REPUBLIQUE

Dansk Danseteater præsenterer succesforestillingen om havets væsner, SIRENE i København på Teater Republique fra den 19.-26. marts 2022

Del
Efter et par år på verdensturné til nogle af de mest prestigefulde spillesteder og festivaler inden for moderne ballet bl.a. i New York, Havana, Athen og Rom får SIRENE endelig sin Københavnerpremiere. Danseforestillingen er blevet forrygende modtaget af såvel anmeldere som publikum verden over, og nu er turen kommet til København. SIRENE modtog Villanueva-prisen for bedste udenlandske forestilling i Havana, Cuba 2018.
Foto: Paul Kolnik
Foto: Paul Kolnik

Forestillingen er inspireret af de græske mytologiske væsener, der med sang lokker sømænd til at kaste sig i havet. Kun Ulysses formår i følge myten at modstå og overleve Sirenerne ved at give sin besætning voks i ørene og binde sig selv til masten på sit skib.

Værket er skabt af den prisvindende svenske koreograf og filmskaber Pontus Lidberg, som tidligere har skabt værker til Operaen i Paris, New York City Ballet m.fl. og er kendt for at skabe banebrydende og moderne danseforestillinger med et snert af magisk realisme og poesi. Det er essentielt for Lidberg at skabe værker, der spejler vores samtid, men altid med afsæt i vores indre følelsesliv. SIRENE genfortæller ikke myten, men tager afsæt i de psykologiske temaer om ensomhed, begær og længsler, der ikke kan indfries og bliver drivkraften og kilden til kreativitet.

Smukke toner fra Schubert og Levin
Det musikalske bagtæppe er skabt af mesterkomponisten Franz Schubert og den svenske Stefan Levin. De leverer dramatiske og smukke toner til dansen, så publikum ikke kan andet end lade sig rive med.  

”Jeg glæder mig personligt meget til endelig at præsentere SIRENE for vores publikum i og omkring København. Det er flere år siden, at Dansk Danseteater sidst optrådte på Teater Republique, så jeg er glad for at være tilbage med et af mine personlige favoritværker. Et værk inspireret af Homers epos Odysseen og havets skabninger, Sirenerne,” fortæller kunstnerisk leder og koreograf Pontus Lidberg.

Pressecitater:
“Sirene indeholder alle de elementer, som udgør et mesterværk. Et værk, der både er delikat og sammensat, og som efterlader dig med en følelse af sandhed samt en vedvarende og sjælden ekspressiv klarhed.”

LA REPUBBLICA

“Lidberg demonstrede en fast ekspressiv modenhed og en evne til at transformere en spirende idé til et komplet værk med koreografi og struktur.”

IL SOLE 24 ORE

Koreografi: Pontus Lidberg

Dansere: Dansk Danseteater

Musik: Stefan Levin, Franz Schubert

Lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm

Dramaturgi: Adrian Guo Silver

Kostumedesign: Karen Young

Animationer: Jason Carpenter

Varighed: 1 time

SIRENE er en co-produktion skabt af Dansk Danseteater, Festival Oriente-Occidente og the Stavros Niarchos Foundation Cultural Center med støtte fra the Stavros Niarchos Foundation.

Støttet af:

Rockefeller Brothers Fund, SHS Foundation, the Barbro Osher Pro Suecia Foundation, the Evelyn Sharp Foundation, Trust for Mutual Understanding, Vineyard Arts Project,  Mid Atlantic Arts Foundation gennem USArtists International i partnerskab med the National Endowment for the Arts, the Andrew W. Mellon Foundation og the Howard Gilman Foundation samt tak til generøse privatdonationer. Musikken er støttet af the Charles and Joan Gross Family Foundation. 

 

Nøgleord

Kontakter

Julie Schlytter
Tlf.: +45 4217 0197
julie@danskdanseteater.dk
www.danskdanseteater.dk

Billeder

Foto: Paul Kolnik
Foto: Paul Kolnik
Download

Links

Information om REPUBLIQUE

REPUBLIQUE
REPUBLIQUE
Østerfælled Torv 37 / 34
2100 København Ø

https://www.republique.dk
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye