Danmarks nye lærerpris går til folkeskolelærer i Frederikssund
12.10.2022 12:19:39 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse

Hvilken lærer i Danmark fortjener den helt nye pris, Alle Børn Cykler Prisen, der går til en lærer, der gør en helt særlig indsats for at få sine elever til at cykle? Det spørgsmål stillede Cyklistforbundet og Alle Børn Cykler Alliancen i sommer, og nu er svaret fundet. Prisen går til Sarah Phillips Hansen, der er lærer på Trekløverskolen afd. Falkenborg i Frederikssund.
Landet over har forældre, kollegaer, skoleledere og andre kunnet indstille lærere til prisen. Sarah Phillips Hansen fik dobbelt op, da to forskellige personer havde indstillet hende. Hun får prisen, fordi hun bl.a. er lykkedes med at etablere et samarbejde med lokale cykelinteresserede pensionister, som nu kommer og hjælper med cykeltræning i indskolingen.
Prisen blev ved et overraskelsesarrangement uddelt på Sarah Phillips Hansens skole onsdag af vicedirektør i Cyklistforbundet Jane Kofod. Hun siger:
"Det er ikke kun forældre, som kan hjælpe børn til at blive seje og sikre børnecyklister. Også skoler og lærere kan gøre en stor forskel. Sarah Phillips Hansen viser et helt særlige engagement, når hun rækker ud til cykelinteresserede pensionister for at få hjælp til at lære børn til at cykle i et område, hvor det ellers kan være svært. Hun gør en kæmpe forskel for børn, som kommer fra familier, hvor det at cykle og have en cykel ikke er det gængse," siger Jane Kofod.
Ulla Margrethe Siglev, der er pædagogisk leder på skolen, var med til at overraske Sarah Phillips Hansen:
"Det var en fantastisk dejlig besked at få. Sarah har virkelig fortjent prisen. Hun er et energibundt, der hver dag gør det hun brænder allermest for: aktive børn, udeliv og læring gennem krop og samvær. Det er alt sammen noget, skolen sætter højt, så prisen vil helt sikkert blive til stor inspiration for os alle, siger hun."
Jury pegede på Sarah Phillips Hansen
Det er en jury med fem medlemmer, der har peget på Sarah Phillips Hansen. Bl.a. med deltagelse af Jeppe Theisen, landechef i Novo Nordisk Danmark:
"Sarah er virkelig en ildsjæl med et stort cykelhjerte, der fortjener anerkendelse. Det er imponerende, at hun har formået at få udbredt cykelglæden blandt sine elever, samtidig med at hun bringer børn og ældre sammen i lokalområdet. Og hun inddrager til og med cyklen i undervisningen og kombinerer dermed bevægelse og læring, hvilket er et eksempel til inspiration og efterfølgelse," siger Jeppe Theisen.
Novo deltog også i overrækkelsen af prisen.
Medlem af juryen fra Jyske Bank, afdelingsdirektør Events og Partnerskaber Jens Skov, siger:
”Stort tillykke til Sarah Philips Hansen med prisen. Vi har i Danmark mere end nogensinde brug for ildsjæle, som både lærer og motiverer flere børn til at cykle og opleve den store frihed, det giver, når man kan cykle rundt til venner, skole og fritidsaktiviteter. Ildsjæle som Sarah skal hyldes, for deres store bidrag vil medvirke til, at vi får endnu flere børn ud på cyklen i dagligdagen og dermed bidrager til en mere bæredygtig fremtid.”
Der kom i alt 121 nomineringer til prisen. Prisen er ud over æren et diplom og en lækker elcykel.
Juryen bag prisen bestod af formand for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, hovedbestyrelsesmedlem i Skole og Forældre, Casper Larsen, afdelingsdirektør i Jyske Bank, Jens Skov, landechef i Novo Nordisk Danmark, Jeppe Theisen og vicedirektør i Cyklistforbundet, Jane Kofod.
