Danmarks Underholdningsorkester præsenterer dansk førsteopførelse af ‘nyt’ Mozart-værk Tivoli
Koncerten byder på noget så usædvanligt som en dansk førsteopførelse af et 'nyt' Mozart-værk. Det gælder et arrangement af en af hans hornkoncerter, som Adam Fischers far i sin tid omarbejdede til en cellokoncert, og som her lyder for første gang i en dansk koncertsal.
Gå ikke glip af en eftermiddag i selskab med to af morgendagens store stjerner, den danske sopran Clara Cecilie Thomsen og den tyske cellist Gabriel Schwabe. De gæster Tivolis Koncertsal i et spændende og alsidigt program med musik af Beethoven, Mozart og Mahler.
Søndag 2. juli kl. 16 i Tivolis Koncertsal
Billetsalget begynder i dag kl. 10
Danmarks Underholdningsorkester
Chefdirigent: Adam Fischer
Cellist: Gabriel Schwabe
Sopran: Clara Cecilie Thomsen
Billetter fra 195 kr. inkl. entré til Tivoli
Danmarks Underholdningsorkester inviterer til en festlig sommerkoncert i selskab med to af morgendagens store stjerner, den danske sopran Clara Cecilie Thomsen og den tyske cellist Gabriel Schwabe. De gæster Tivolis Koncertsal i et spændende og alsidigt program med musik af Beethoven, Mozart og Mahler.
Koncerten indledes med Beethovens legendariske Leonora Overture 3, hvor publikum igen kan glæde sig til at opleve Adam Fischers helt særlige greb om denne komponist. Efter pausen hører vi Mahlers lysende 4. symfoni, og her medvirker Clara Cecilie Thomsen som solist i symfoniens sidste sats.
Andreas Vetö, direktør for Danmarks Underholdningsorkester udtaler: "Også i Mahlers symfonier har Adam Fischer tidligere vist sin usædvanlige evne til at finde nye måder at udfolde musikkens drama og kontraster på, både ved koncerter i Danmark og i udlandet. Jeg glæder mig meget til at opleve hans stærke og personlige fortolkning af den 4. symfoni. Og så bliver det spændende at høre 'uropførelsen' af Mozarts cellokoncert; et arrangement af en hornkoncert, som i sin tid blev lavet af Fischers far, og som Fischer i dag selv ejer rettighederne til."
For anmelderbilletter eller presseforespørgsler, kontakt:
Simon Fernando - sf@underholdningsorkester.dk - telefon: 31587723
Morten Hopballe - morten@have.dk - telefon: 31353007
Nøgleord
Kontakter
Simon FernandoKommunikationsansvarligDanmarks Underholdningsorkester
Tlf:31587723sf@underholdningsorkester.dkunderholdningsorkester.dkBilleder
Links
Information om Danmarks Underholdningsorkester
Gammel Kongevej 11, 4.
1610 København V
https://underholdningsorkester.dk/
Om Danmarks Underholdningsorkester
Danmarks Underholdningsorkester er landets eneste musikerejede orkester og har eksisteret som sådan siden januar 2015. Orkestrets rødder strækker sig mere end 80 år tilbage til grundlæggelsen i 1939. Orkestret har opnået bred international anerkendelse igennem dets mere end 25-årige samarbejde med chefdirigent Adam Fischer og har samtidig formået at bevare en skarpsleben populærmusikalsk profil.
Danmarks Underholdningsorkester vil bringe den symfoniske musik ind i fremtiden ved at skabe nye formater, der hviler på en stadig mere raffineret evne til at være i tæt kontakt med dét publikum, der søger de store oplevelser med orkestermusik inden for både den rytmiske og den klassiske genre. I kombination med den omstændighed, at orkestret er ejet af musikerne, giver det en helt særlig drivkraft. Læs mere om Danmarks Underholdningsorkester hér
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Underholdningsorkester
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Underholdningsorkester
Invitation til ur-premiere på ’Græsset er Grønnere’7.2.2023 15:06:06 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres hermed til ur-premiere på den helt nye opera ’Græsset er Grønnere’ komponeret af Oh Land og Adi Zukanovic.
En af verdens mest karismatiske violinister Gidon Kremer gæster København4.2.2023 14:13:11 CET | Nyhed
Ved Haydn Festival 2023 er det lykkedes at få den lettiske violinvirtuos Gidon Kremer til København med en opførelse af en sjældent spillet dobbeltkoncert for violin og klaver.
TV-2 og Danmarks Underholdningsorkester - Ekstrakoncert26.1.2023 18:50:50 CET | Pressemeddelelse
Billetterne til den stort anlagte danmarksturné med TV-2 'Danmarks lykkeligste band' og Danmarks Underholdningsorkester er blevet revet væk. Nu er det lykkedes at præsentere en ekstrakoncert i DR Koncerthuset.
Juleshowet med Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester vender tilbage29.11.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev hits som ’Tinka', 'Jeg i live' og 'Kalder mig hjem'.
Danmarks Underholdningsorkester kåret som Børsen Gazelle23.11.2022 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter fire år med en vækst på 182 procent er Danmarks Underholdningsorkester nu udnævnt til Gazelle-virksomhed i forbindelse med Børsens traditionsrige kåringer. Det er usædvanligt, at en kulturinstitution modtager den fornemme titel, og den imponerende økonomiske vækst er sket sideløbende med orkestrets mangefacetterede aktiviteter.