arbejdskraft30.6.2025 12:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er tilfredshed med kontrolforanstaltninger og initiativer mod social dumping i nyt regeringsudspil om udenlandsk arbejdskraft hos Dansk El-Forbund, der særligt glæder sig over, at fagbevægelsens er blevet hørt, når det gælder inddragelse af tillidsvalgte og fagforbund samt fokus på håndhævelse af overenskomstvilkår. Forbundet kalder udspillets del om ID-kort på byggepladser for et ’vigtigt skridt på vejen’
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
Data fra Google Maps sikrer elektriker 150.000 kroner19.3.2024 10:02:19 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra Google Maps har Dansk El-Forbund i en faglig sag om køretimer og overtidsbetaling for rejsevejtid dokumenteret en elektrikers færden i firmabilen gennem tre et halvt år. Det har nu sikret elektrikeren en tilbagebetaling fra virksomheden på 150.000 kroner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum