Danmarks søer trues af stigende temperaturer
To tredjedele af Danmarks søer er lavvandede, og nogle af Danmarks største søer er lavvandede; fx Arresø i Nordsjælland og Arreskov Sø på Fyn. Det tænker du måske ikke over, når du er på tur ud i naturen, men det gør biolog Henning S. Jensen.
- De lavvandede søer på vores breddegrader er effektive til at binde kulstof og dermed forhindre CO2 i at slippe ud i atmosfæren. Eller det har de i hvert fald været, for det ser ikke så godt ud mere.
Sådan lyder det fra Henning S. Jensen, der i mange år har forsket i danske søers og vandløbs sundhed. Senest har han sammen med kolleger udgivet et videnskabeligt studie af, hvordan temperaturstigninger påvirker vores lavbundede søer, det vil sige søer med max 3-4 meters dybde.
Kulstof frigives til atmosfæren i stedet
Studiets konklusioner bygger på et 11 år langt eksperiment, hvor forskerne udsatte 24 små sø-miljøer for forskellige påvirkninger.
- En af de ting, vi så, var, at temperaturstigninger fik indflydelse på sedimentets evne til at lagre kulstof. Da vi formoder, at mekanismerne er de samme ude i de virkelige søer som i vores videnskabelige forsøgs-miljø, betyder det, at der i dag bindes mindre kulstof i de lavvandede søers mudder end tidligere. Det betyder også, at det kun vil blive mindre i fremtiden, siger Henning S. Jensen.
Årsagen er, at der omsættes mere organisk materiale i søerne, når vandet bliver varmere. Omsat materiale frigiver kulstof til atmosfæren i modsætning til materiale, der får lov at synke ned og lagres i søbunden.
Tagrør og dunhammer er gode til at binde kulstof
Henning S. Jensen mener ikke, det er realistisk at stoppe denne udvikling. I stedet vil han opfordre til at kigge efter andre steder i den danske natur at binde kulstof.
Det kunne især være vådområder; altså fx moser og enge.
- Der kan planter som tagrør og dunhammer få masser af sol, vand og næring. Hvis de bliver udbredt og begyndt at danne tørv, får vi et nyt effektivt sted at binde kulstof, siger han.
Ålegræs og strandenge lagrer også kulstof
Tørv er plantedele, der ophobes i våde miljøer. Tørvelag kan blive flere meter tykke, og tørv har bl.a. været gravet op, tørret og brugt som brændsel – eller de kan få lov at blive liggende og binde kulstof.
I Danmark findes flere forskellige naturtyper, som binder kulstof: Det er fx skove, ålegræsbede og strandenge.
Om eksperimentet
Forskerne fulgte 24 såkaldte mesokosmer over 11 år. Et mesokosmos er et udendørs eksperiment, der undersøger det naturlige miljø under kontrollerede forhold. I løbet af årene blev de udsat for bl.a. temperaturstigninger og ændringer i næringstilførsel.
Om studiet
Det videnskabelige arbejde er publiceret i tidsskriftet Science of The Total Environment. De øvrige forfattere er Katrin Saar, Peeter Nõges, Martin Søndergaard, Maria Jensen, Charlotte Jørgensen, Kasper Reitzel, Erik Jeppesen, Torben L. Lauridsen. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969722008439?via%3Dihub
Kontakter
Henning S. Jensen, lektor emeritus, Biologisk Institut, SDU. Tlf: 4012 7389. email: hsj@biologi.sdu.dk
birgitte svennevigJournalist, kommunikationsmedarbejderDet Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Tlf:27598679birs@sdu.dkBilleder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Planter kan fjerne mikro- og nanoplastik fra miljøet7.10.2024 13:47:08 CEST | Pressemeddelelse
Det har længe vakt bekymring, at planter kan optage mikro- og nanoplastik fra naturen. Men hvorfor ikke betragte det som en fordel, spørger forskere nu og foreslår at dyrke planter, der kun har til formål at fjerne plastikpartikler fra miljøet.
Hvordan får man flere unge til vælge erhvervsuddannelser?7.10.2024 10:25:37 CEST | Pressemeddelelse
Den udfordring har politikerne drømt om at løse i årevis, men andelen af danske unge på erhvervsuddannelser falder - og ligger nu et godt stykke under EU-gennemsnittet. I nyt forskningsprojekt vil SDU-forskere og europæiske samarbejdspartnere undersøge blandt 7500 europæiske unge, hvorfor de vælger eller fravælger erhvervsuddannelser.
Nu kan du lægge hele H.C. Andersens forfatterskab i baglommen2.10.2024 10:28:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag bliver læsernes møde med H.C. Andersens samlede værker meget lettere. Med premieren på hcandersen.dk bliver hele det omfattende forfatterskab nemt og gratis tilgængeligt for alle. H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet, og H.C. Andersens Hus, Museum Odense står bag med en bevilling fra Kulturministeriet.
På mission for en mere effektiv klimatilpasning i byerne30.9.2024 12:29:53 CEST | Pressemeddelelse
Klimatilpasning er en af de store og komplekse problemstillinger, som samfundet står over for de næste år. Det kræver et godt samarbejde på tværs af sektorer og forvaltninger, samt inddragelse af de mange forskellige interessenter, der er i de enkelte områder. Et nyt dansk-tyskt samarbejdsprojekt under ledelse af SDU Climate Cluster skal undersøge, hvordan den nuværende praksis kan udvikles og derved bidrage til hurtigere og mere effektiv klimahandling i kommunerne så regionerne bliver klimatilpasset. Projektet har modtaget støtte fra Interreg Deutschland-Danmark og Den Europæiske Union.
Fremtidens telefon kan sende dufte26.9.2024 10:16:33 CEST | Pressemeddelelse
Projektet TeleScent på SDU har netop modtaget en bevilling fra Villum Fondens Experiment-program. Forskerne bag vil tilføje lugtesansen til vores digitale kommunikation, så fremtidens telefonsamtale ikke kun bliver med lyd og video, men også duft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum