Danmarks sundhedsudgifter udgør 10,8 pct. af BNP i 2021
16.6.2022 08:00:00 CEST | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Sundhedsudgifternes andel af BNP har været relativt stabil i årene fra 2010, hvor opgørelsen begynder, til 2021 med en andel mellem 10,1 og 10,8 pct. af BNP.
”Hvis vi sammenligner Danmarks sundhedsudgifter med vores nabolande Sverige og Norge, så udgjorde de samlede danske udgifter 10,1 pct. af BNP i 2019, mens Sverige og Norge havde sundhedsudgifter for hhv. 10,9 og 10,5 pct. af BNP i 2019,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Danmark, Sverige og Norge ligger dermed lidt over EU-27-landene, som i gennemsnit brugte 9,9 pct. af BNP på sundhed i 2019.
Hospitaler anvender 43 pct. af sundhedsudgifterne
Den største andel af udgifterne til sundhed blev i 2021 brugt på landets hospitaler. Her blev 43,1 pct. anvendt. Dernæst følger ambulante aktører, f.eks. almen praktiserende læger, tandlæger og fysioterapeuter, med 27,9 pct.
”Den nye opgørelse over sundhedsudgifter viser, at det offentlige betalte 85,4 pct. af sundhedsudgifterne i Danmark i 2021, mens husholdningernes egenbetaling var 12,4 pct. De resterende 2,2 pct. af sundhedsudgifterne blev finansieret af frivillige sundhedsforsikringsordninger,” siger Magnus Jeppesen, Danmarks Statistik.
Sundhedsudgifterne steg med 36,2 mia. kr. under COVID-19
Under COVID-19-pandemien steg de samlede sundhedsudgifter fra 234,6 mia. kr. i 2019 til 270,8 mia. kr. i 2021.
”I perioden 2020-2021 steg sundhedsudgifterne i gennemsnit med 7,4 pct. om året. Til sammenligning steg de samlede sundhedsudgifter fra 2010-2019 i gennemsnit med 2,2 pct. om året,” siger Magnus Jeppesen, Danmarks Statistik.
De direkte COVID-19-relaterede udgifter udgjorde 20,1 mia. kr. i 2021 og skyldes primært udgifter til test- og vaccinationsindsats. Læs mere i NYT: Udgifter til sundhed.
’Udgifter til sundhed’ er en ny, årlig, tredimensional og international sammenlignelig opgørelse af sundhedsudgifterne, som er fordelt på forskellige funktioner, aktører og finansieringskilder. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges,
hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken er hidtil kun blevet indberettet til Eurostat, OECD og WHO, men offentliggøres for første gang i år
af Danmarks Statistik. I den forbindelse er der i et samarbejde med forskere og andre brugere af statistikken lavet et stort stykke arbejde for at gøre statistikken mere
relevant i en dansk kontekst.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til den nye opgørelse af sundhedsudgifterne er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Magnus Jeppesen på 3917 3411 eller MNJ@dst.dk.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum