Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond udbetaler lån for over en halv mia. kr. i 2017

Del
21 grønne projekter fik finansiering for samlet 560 mio. kr. fra Danmarks Grønne Investeringsfond i 2017. Projekterne viser, at grøn omstilling foregår inden for mange forskellige teknologiområder.

Danmark Grønne Investeringsfond finansierede i 2017 21 projekter for samlet 560 mio. kr. Fonden gav derudover tilsagn om finansiering af 17 yderligere projekter for over 470 mio. kr.

Årets projekter viser, hvordan grøn omstilling foregår inden for mange forskellige brancher og teknologiområder. Fælles for projekterne er, at de er dokumenterbart grønne, bæredygtige forretninger, og at de kan skaleres.

”Vi har i 2017 sat skub i vores udlån, og det har været til projekter, der repræsenterer mange forskellige aspekter af den grønne omstilling. Vi er nu kommet hele vejen rundt om de teknologiområder, vi arbejder med, og vi er rigtigt glade for at kunne se det positive grønne aftryk, vi er med til at sikre,” siger Jørgen Tang-Jensen, formand i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Fondens samlede projekter sikrer blandt andet en årlig CO2-besparelse på 300.557 tons, hvilket svarer til ca. 18.000 danskeres årlige CO2-forbrug, og en årlig mængde genanvendte materialer på 5.559 tons.

Som noget nyt i år har Danmarks Grønne Investeringsfond finansieret virksomheder, der arbejder med bioøkonomi, og derfor har fonden fået et nyt grønt målepunkt; nemlig produktion af alternativ protein. Fondens projekter sikrer en forventet årlig produktion på 310 tons.

Danmarks Grønne Investeringsfond blev oprettet for at sikre finansiering af projekter, der fremmer grøn omstilling i Danmark.

”2017 demonstrerer tydeligt, hvordan fonden har været løftestang for investeringer i grønne projekter. Når man ser på vores samlede portefølje, er vi kommet med 30 procent af finansieringen til projektet, hvor vi har samarbejdet med andre kapitaludbydere. Vi vil arbejde på at være med til at sikre, at endnu flere grønne projekter kan finde den nødvendige kapital til at realiseres,” siger Jørgen Tang-Jensen.

Læs den fulde årsrapport her: http://rapport2017.gronfond.dk/ 

Fakta

Danmarks Grønne Investeringsfond har til formål at sikre finansiering af projekter, der fremmer den grønne omstilling i samfundet. Fonden har en låneramme på 2 mia. kr. med mulighed for forhøjelse til 5 mia. kr.

Fonden udbetalte i 2017 lån til 21 projekter for 560 mio. kr. Projekterne havde en samlet investeringssum på 1.176 mio. kr.

I hele fondens levetid har man været med til at sikre investeringer i grøn omstilling for samlet 3.140 mio. kr.

Årets projekter fordeler sig inden for disse teknologiområder

Solenergi: 12 procent

Biogas: 15 procent

Vindenergi: 4 procent

Vand: 8 procent

Energioptimering i bygninger: 19 procent

Energioptimering i produktion: 8 procent

Energioptimering i transport: 19 procent

Cirkulær økonomi: 15 procent

Kontakter

Linea Søgaard-Lidell
Senior kommunikationsrågiver
2213 5855 / lsl@gronfond.dk

Billeder

Information om Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond
Danmarks Grønne Investeringsfond
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

http://gronfond.dk

Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund.

Fonden vil være med til at bygge bro mellem traditionelle finansieringskilder og egenkapital og opererer med et både grønt og kommercielt fokus. Projekterne ligger inden for vedvarende energi, energibesparelser og ressourceeffektivitet.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Grøn Herning-virksomhed øger vækst i stærkt lånesamarbejde24.11.2022 10:46:47 CET | Pressemeddelelse

Aktive Energi Anlæg A/S – eller AEA som firmaet i daglig tale bliver kaldt – sælger industrielle varmepumpe-løsninger til bl.a. fjernvarmeselskaber og andre store virksomheder og er med til at fortrænge fossile brændsler, herunder naturgas. AEA har netop modtaget en ”lånepakke” fra Danmarks Grønne Investeringsfond, bestående af ansvarlig lånekapital samt almindelig lånekapital, derudover deltager Sydbank som medfinansierende part. AEA styrkes hermed finansielt og understøtter samtidig den videre skalering af virksomheden.

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:21:45 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

Danmarks Grønne Investeringsfond årsrapport 2021: Rekordhøj aktivitet og CO2-reduktion lover godt for nødvendig grøn omstilling6.5.2022 07:55:51 CEST | Pressemeddelelse

Rekordhøj CO2-reduktion og et årsresultat på 20,9 mio. kr. understreger, at grøn omstilling og god forretning går hånd i hånd. Og med den nuværende situation i Europa er det mere aktuelt end nogensinde at sætte fart på den grønne omstilling i danske virksomheder for at reducere afhængigheden af fossile energikilder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye