To tredjedele af Danmarks søer er lavvandede, og nogle af Danmarks største søer er lavvandede; fx Arresø i Nordsjælland og Arreskov Sø på Fyn. Det tænker du måske ikke over, når du er på tur ud i naturen, men det gør biolog Henning S. Jensen.

- De lavvandede søer på vores breddegrader er effektive til at binde kulstof og dermed forhindre CO2 i at slippe ud i atmosfæren. Eller det har de i hvert fald været, for det ser ikke så godt ud mere.

Sådan lyder det fra Henning S. Jensen, der i mange år har forsket i danske søers og vandløbs sundhed. Senest har han sammen med kolleger udgivet et videnskabeligt studie af, hvordan temperaturstigninger påvirker vores lavbundede søer, det vil sige søer med max 3-4 meters dybde.

Kulstof frigives til atmosfæren i stedet

Studiets konklusioner bygger på et 11 år langt eksperiment, hvor forskerne udsatte 24 små sø-miljøer for forskellige påvirkninger.

- En af de ting, vi så, var, at temperaturstigninger fik indflydelse på sedimentets evne til at lagre kulstof. Da vi formoder, at mekanismerne er de samme ude i de virkelige søer som i vores videnskabelige forsøgs-miljø, betyder det, at der i dag bindes mindre kulstof i de lavvandede søers mudder end tidligere. Det betyder også, at det kun vil blive mindre i fremtiden, siger Henning S. Jensen. 

Årsagen er, at der omsættes mere organisk materiale i søerne, når vandet bliver varmere. Omsat materiale frigiver kulstof til atmosfæren i modsætning til materiale, der får lov at synke ned og lagres i søbunden.

Tagrør og dunhammer er gode til at binde kulstof

Henning S. Jensen mener ikke, det er realistisk at stoppe denne udvikling. I stedet vil han opfordre til at kigge efter andre steder i den danske natur at binde kulstof.

Det kunne især være vådområder; altså fx moser og enge.

- Der kan planter som tagrør og dunhammer få masser af sol, vand og næring. Hvis de bliver udbredt og begyndt at danne tørv, får vi et nyt effektivt sted at binde kulstof, siger han.

Ålegræs og strandenge lagrer også kulstof

Tørv er plantedele, der ophobes i våde miljøer. Tørvelag kan blive flere meter tykke, og tørv har bl.a. været gravet op, tørret og brugt som brændsel – eller de kan få lov at blive liggende og binde kulstof.

I Danmark findes flere forskellige naturtyper, som binder kulstof: Det er fx skove, ålegræsbede og strandenge.