Alle Børn Cykler Alliancen er et samarbejde mellem Cyklistforbundet, Novo Nordisk, Jyske Bank og en række samarbejdspartnere, blandt andet en række kommuner og regioner for at få flere børn til at cykle.
https://www.alleboerncykleralliancen.dk/
|
De to nomineringer af Sarah Phillips Hansen Jens Højslev Petersen, repræsentant for de cykelinteresserede pensionister og medlem af Cyklistforbundet i Frederikssund Sarah er en ildsjæl, som synes at alle børn skal kunne cykle. Dels fordi det kan bruges i undervisningen at man sammen kan cykle rundt til nærområdets seværdigheder, dels fordi det giver større frihed til børnene. Og måske også reducerer trafikken af biler, der fragter børn til og fra skole. Mange af børnene som bor i skoledistriktet, kommer imidlertid fra familier, hvor forældrene ikke er vokset op med, at det er en selvfølge at man kan cykle. Så en del af opgaven er at opmuntre forældrene til at anskaffe cykler til børnene, at de sørger for at cyklerne er i brugbar stand og ikke mindst at man husker at tage dem med i skole, når der skal cykles. Indimellem kan det være noget op ad bakke, men Sarah har et smitsomt godt humør, som giver børnene lyst til at være med! Der er stor spredning på elevernes rutine i at cykle, og Sarah har derfor etableret kontakt til nogle cykelinteresserede pensionister som vil give en hånd med. Klassen inddeles i grupper så de mest urutinerede cykler korte ture i langsomt tempo, så man undgår at nogle hægtes af og bliver kede af det. Her i efterårssemesteret hjælper 8 pensionister til, dels i en 1. klasse, dels en 3. klasse. Sarah fortjener en toplækker elcykel!
Marie Frederiksen, mor til elev på Trekløverskolen Sarah har med sit store engagement fået stablet et samarbejde på benene med den lokale afdeling af Ældre Sagen, som kommer og hjælper med cykeltræning i indskolingen - på en skole hvor det vel at mærke ikke er en selvfølge at børnene kan cykle... Sarahs mål er at bruge cykling som en integreret del af natur og teknikundervisningen, da radiussen for undervisningen øges betydeligt vha. cyklerne. |
Kontakter
Jane KofodVicedirektør
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkJørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27524325jsc@cyklistforbundet.dkBilleder



Links
Information om Cyklistforbundet
CyklistforbundetRømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Fælles-Tour skal få unge op på cyklen igen9.3.2026 13:00:39 CET | Pressemeddelelse
Der er både billetter til Grøn Koncert, Tinderbox og cykeludstyr på spil for at få flere unge op på cyklen. Antallet af cykelture blandt alle unge mellem 15 og 20 år er faldet med 34 % siden 2010.
Cyklistforbundets skolecykelvenner skal give landets lærere en hjælpende hånd2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad gør man som lærer, hvis man gerne vil på cykeltur med en hel skoleklasse? Man kontakter Cyklistforbundets lokale korps af frivillige skolecykelvenner, der cykler med og hjælper med, at alle kører sikkert. Det har Cyklistforbundets frivillige i Viborg med stor succes tilbudt kommunens skoler i flere år. Nu er Cyklistforbundet og VELUX FONDEN gået sammen om at udbrede ideen til en række andre byer.
Kampagnen, hvor du får gode stænger, billet til fællesskabet og gratis sikkerhedstjek af din cykel25.2.2026 10:47:28 CET | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for tilmeldingen til Vi Cykler til Arbejde, Danmarks største motions-kampagne på arbejdspladsen. Der er masser af præmier til de deltagende hold, og hovedpræmien er elcykler til hele holdet fra cykelmærket Merida.
Cyklistforbundets forperson fortryder sexisme-udtalelse17.2.2026 16:14:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, ærgrer sig over sexisme-udtalelse om snerydning af cykelstier, der affødte stor debat.
Ni ud af ti pædagoger elsker cykelkampagne til de mindste2.2.2026 14:16:24 CET | Pressemeddelelse
Cykelleg i børnehaver og vuggestuer er et hit, viser evaluering fra Cyklistforbundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum