Danmarks største børnecykelløb kommer til Varde
CYKELLØB
Varde er en af i alt 15 værtsbyer for cykelbegivenheden, Kids Tour, der byder børn i alderen 3-10 år og deres forældre velkommen til en dag fyldt med aktiviteter.
Ruten er 1 km lang, som børnene cykler forskellige antal omgange alt efter deres alder. Børn i alderen 3-4 år kører således to omgange, børn i alderen 5-6 år kører tre omgange, børn i alderen 6-8 år kører fire omgange og børn i alderen 9-10 år kører seks omgange.
Kids Tour arrangeres i samarbejde med Momentcph og Børneulykkesfonden. Cykelløbet i Varde bliver afviklet med hjælp fra Varde Cykelklub.
Fokus på sikkerhed og sjov
Børnene får bl.a. mulighed for at træne trafikkens regler i trafiklegepladsen og lære førstehjælp i Børnenes Førstehjælpsskole på torvet i Varde.
Det koster 75 kr. pr. barn at deltage i cykelløbet. I prisen er inkluderet et startnummer, en goodiebag, smagsprøver og andre lækkerier, et diplom og fri adgang til aktiviteter på pladsen.
Al salg af startnumre går ubeskåret til Børneulykkesfonden for blandt andet at fremme fondens arbejde med at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker i trafikken.
For information om tilmelding og tidsplan se her: https://www.børneulykkesfonden.dk/kidstour/tilmelding/kids-tour-i-varde-den-26-juni/
Citat
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:
“Vi er glade for at kunne byde Kids Tour velkommen til Varde. Det er fantastisk at kunne skabe en dag for børnene, hvor det handler om at have det sjovt og røre sig, men hvor børnene samtidig også kan lære at begå sig sikkert i trafikken.”
Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden:
”Med Kids Tour kommer børnene ud i flok og mærker glæden ved at motionere og være aktive sammen på en sjov måde. I Børneulykkesfonden ønsker vi, at flere børn benytter cyklen som transportmiddel, og vi håber, at cykelarrangementer som dette, kan være med til at få flere børn til at opleve glæden ved at cykle.”
Kontakter
Erik Buhl (V)Borgmester i Varde Kommune
Tlf:40 17 44 54erbn@varde.dkAnders WorupKommunikationsmedarbejder
Tlf:21 42 68 74andw@varde.dkInformation om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Fyrtårn i forvandling inden 125-års jubilæum19.9.2024 12:46:03 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af at Blåvandshuk Fyr fejrer 125-års jubilæum næste år, bliver fyret sat i stand. Gæster kan glæde sig til en ny udstilling om tårnets historie i forbindelse med jubilæet.
Enigt Byråd investerer i fremtidens velfærd13.9.2024 14:15:14 CEST | Pressemeddelelse
Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Socialistisk Folkeparti har fastlagt budgettet for Varde Kommune i 2025-2028.
Fortsat høj erhvervsvenlighed i Varde Kommune4.9.2024 19:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune slutter for første gang i fem år uden for top 10 i Dansk Industris årlige erhvervsklimaundersøgelse. Nu skal undersøgelsen granskes med en ambition om at pege på konkrete tiltag, der kan gøre det endnu bedre at drive virksomhed i kommunen.
Investorer ansøger om stort sektorkoblingsprojekt ved Ølgod4.9.2024 09:30:22 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har modtaget en ansøgning fra internationale investorer, som ønsker at skabe et sektorkoblingsprojekt ved Ølgod. Projektet indebærer etablering af et datacenter og drivhuse, der vurderes at kunne skabe op mod 400 nye arbejdspladser i Varde Kommune.
Varde Kommune vil forpligte grønne projekter til lokal udvikling2.9.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune afsætter 18 millioner kroner til at sikre, at kommende investeringer i den grønne omstilling også bliver investeringer i kommunens lokalsamfund. Den brede politiske aftale indebærer bl.a. midler til at arbejde med nytænkning af, hvordan fremtidens energiprojekter skal udvikles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum