Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til at skåne stort naturområde i København

Selvom danskerne under coronakrisen er kommet ud i naturen som aldrig før, så er naturen samtidig under pres som aldrig før. Det gælder aktuelt i Københavns Kommune, hvor man - i modsætning til mange andre kommuner - de seneste år har oplevet et væsentligt faldt i andelen af grønne arealer per indbygger.

Faldet er så drastisk, at hver enkelt borger i København siden 2011 har mistet godt 14 procent af de grønne områder, så der nu blot er 33 m2 grønt areal pr indbygger. Og nu lægger kommunen og politikerne så desværre op til, at der skal stjæles en ordentlig bid mere på Amager Fælled i København:

- Vi kan ikke som Danmarks største grønne NGO sidde stiltiende og se på, at politikerne vil fratage Københavnerne 40 hektar af den i forvejen sparsomme natur i byen. Man gør i den her sag det fuldstændig modsatte af, hvad københavnerne ønsker – nemlig mere og bedre natur. Vi står i en ny situation på Københavns Rådhus med en ny borgmester, og vi appellerer til, at politikerne sætter sig sammen og finder en løsning, hvor naturen ikke bliver den store taber, siger Maria Reumert Gjerding.

Planerne om at bygge på Lærkesletten på Amager Fælled skal til afstemning i borgerrepræsentationen d. 4. februar, hvor lokalplanen for området er på dagsordenen.

Læs hele brevet her

Råderum kan dække gammel gæld
Argumentet for at bygge på naturområdet er, at politikerne mangler penge til at betale gæld til kommunens udviklingsselskab By & Havn for bygningen af metroen.

Formand for Danmarks Naturfredningsforening København, Knud Erik Hansen, understreger, at Kommunen godt kan betale gælden af med den nuværende opsparing og kommende års forventede økonomiske råderum.

- Den her sag har entydigt vist, at der er stor opbakning blandt borgerne i København til at sikre de grønne områder. Samtidig er der et betydeligt økonomisk råderum i Københavns Kommune, som vil kunne betale de 1,4 mia. kr. til at købe Amager Fælled fri, til glæde og gavn for fremtidige generationer, og uden at det vil gå ud over muligheden for at sikre ny social infrastruktur som skoler og plejehjem, siger Knud Erik Hansen.

Naturfredning ophævet
Planerne om at bygge på fælleden blev til, da politikerne efter store protester droppede planerne om at bygge et andet sted på fælleden – ved den gamle strandeng. Derefter valgte man at i stedet at lægge byggeplaner for tre nye steder: Lærkesletten på Amagerfælled, Selinevej ud til Kalveboderne og Stejlepladsen ved Sydhavnstippen.

Det krævede samtidig, at Københavns Kommune anmodede Folketinget om at ophæve fredningerne for de tre steder, for at sælge grundene og dermed afdrage på gælden.

Danmarks Naturfredningsforening har tidligere kritiseret, at det var i åbenlyst i strid med hensigterne i naturbeskyttelsesloven, at Folketinget ophævede fredninger med henblik på at kommunen skulle tjene penge på salg af naturområder.

- Vi kræver jo ikke noget af politikerne på det københavnske rådhus, som vi ikke også kræver af alle andre politikere. For politikerne i Hjørring, Hedensted og Herning må også tænke visionært og nyt, når deres byer vokser. Det er jo ikke sådan, at de bare kan ophæve fredninger med henvisning til den kommunale økonomi. Tværtimod arbejder alle fremsynede politikere hen mod at få vild natur, blandt andet med nye naturnationalparker, siger Maria Reumert Gjerding.

For fremtidige generationer
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer politikerne til også at tænke på de fremtidige generationer, med deres beslutning om at bygge i naturområdet. Et omfattende studie fra Aarhus Universitet viser, at børn, der er vokset op med natur i hverdagen har betydeligt bedre chance for at få et sundt voksenliv.

Forskerne brugte data fra næsten en million danskere. Studiet viste, at de mennesker, der er vokset op med mindst natur omkring sig, har hele 55 procents risiko for at udvikle psykiske lidelser som depression, angst og misbrug end de mennesker, der har naturen omkring sig.

- Naturen er ekstremt vigtig for os. Den er vigtig, når vi rammes af sundhedsproblemer. Den er vigtig for vores mentale og fysiske sundhed. Og så er den vigtig i sin egen ret, siger Maria Reumert Gjerding.

Kritik af skjulte jordprøver
Samtidig er det kommet frem, at miljøprøver, som kan fortælle noget om, hvor meget det vil koste at forhindre gasser fra undergrunden i at trænge op i det nye byggeri, bliver holdt skjult for offentligheden. Og dermed også for politikerne i borgerrepræsentationen, som skal stemme om den lokalplan, der vil gøre det muligt at påbegynde byggeriet. Det fremgår af et internt notat, som Politiken har fået aktindsigt i.

Endvidere er der problemer i forhold til den fredede og EU-beskyttede Stor Vandsalamander, og By og Havn har ifølge en aktindsigt, som Politiken er i besiddelse af, vurderet, at man har fejlvurderet behovet for at sikre levesteder for vandsalamanderen i forbindelse med byggeplanerne.

Det kan forsinke en eventuel byggestart frem til 2022. Dermed vil der altså - i tilfælde af at processen fortsætter efter d. 4. februar - være rig mulighed for, at Københavnerne vil kunne være med til at presse på for en beslutning, som tilgodeser naturen frem mod en kommende kommunal valgkamp senere i 2021.