Dansk Byggeri og DI arbejder for sammenlægning
11.2.2020 11:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Dansk Byggeris formand, Claus Bering, siger om baggrunden for sammenlægningen:
- Dansk Byggeri skal også i fremtiden være en stærk medlemsorganisation, der leverer en god service til den bedste pris. Det har været udgangspunktet for at indgå forhandlinger om at lægge sig sammen med DI. Med sammenlægningen får vi en mere slagkraftig organisation, der står endnu stærkere over for omverdenen, siger Claus Bering.
- For Dansk Byggeri betyder det samtidigt, at vi kan sikre den samme service og rådgivning, som vores medlemmer får i dag til en billigere pris - men også mere end det. DI har i forvejen en del af bygge- og anlægsbranchens aktører såsom arkitekter, rådgivere og flere store virksomheder i byggeindustrien. Nu har vi muligheden for at gøre det samarbejde endnu tættere, siger Claus Bering.
- Herudover har DI en lang række andre services såsom rådgivning om digitalisering, EU, skatteforhold, bæredygtighed med mere, som Dansk Byggeri ikke kan tilbyde i samme udstrækning. Og så opnår Dansk Byggeri en robusthed overfor fremtidens konjunkturudsving og overenskomstforhandlinger ved at være en del af noget større, siger Claus Bering.
I Dansk Industri glæder man sig også over udsigterne til en sammenlægning med Dansk Byggeri. DI's formand, Lars-Peter Søbye, udtaler:
- Vi glæder os over, at Dansk Byggeri forhåbentlig bliver en del af Dansk Industri. Dansk Byggeri repræsenterer en stor og vigtig del af erhvervslivet. Vi vil få samlet 17.000 virksomheder i landets helt centrale erhvervsorganisation, og vi vil kunne få tilført nogle stærke kompetencer, som skaber større værdi for alle vores medlemmer, siger Lars-Peter Søbye.
- Dansk Industri har i forvejen både arkitekter og rådgivende ingeniører blandt virksomhederne i vores medlemskreds. En samling af hele byggeriets værdikæde vil give os fantastiske muligheder for at arbejde endnu mere intensivt med virksomhedernes konkurrencekraft, bæredygtighed, klima og digitalisering. Det vil være til gavn for alle vores medlemsvirksomheder – og for Danmark, siger Lars-Peter Søbye.
Begge organisationers medlemmer skal nu træffe endelig beslutning om forslaget til sammenlægningen. Forventningen er, at beslutningen om en sammenlægning sker i løbet af juni, for Dansk Byggeris vedkommende på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde og for DI’s vedkommende på en ekstraordinær generalforsamling.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos
Helen Jensen, pressechef Dansk Byggeri på HJE@danskbyggeri.dk eller tlf. 2124 4702
Per Geckler Møller, vicedirektør & pressechef Dansk Industri på PGM@di.dk eller tlf. 2949 4434
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt4.3.2026 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

