Danmarks søer trues af stigende temperaturer
To tredjedele af Danmarks søer er lavvandede, og nogle af Danmarks største søer er lavvandede; fx Arresø i Nordsjælland og Arreskov Sø på Fyn. Det tænker du måske ikke over, når du er på tur ud i naturen, men det gør biolog Henning S. Jensen.
- De lavvandede søer på vores breddegrader er effektive til at binde kulstof og dermed forhindre CO2 i at slippe ud i atmosfæren. Eller det har de i hvert fald været, for det ser ikke så godt ud mere.
Sådan lyder det fra Henning S. Jensen, der i mange år har forsket i danske søers og vandløbs sundhed. Senest har han sammen med kolleger udgivet et videnskabeligt studie af, hvordan temperaturstigninger påvirker vores lavbundede søer, det vil sige søer med max 3-4 meters dybde.
Kulstof frigives til atmosfæren i stedet
Studiets konklusioner bygger på et 11 år langt eksperiment, hvor forskerne udsatte 24 små sø-miljøer for forskellige påvirkninger.
- En af de ting, vi så, var, at temperaturstigninger fik indflydelse på sedimentets evne til at lagre kulstof. Da vi formoder, at mekanismerne er de samme ude i de virkelige søer som i vores videnskabelige forsøgs-miljø, betyder det, at der i dag bindes mindre kulstof i de lavvandede søers mudder end tidligere. Det betyder også, at det kun vil blive mindre i fremtiden, siger Henning S. Jensen.
Årsagen er, at der omsættes mere organisk materiale i søerne, når vandet bliver varmere. Omsat materiale frigiver kulstof til atmosfæren i modsætning til materiale, der får lov at synke ned og lagres i søbunden.
Tagrør og dunhammer er gode til at binde kulstof
Henning S. Jensen mener ikke, det er realistisk at stoppe denne udvikling. I stedet vil han opfordre til at kigge efter andre steder i den danske natur at binde kulstof.
Det kunne især være vådområder; altså fx moser og enge.
- Der kan planter som tagrør og dunhammer få masser af sol, vand og næring. Hvis de bliver udbredt og begyndt at danne tørv, får vi et nyt effektivt sted at binde kulstof, siger han.
Ålegræs og strandenge lagrer også kulstof
Tørv er plantedele, der ophobes i våde miljøer. Tørvelag kan blive flere meter tykke, og tørv har bl.a. været gravet op, tørret og brugt som brændsel – eller de kan få lov at blive liggende og binde kulstof.
I Danmark findes flere forskellige naturtyper, som binder kulstof: Det er fx skove, ålegræsbede og strandenge.
Om eksperimentet
Forskerne fulgte 24 såkaldte mesokosmer over 11 år. Et mesokosmos er et udendørs eksperiment, der undersøger det naturlige miljø under kontrollerede forhold. I løbet af årene blev de udsat for bl.a. temperaturstigninger og ændringer i næringstilførsel.
Om studiet
Det videnskabelige arbejde er publiceret i tidsskriftet Science of The Total Environment. De øvrige forfattere er Katrin Saar, Peeter Nõges, Martin Søndergaard, Maria Jensen, Charlotte Jørgensen, Kasper Reitzel, Erik Jeppesen, Torben L. Lauridsen. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969722008439?via%3Dihub
Kontakter
Henning S. Jensen, lektor emeritus, Biologisk Institut, SDU. Tlf: 4012 7389. email: hsj@biologi.sdu.dk
birgitte svennevigJournalist, kommunikationsmedarbejderDet Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Tlf:27598679birs@sdu.dkBilleder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
Første læger fra SDU i Esbjerg har aflagt lægeløfte25.6.2025 18:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Historisk dag på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital: De første kandidater i medicin er færdiguddannede
En indsats for bedre forståelse af hjernens aldring25.6.2025 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Manouchehr Seyedi Vafaee er udnævnt til professor i neuroimaging og neurobiologisk aldringsforskning på SDU. Professoratet skal styrke vores viden om hjernens aldring og afklare mekanismerne bag Alzheimers sygdom og andre neurologiske lidelser.
Batterierne fra verdens længstsejlende el-færge får nyt liv: Fra bølgeskvulp til solskin19.6.2025 10:04:40 CEST | Pressemeddelelse
El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind.
Nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet18.6.2025 16:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske beslutning om tandlæge- og tandplejeruddannelser på SDU imødekommer Region Syddanmarks behov for flere tandfaglige specialister, som kan styrke den regionale sundhedssektor og sikre bedre tandpleje til borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum