Dansk direktør i spidsen for europæiske ledere
28.5.2021 08:43:47 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
Torkild Justesen skal de kommende tre år stå i spidsen for cirka en million europæiske ledere.
Blandt de temaer, som kommer til at fylde i CEC de kommende år, er grøn omstilling og bæredygtighed. Her spiller ledere en vigtig rolle, både i virksomhederne og i samfundsdebatten.
- Danmark er på mange måder et foregangsland, når det gælder grøn omstilling, og derfor har vi som Lederne i Danmark gode muligheder for at præge arbejdet på EU-niveau. Lederne på de danske virksomheder vil gerne den grønne omstilling og er klar til at tage næste skridt, men de mangler klare udmeldinger om, hvordan både Danmark og EU vil nå i mål med de ambitiøse politiske mål, der er sat. Herhjemme har vi hos Lederne længe efterlyst klare udmeldinger fra politikerne. Det samme vil jeg arbejde for, at CEC vil gøre på europæisk niveau, siger Torkild Justesen.
Han ser EU-dagsordenerne som store og vigtige. Ikke mindst, når det gælder social bæredygtighed.
- Vi skal inden 2030 have indfriet bæredygtighedsmålene. Det gør vi ikke alene. Vi har mere end nogensinde brug for stærke netværk og solide europæiske fælleskaber. Derfor er EU af større betydning end nogensinde, og da lederne i meget høj grad er nøglen til at indfri de fastsatte mål, er ledernes europæiske organisation også en større og mere betydende aktør end tidligere, siger Torkild Justesen.
Han peger på, at den europæiske lederorganisation også har en væsentlig rolle at spille, når økonomien skal genoprettes efter coronakrisen, der i mange lande har ført til større ulighed og høj arbejdsløshed.
- Der skal en fælles europæisk indsats til, hvis vi skal sikre bedre uddannelsesmuligheder, større lighed mellem kønnene og bedre muligheder for unge og for marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet. Det gælder især i områder af Europa, der ikke har fået del i den økonomiske vækst de seneste år. Alt det ser jeg frem til at arbejde med under hensyntagen til nærhedsprincippet, der tager højde for de store forskelle, der er mellem EU-landene, siger Torkild Justesen.
Fakta:
CEC er en paraplyorganisation for de enkelte EU-landes lederorganisationer og repræsenterer omkring en million europæiske ledere. CEC blev dannet i 1951 og er i dag en af seks såkaldte sociale partnerorganisationer, en form for høringspartner, der er officielt anerkendt af EU-Kommissionen
Kontakter
Morten Bonde PedersenPressekonsulent
Tlf:2948 4086mpe@lederne.dkInformation om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
Hormuz-chok rammer danske virksomheder – over 70 procent mærker eller frygter konsekvenser27.4.2026 08:49:45 CEST | Pressemeddelelse
Konflikten i Mellemøsten rammer allerede nu danske virksomheder med stigende priser, dyrere transport og øget usikkerhed. Mange ledere forventer, at det kun bliver værre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum