JUNKBUSTERS ApS

Dansk affaldsfirma erobrer tyske millionbyer

Del
Med en storinvestor i ryggen positionerede den digitale affaldsvirksomhed, Junkbusters, sig hurtigt i Tysklands ti største byer. Nyt regnskab følger forretningsplanen med vild omsætningsvækst og underskud.
Med en tung pose penge i hånden fra venturefonden Dico etablerede Junkbusters sig i 2019 i Tysklands ti største byer med salgsteams og aftaler med lokale vognmænd.  Foto: PR.
Med en tung pose penge i hånden fra venturefonden Dico etablerede Junkbusters sig i 2019 i Tysklands ti største byer med salgsteams og aftaler med lokale vognmænd. Foto: PR.

Hvad danske succeser som Just Eat og LaserTryk har gjort for måden, vi bestiller mad og tryksager på, er Junkbusters godt i gang med at gøre for håndtering af affald. For ti år siden satte Steffen Rasmussen sig for at digitalisere den analoge affaldsbranche, og nu er virksomheden veletableret i Danmark og Sverige, mens det helt store Tysklandseventyr også er godt i gang. Junkbusters etablerede sig i Hamborg i 2015 og efter at have bevist sin eksistensberettigelse på det konkurrenceprægede tyske marked, fik virksomheden en solid pose penge fra Venturefonden Dico, som i 2019 muliggjorde en ekspansion til Tysklands ti største byer med salgsteams og aftaler med lokale vognmænd.

– 80 procent af vores omsætning kom fra storbyer. Så vi tænkte, hvor er der mange storbyer? Tyskland!, siger Steffen Rasmussen, stifter af Junkbusters og direktør for den internationale modervirksomhed Junkbusters Group.

Han betragter Danmark og Sverige som to uafhængige markeder, mens hver af de ti byer i Tyskland anses som selvstændige markeder på grund af deres størrelse og forskelle i affaldsmarkedet fra delstat til delstat.

Underskud er en del af planen

Den tyske satsning går præcis som planlagt og aftalt med investorerne. Det nye regnskab for 2019 viser en omsætningsvækst på 50 procent fra 52,7 til 79,4 millioner kroner, båret af den markante udvidelse af forretningen. Samtidig lader indtjeningen som forudset vente på sig, og virksomheden har et underskud på 9,3 millioner kroner.

– Da vi søgte investorer til denne udvidelse, var det med erfaringen, at det tager cirka 24 måneder, fra vi entrerer et marked, til der er sorte tal på bundlinjen. Så der er intet overraskende i, at vi mister penge på de nye markeder lige nu. I Danmark og Sverige tjener vi gode penge, og de, samt mere til, investeres så ekspansionen i Tyskland, fortæller Steffen Rasmussen.

Han er dog overbevist om, at virksomheden som helhed snart tjener penge igen.

– Vi har formået at pakke en old school branche ind i nogle digitale produkter, der er til at forstå. Der er ikke noget nyt ved at stille en container ved en byggeplads, men det er nyt at gøre bestillingen nem og gennemskuelig. Så jeg er fuldstændig sikker på, at vi kommer til at tjene penge i Tyskland. Hvert marked tager altså noget tid at penetrere, siger Steffen Rasmussen.

Kan fungere på alle velregulerede markeder

Steffen Rasmussen, resten af direktionen og investorerne er alle enige om, at Tyskland er det primære fokus, indtil driften viser overskud. Stifteren er dog ret sikker på, at konceptet fungerer på alle affaldsmarkeder, som er nogenlunde reguleret.

– Vores maskine kan sættes ind i alle lande, der har en vis regulering af affald og miljø, og i teorien kan vi starte op overalt. Men det kræver, at vi er til stede i landet med salgsstyrke og lokalt kendskab til markedet. Men før vi skal en masse andet, skal vi allerførst have skabt et plus her i Tyskland, siger Steffen Rasmussen.

Nøgleord

Kontakter

Steffen Rasmussen
Stifter og direktør, Junkbusters Group
(+45) 28 26 27 28
sr@junkbusters.dk

Billeder

Med en tung pose penge i hånden fra venturefonden Dico etablerede Junkbusters sig i 2019 i Tysklands ti største byer med salgsteams og aftaler med lokale vognmænd.  Foto: PR.
Med en tung pose penge i hånden fra venturefonden Dico etablerede Junkbusters sig i 2019 i Tysklands ti største byer med salgsteams og aftaler med lokale vognmænd. Foto: PR.
Download
– Vores maskine kan sættes ind i alle lande, der har en vis regulering af affald og miljø, og i teorien kan vi starte op overalt. Men det kræver, at vi er til stede i landet med salgsstyrke og lokalt kendskab til markedet, siger Steffen Rasmussen, CEO i Junkbusters. Foto: PR.

Links

Information om JUNKBUSTERS ApS

JUNKBUSTERS ApS
JUNKBUSTERS ApS
Raffinaderivej 20 k.
2300 København S

http://www.junkbusters.dk

Junkbusters har siden 2009 arbejdet på at blive Danmarks største og mest digitalt funderede affaldsservice. Med bortskaffelse af privat- og byggeaffald samarbejder Junkbusters med vognmænd om at levere landsdækkende service med lokale partnere. Se mere på www.junkbusters.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye