Danmarks klima-mål: Center Denmark med i stor aftale om at kortlægge kommuners CO2-regnskaber

For bedre at kunne arbejde på tværs med klimastrategier og -planer, har kommuner og regioner behov for, at der eksisterer et fælles, nationalt værktøj, der ud fra de samme metoder kan generere energi- og drivhusgasregnskaber.

Det værktøj eksisterer allerede i dag under navnet Energi- og CO2-regnskabet. Det er ejet af Energistyrelsen, og primært finansieret af kommunerne med bidrag fra Realdania. Men det opfylder ikke alle de ønsker, som kommunerne har til det:

”Energi- og CO₂-regnskabet har udviklet sig utrolig meget over de seneste par år, hvilket væksten i medlemmer også vidner om. Nu er tiden kommet til at tage regnskabet lidt videre. Med dette projekt afdækker RealDania sammen med regionerne og KL hvilke forbedringer, der skal til, for at tiltrække resten af landets kommuner til platformen,” lyder det fra Pelle Lind Bournonville, der er projektchef i Realdania.

Udfordringen er, at det ikke er alle kommuner, der anvender Energi- og CO2-regnskabet. I dag er der 60 kommuner med i ordningen, mens resten af forskellige årsager bruger andre metoder til at opgøre deres klimaregnskab.

Det skal der kigges nærmere på nu.

Det nationale samlingspunkt for digitalisering og grøn omstilling, Center Denmark, har fået til opgave at oprette et sekretariat, der har til formål at indsamle og analysere information om opgørelsespraksisser i de kommuner, der ikke er med i ordningen i dag.

”Vi skal finde ud af, hvorfor de resterende kommuner ikke er med i dag, og hvad vi kan gøre, så vi kan samle indsatsen et fælles sted. Hvis kommunerne og regionerne anvender samme metode i kommunerne, bliver det lettere at sammenligne og finde inspiration til gavn for os alle,” fortæller senior projektleder og ansvarlig for sekretariatet, Søren Bernt Lindegaard.

Energistyrelsens energi- og CO2-regnskaber udspringer af Energiaftalen i 2012, og er en videreudvikling af den kommunale CO2-beregner, der blev oprettet i 2008.

Med et større fokus på grøn omstilling og flere initiativer, der skal inkluderes i puljen, er der behov for at opruste yderligere, lyder det fra en af initiativtagerne til samarbejdet, Region Syddanmark, på vegne af regionerne:

”Der er et stort engagement på klimaområdet i både i regioner og kommuner – ikke mindst i projektet DK2020, og det skal vi bruge til at få kigget på, hvordan vi opgør belastningerne med klimagasser. Kommunerne har brug for adgang til valide data for at kunne prioritere, hvilke klimaindsatser de skal sætte i gang. Derfor ønsker regionerne at bidrage til udviklingen af det nationale værktøj, der opgør belastningerne med klimagasser. Håbet er, at alle landets kommuner vil tage Klimagasregnskaberne til sig”, siger Jørgen Bjelskou, der er koncerndirektør i Region Syddanmark.

Det midlertidige sekretariat etableres ovenpå Center Denmarks eksisterende dataplatform, som bringer produktions- og forbrugsdata fra el, vand, varme og gas i anvendelse så tæt på realtid som muligt. Det er tanken, at centrets eksisterende ekspertise med databehandling kan styrke regnskabets datagrundlag.

Hos kommunernes brancheorganisation, KL, er der begejstring over samarbejdet:

”Vores håb er, at Center Denmark får lavet en grundig afdækning af de kommunale behov og ønsker til et fælles regnskab, og også får lyttet opmærksomt til de kommuner, der i dag bruger andre CO2-regnskaber. Det skal målrette den nødvendige videreudvikling af Energi- og CO2-regnskabet på vejen mod målet om, at det bliver det foretrukne og fælles måleværktøj for kommunernes klimaindsats,” siger Laila Kildesgaard, der er direktør i KL.

Næste skridt i projektet er at sende udviklingsplan for værktøjet i høring med henblik på at komme med kvalificerede anbefalinger til videreudvikling af Energi- og CO2-regnskabet på baggrund af kortlægningen i samarbejde med de kommuner, der i dag bruger andre metoder til CO2-regnskab.