Peugeot Danmark

Danmarkspremiere på den nye PEUGEOT 2008 SUV

Del
Peugeot-forhandlerne landet over slår i weekenden den 7.-8. marts dørene op til danmarkspremiere på det nyeste medlem i løveflokken: Den nye 2008 SUV, som står klar med hvæssede kløer og fornyet selvtillid til at indtage det danske marked. Den nye PEUGEOT 2008 er udstyret med den nyeste generation af PEUGEOT i-Cockpit 3D samt adskillige køreassistentsystemer, der er udviklet med baggrund i den bedste teknologiske know-how fra PEUGEOT. Dette betyder desuden, at den nye 2008 vil kunne fås med tre forskellige type motorer: El, benzin eller diesel. Fraprisen for en 2008 Active 100 hk PureTech eller BlueHDi er 209.990 kr.

Endnu mere SUV – endnu mere high-tech

Med sit markante og skulpturelle design opfylder den nye 2008 til fulde PEUGEOTs ambitioner om at skabe en bil, der skiller sig ud fra mængden og samtidig har et design, der er helt i tråd med resten af modelprogrammet. Den nye 2008 er bredere, længere og lavere end forgængeren og det betyder, at den fremstår bredskuldret og velfunderet på vejen, mens fronten er domineret af en markant kølergrill omkranset af LED forlygter med tre løvekløer.

Indvendigt ses samme sans for detaljen og både materialer samt farver er nøje udvalgt og afstemt. Afhængigt af udstyrsniveau findes orange (Active) eller blå (Allure) detaljer på instrumentbordet, mens de forskellige versioner er kendetegnet ved hvert sin type indtræk.

Designerne har taget udviklingen af PEUGEOT i-Cockpit et skridt videre og det introduceres nu med et 3D instrumentpanel (fra Allure-niveau), hvilket betyder, at den vigtigste information kan vises i hologram form i førerens synsfelt – jo vigtigere information, jo tættere på førerens blik - alt efter førerens ønske. Herudover består det nye i-Cockpit af et kompakt sportsrat, ”tangent-knapper”, som giver hurtig adgang til de forskellige funktioner samt en 7 ”touchskærm (10” som option).

Den nye 2008 fås i diesel- og benzinversioner i tre udstyrsniveauer: Active, Allure og GT-Line, mens e-2008 også fås som GT.

Active-niveauet omfatter bl.a.:

16” stålfælge, 7” touchskærm, Mirrorscreen med Apple Carplay, el-sidespejle med varme, læderrat, parkeringssensor bag, regn- og lyssensor, automatisk nødbremsesystem (inkl. nat-, cyklist-, fodgængerradar), vejbaneassistent, frontkollision advarselssystem.

Allure-niveauet omfatter bl.a. (plus ift. Active):

17” alufælge, PEUGEOT i-Cockpit 3D, mørktonede ruder bag, sort tagræling, automatisk klimaanlæg, sammenklappelige el-sidespejle med varme, nøglefri startknap, bakspejl med automatisk nedblænding, diverse kromdetaljer, elektronisk håndbremse, midterarmlæn, centerkonsol med aflægningsrum, opbevaringsrum med holder til smartphone, justerbart bagagerumsgulv.

GT-Line niveauet omfatter bl.a. (plus ift. Allure):

Diamantsort lakeret tag, Full LED forlygter med automatisk fjernlys, parkeringssensor for plus bakkamera, perforeret læderrat, LED belysning i kabine, sportssæder, adaptiv fartpilot, GT-Line styling, aluminiumspedaler, rammeløst bakspejl med nedblænding, rudelister i piano sort, rørhaler i krom, tagspoiler i piano sort.

Frihed til at vælge

Uanset, om man foretrækker diesel-, benzin-, eller elmotor, kan den nye PEUGEOT 2008 dække behovet. Den fås med to effektive PureTech benzinmotorer med 100 eller 130 hk og to brændstoføkonomiske BlueHDi dieselmotorer med 100 eller 130 hk, der alle lever op til henholdsvis euro 6.d og 6.d-temp. standarderne.

Til sommer lanceres e-2008, der er udstyret med en 100 kW elmotor, som yder 136 hk og har et drejningsmoment på 260 Nm (fra 0 km/t). Batteriet har en kapacitet på 50 kWh og giver en rækkevidde på op til 310 km efter WLTP standard. Prisen for e-2008 starter ved 299.990 kr. og det er allerede nu muligt at forudbestille e-2008 både hos den nærmeste Peugeot-forhandler eller på peugeot.dk.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye