Danmarks Idrætsforbund har undersøgt idrætslivets rammer og vilkår for idrætslivet i landets kommuner
Samlet placerer Furesø Kommune sig som nr. 29 ud af 93 kommuner i undersøgelsen fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), der baserer sig på foreningernes opfattelse af kvalitet og tilfredshed kombineret med objektive kriterier omkring antallet af faciliteter, medlemmer og økonomi.
Borgmester Ole Bondo Christensen (A) peger på, at de frivilliges indsats er helt afgørende for et rigt foreningsliv.
”Foreninger og frivillige spiller en absolut nøglerolle i vores kommune. Vi har mere end 300 aktive foreninger i Furesø. Vi skal blive endnu bedre til et godt samarbejde at skabe gode ramme for det friville arbejde i foreningerne. Her er et stort potentiale, som vi glæder og til at samarbejde med foreningerne om at udvikle på”, siger Ole Bondo Christensen.
Et rigt foreningsliv
Furesø Kommune ligger i den absolutte top, hvad angår foreningsaktive borgere. Således har Furesø Kommune landets højeste deltagelse i idrætsforeningerne og ligger som nr. 12 i forhold til medlemsudviklingen blandt børn og unge under 18 år.
Idrætslivet bliver også prioriteret i det kommunale budget, og Furesø Kommune ligger objektivt som nr. 2 på listen over driftsudgifter pr. indbygger til idrætsområdet. Furesø er samtidig den kommune i landet, der har den højeste andel af driftsudgifter til idrætsområdet i forhold til de samlede driftsudgifter.
Med kommunens Kultur-, fritids- og idrætspolitik fra 2019 er visionen, at børn og unge i Furesø skal møde kultur, idræt, spejder og foreningsliv, så de kan få adgang til meningsfulde aktiviteter, der giver et frirum i hverdagen.
Herunder arbejder kommunen for at sikre høj kvalitet i de fysiske rammer og samtidig motivere til mobilitet, synergi og god udnyttelse af de eksisterende faciliteter på tværs af lokalområder.
Tine Hessner (B), formand for Udvalget for kultur, fritid og idræt ser DIF-undersøgelsen og andre undersøgelsers resultater som en indikation af, at arbejdet skrider godt frem:
”Selv om svarprocenten i DIFs-undersøgelse er begrænset, er der flere faktuelle og positive parametre, der skal tages i betragtning. Dertil kommer, at undersøgelsen jo ikke står alene. For kort tid siden gennemførte vi en facilitetsundersøgelse blandt Furesøs foreninger, hvor 101 foreninger gav deres mening til kende. Resultaterne herfra viser blandt andet, at langt størstedelen af vores foreninger ser positivt på fremtiden og muligheden for fortsat rekruttering af frivillige. Undersøgelserne og mit daglige arbejde som udvalgsformand bekræfter mig i det hele taget i, at vi i Furesø Kommune har en førerposition, når det gælder foreningslivet samt nye og eksisterende aktiviteter i kombination med stærke fællesskaber og livskvalitet.”
Om undersøgelsen
Svarprocenten i DIFs 2021 undersøgelse ligger på landsplan på 23,2 %. I Furesø Kommune er spørgeskemaet udsendt til 198 foreninger. 15 foreninger i Furesø har valgt at deltage.
Foruden foreningernes besvarelse af spørgeskema omfatter DIF-undersøgelsen en række objektive parametre om blandt andet kommunernes drifts- og anlægsudgifter til idrætsområdet, faciliteter, frivillige, medlemstal og medlemsfremgang.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Tine Hessner (B)
Formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt; Medlem for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse; Medlem af Økonomiudvalget; Medlem af Udvalg for beskæftigelse og erhverv
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder


Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Overvældende interesse for Furesø Kulturskoles Kulturpakker28.11.2025 10:02:09 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole lancerede før sommeren det nye koncept Kulturpakker med tilbud til kommunens daginstitutioner og skoler. Interessen har været overvældende. Nu er de første workshops godt i gang.
Furesø Kommune har sendt sms til alle, der kan stemme til kommunalvalget17.11.2025 13:47:53 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. november er der kommunal- og regionsrådsvalg. For at oplyse alle om valget, har alle stemmeberettigede Furesø-borgere fået tilsendt en sms mellem torsdag og søndag.
Valgbussen besøger Kirke Værløse, Gedevasevang og flere almene boligområder6.11.2025 09:53:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 13. november stopper valgbussen ved Netto i Kirke Værløse, Gedevasevang, Ungekulturhuset og almene boligområder.
Skattejagt i Hareskoven med Nordsjællands politi blev en stor succes29.10.2025 13:33:07 CET | Pressemeddelelse
I efterårsferien havde Furesø Kommune i samarbejde med Nordsjællands Politi tilrettelagt en skattejagt i Hareskoven for børn og deres familier. Cirka 200 deltog.
Valgbussen kører til Vesterbo og Farum Midtpunkt29.10.2025 12:35:47 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 31. oktober kan beboere i Vesterbo og omegn brevstemme til kommunalvalget. Mandag den 3. november stopper valgbussen i Farum Midtpunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
