Danmarks Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester vækker international interesse

Del
Vi har netop udgivet Johannes Brahms' samlede symfonier - dirigeret af vores chefdirigent Adam Fischer. Albummet har fået en historisk flot modtagelse og er med til at markere Danmarks Underholdningsorkester (internationalt kendt som Danish Chamber Orchestra) på det klassiske verdenskort.
Danmarks Underholdningsorkester med chefdirigent Adam Fischer (foto: Toke Bjørneboe)
Danmarks Underholdningsorkester med chefdirigent Adam Fischer (foto: Toke Bjørneboe)

I dag kan vi løfte sløret for nye internationale projekter:

  • Et nyt samarbejde med Naxos International: Vi indspiller 24 af Haydns symfonier, som udgives på CD og DVD. Samtidig kan vi afsløre at dele af vores nye Haydn Festival fra 2023 gentages i Musikverein Graz i Østrig, hvor Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester bliver 'husorkester' i en ny østrigsk Haydn Festival.
  • Orfeo ed Euridice: I januar rejser vi til Wien for at opføre Haydns opera Orfeo på det historiske operahus Theater an der Wien, efter en eksklusiv koncertopførelse i København.

Haydn Festival og Musikverein Graz

Haydn er ophavsmanden til store og blivende musikalske genrer som strygekvartetten og den firesatsede symfoni. Imponerende 108 symfonier og 68 strygekvartetter nåede Haydn at sætte på nodepapir i sin levetid. Alligevel har historien sidenhen - meget ufortjent - placeret hans værker i skyggen af Mozart og Beethoven. Det vil vi nu lave om på! 

Før Adam Fischer har kun én anden dirigent, også ungarer, Antal Dorati, indspillet alle Haydns symfonier (på Decca i 1970'erne), og i dag er Adam Fischers indspilning alene på markedet. Men det vil snart ændre sig. I 2032 fylder Haydn 300 år, og det vil med sikkerhed betyde et væld af nye indspilninger. 

Danmark får nu sin helt egen Haydn Festival, der for første gang løber af stablen i denne weekend. Se hele programmet hér. Fra 2023 gentages dele af festivalen i Musikverein Graz i Østrig, hvor vi bliver 'husorkester' i en ny østrigsk Haydn Festival.

Adam Fischer er den eneste dirigent, der er på markedet med indspilninger af alle Haydns, Mozarts, Beethovens og Mahlers symfonier. Og nu også alle Brahms!

Haydns opera Orfeo ed Euricide

(L'anima del filosofo)

I januar præsenterer vi Haydns opera Orfeo i en koncertant version. Her medvirker Malmö Operakor samt solisterne Emöke Baráth, Alicia Amo, Thomas Walker og David Jerusalem. Umiddelbart efter den danske opførelse rejser vi til Wien for at gentage koncerten på det historiske operahus Theater an der Wien. Se mere hér (billetsalget begynder i dag)

 For at se dette indhold fra underholdningsorkester.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.


Vores Brahms udgivelse får international opmærksomhed

For at se dette indhold fra underholdningsorkester.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

I fredags udkom indspilningen af Brahms' symfonier. Vi har fået en historisk flot modtagelse, og det hører uden tvivl til sjældenhederne, at et dansk orkester nyder denne form for international opmærksomhed.

  • Allerede inden udgivelsen var der stor interesse i Japan. På udgivelsesdagen strøg albummet til tops og blev placeret som nr. 1 hos Tower Records i Tokyo.
  • The Guardian skrev "Constantly fascinating performances" og "These fresh, meticulously rethought performances may be worlds away from the classic recordings of these symphonies". 
  • Tyske NDR kalder udgivelsen for "berusende og kompromisløs" og skriver "intet ser ud til at være blevet overladt til tilfældighederne"
  • Classic FM har fremhævet udgivelsen som 'Album of the week', og herhjemme blev den tilsvarende 'Ugens Album' på P2
  • Naxos - verdens p.t. største pladeselskab! - fremhæver udgivelsen som topnyhed på alle deres internationale platform

Sammen med chefdirigent Adam Fischer gør vi alt, hvad vi kan for at vise Brahms-symfonierne den respekt, de fortjener - og samtidig demonstrere orkestrets internationale niveau og ambitioner. Læs mere om udgivelsen - eller klik hér for at lytte til musikken.

Lørdag 12. november fejrer vi Brahmsudgivelsen ved en samlet fremførelse af alle fire symfonier i løbet af to koncerter. Se mere om Brahms Marathon hér.

For interviews, presseforespørgsler eller anmelderbilletter kontakt venligst Simon Fernando, sf@underholdningsorkester.dk mobil: 31587723.

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Se video med Adam Fischer, fra indspilningerne af Brahms' symfonierVideokanal

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Danmarks Underholdningsorkester med chefdirigent Adam Fischer (foto: Toke Bjørneboe)
Danmarks Underholdningsorkester med chefdirigent Adam Fischer (foto: Toke Bjørneboe)
Download
I år markerer vi 25 års tæt og banebrydende samarbejde mellem Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester. Samarbejdet har resulteret i flere udgivelser og høstet internationale udmærkelser. (Foto: Toke Bjørneboe)
I år markerer vi 25 års tæt og banebrydende samarbejde mellem Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester. Samarbejdet har resulteret i flere udgivelser og høstet internationale udmærkelser. (Foto: Toke Bjørneboe)
Download
Danmarks Underholdningsorkester er ejet af musikerne. (Foto: Toke Bjørneboe)
Danmarks Underholdningsorkester er ejet af musikerne. (Foto: Toke Bjørneboe)
Download
Danmarks Underholdningsorkester (foto: Toke Bjørneboe)
Danmarks Underholdningsorkester (foto: Toke Bjørneboe)
Download

Links

Information om Danmarks Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester
Danmarks Underholdningsorkester
Gammel Kongevej 11, 4.
1610 København V

https://underholdningsorkester.dk/

I år markerer vi 25 års tæt og banebrydende samarbejde mellem Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester. Samarbejdet har resulteret i flere udgivelser og høstet internationale udmærkelser. Adam Fischer dirigerer Danmarks Underholdningsorkester ved Haydn Festival, Brahms Marathon og operaen Orfeo. Se et overblik over alle vores koncerter hér.

Tidligere udgivelser:

Vores samlede indspilning af Beethovens symfonier, dirigeret af Adam Fischer vandt den prestigefyldte International Classical Music Award i kategorierne Symphonic Music og Recording of the Year, og har modtaget en Opus Klassik i kategorien Symphonic Recording.

»Der er ting i musikken, du kun kan gøre, hvis du som orkester og dirigent har arbejdet sammen i en lang periode, og er blevet dybt fortrolige med hinanden” Adam Fischer

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye