Betty Nansen TeatretBetty Nansen Teatret

Dansehallerne x Betty præsenterer POPDEATHPOWER

Del
En hel måned med intim, provokerende og eksperimenterende samtidsdans og populærkultur.
Thunderstruck 
Af Stina Nyberg
Thunderstruck Af Stina Nyberg


Dansehallerne x Betty
er et udforskende samarbejde mellem Betty Nansen Teatret og Dansehallerne, som undersøger, hvordan dansen kan slå en flig af cementerede forudindtagelser og ryste os i kraft af humor, provokation og mangfoldig repræsentation på scenen.  

Koreograferne på plakaten præsenteres alle for første gang i Danmark og lyder: Malik NashadSharpe (UK), Ofelia Jarl Ortega (SE), Amanda Apetrea (SE) & Halla Olafsdóttir (IS), Inés Belli (NO) og Stina Nyberg (SE).  I deres værker trækker de tydeligt på populærkulturen (POP); flere leger med døden (DEATH); alle forhandler køn, normer og magt (POWER). Tilsammen giver de publikum muligheden for at opleve det absolutte her og nu inden for dans og koreografi.  

POPDEATHPOWER-perioden byder også på - og åbnes af - fjerde udgave af det populære formatNew Sh*t. New Sh*t vol.4 er kurateret af Liva XamanekLopez og har undertitlen Fra futuristisk chat boxes til spirituel opvågning og drømme om frihed. Liva tager pulsen på streetdans som kunstform og har valgt tre værker af fem aktuelle koreografer, som på hver sin måde bruger kroppen til at fortælle historier, der taler til både hjerne og hjerte.

POPDEATHPOWER er anden runde i samarbejdet mellem Dansehallerne og Betty Nansen Teatret – første runde fandt sted i september 2020 og bød blandt andet på præsentation af to af Mette Ingvartsens allerførste forestillinger. Detkuraterede program kan opleves på Edison-scenen i perioden 5. marts - 2. april og dækker over femforestillinger af koreografer, som aldrig før har været præsenteret i Danmark. Dertilfjerde udgave af hit-formatet New Sh*t, artist talks og DJ’s.   

Dans og koreografi er et sprog, der allerede arbejdes med i mange forestillinger på Betty Nansen Teatret, og samarbejdet med Dansehallerne er en helt naturlig forlængelse af det fokus. 

Danjel Andersen, direktør for Dansehallerne fortæller:  

Programmet består af forestillinger, der kan tale til et teaterpublikum, det er forestillinger med en klar feministisk dagsorden – her undersøges det "mandlige geni”, det "mandlige blik" og den "mandlige magt". Bliv bange, imponeret, grebet af latter, få stof til eftertanke. Fokus er på forestillinger, der arbejder intimt med populærkulturen: Med hiphop-, mode- og rock'n'roll-referencer. Mange af værkerne er nordiske produktioner, og det afspejler, at Dansehallerne ønsker at være et nordisk omdrejningspunkt for dans og koreografi. Alle spiller de for første gang i Danmark. 

Elisa Kragerup, direktør for Betty Nansen Teatret fortæller:  

Dans kan noget, ord ikke kan. Dans kan tale med legemet – umiddelbar, direkte kommunikation fra krop på scenen til krop i salen. Dans kan formidle følelser, stemninger og sætter os i forbindelse med noget, som vi husker eller genkender på et ubevidst plan – lidt som en duft eller et musikstykke kan gøre det. Dans taler med kroppen. Og et koreografisk blik kan åbne for nye, ekspressive udtryk i - såkaldt - taleteater. Det skaber en kropslighed, sanselighed og visualitet, som gør teatrets sprog mere fantasifuldt.

OM FORESTILLINGERNE

New Sh*t vol. 4
Kurateret af Liva Xamanek Lopez

Et svirp af morgendagens dans og koreografi. 
To gange om året tager Dansehallerne pulsen på, hvad der rører sig i det koreografiske landskab – denne gang inden for streetdans som kunstform.

5. marts kl. 20:00, Edison
DJ Bashir_40 indtil midnat

He’s Dead 
Af Malik Nashad Sharpe aka marikiscrycry

He’s Dead er en dyster koreografisk fantasi, der stiller spørgsmålet: Var Tupac deprimeret? Et komplekst værk af Malik Nashad Sharpe, hvis navn er gået fra kult til internationalt gennembrud.

9.-10. marts kl. 20:00, Edison 
Artist talk med Malik Nashad Sharpe efter forestillingen den 9. marts

Hegemony 
Af Ofelia Jarl Ortega

Til lyden af en lilletromme fordyber tre dansere sig i komplicerede magtdynamikker. I kernen er broderlig incest, nydelsesfuld mobning og bløde fantasier bag et hårdt ydre. 

16.-17. marts kl. 20:00, Edison 
Artist talk med Ofelia Jarl Ortega efter forestillingen den 16. marts

DJ indtil midnat den 17. marts


DEAD by Beauty and the Beast 
aka Amanda Apetrea & Halla Ólafsdóttir


En pornografisk digtoplæsning og dystopisk danseforestilling. Iført makeup, der fremkalder deres indre dæmoner, kaster performerne sig ud i dyriske dødsmanøvrer, mens de skriger ad fortrængt angst, sprøjter blod, slikker publikum og kontakter de døde.

22.-26. marts kl. 20:00, Siloen Edison  
Artist talk med
Amanda Apetrea  & Halla Ólafsdóttir efter forestillingen den 23. marts

Metasexy
Af Inés Belli  


Metasexy forhandler forventninger og normer, begær og fantasier forbundet med den kvindelige figur i vestlig populærkultur samt mulighederne for andre måder at performe og forstå femininitet og seksualiseret æstetik på. 

29.-31. marts kl. 20:00, Siloen Edison 
Artist talk med Inés Belli efter forestillingen den 30. marts

Thunderstruck 
Af Stina Nyberg

I fuld beskyttelsesdragt træder Stina Nyberg på scenen, hun sender et lyn fra sin langefinger og skaber et feministisk elektricitetsshow, som går i geniet og galningen Nikola Teslas fodspor.

1.-2. april kl. 20:00, Edison
DJ indtil midnat den 1. april
Artist talk med Stina Nyberg efter forestillingen den 2. april
 
 

Links
Forestillingsbilleder:
https://dansehallerne.sharepoint.com/:f:/g/EkvtWRqsmlpIsK574eC73TABrtumumfEpkl9TwYeFB3RAw?e=wBEJMo

Læs mere på: https://dansehallerne.dk/da/publikumsprogram/popdeathpower/ 


Nøgleord

Kontakter

Anne Basse
abb@dansehallerne.dk
+45 60139820

Billeder

Thunderstruck 
Af Stina Nyberg
Thunderstruck Af Stina Nyberg
Download
DEAD by Beauty and the Beast
DEAD by Beauty and the Beast
Download
He’s Dead 
Af Malik Nashad Sharpe aka marikiscrycry
He’s Dead Af Malik Nashad Sharpe aka marikiscrycry
Download
Hegemony 
Af Ofelia Jarl Ortega
Hegemony Af Ofelia Jarl Ortega
Download
Metasexy
Af Inés Belli
Metasexy Af Inés Belli
Download
New Sh*t vol. 4
Kurateret af Liva Xamanek Lopez
New Sh*t vol. 4 Kurateret af Liva Xamanek Lopez
Download

Information om Betty Nansen Teatret

Betty Nansen Teatret
Betty Nansen Teatret
Asgårdsvej 2
1811 Frederiksberg C

https://www.bettynansen.dk/

VORES BETTY ER ALLES TEATER. På Betty er der fortællinger om liv. Fortællinger til alle os, der elsker ord, pauser, scener, kærlighed og vilde kostumer.

Følg pressemeddelelser fra Betty Nansen Teatret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Betty Nansen Teatret

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye