Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond leverer en samlet årlig CO2-besparelse på 677.000 tons

Del
Danmarks Grønne Investeringsfond foretog 17 udbetalinger til virksomheder for samlet 310 mio. kr. og bidrager gennem finansieringerne til en samlet årlig CO2-besparelse på 677.000 tons. Årets finansielle resultat endte på 22,2 mio. kr. Fonden kombinerer dermed en betydelig indsats for den grønne omstilling med et sundt økonomisk resultat.

Danmarks Grønne Investeringsfond finansierer virksomheder, der gør grøn omstilling til god forretning og har som ambition at fungere som løftestang for projekter, som fremmer den grønne omstilling af det danske samfund.

"Den forventede CO2-reduktion fra årets aktiviteter udgør sammen med tidligere års aktiviteter en årlig CO2-besparelse på i alt 677.000 tons. Så der er i den grad bidraget til den grønne omstilling," siger bestyrelsesformand i Danmarks Grønne Investeringsfond, Anders Eldrup og fortsætter: 

"Danmarks økonomi står i en historisk stor krise på grund af COVID-19, og det helt afgørende spørgsmål er, hvordan vi får genstartet dansk økonomi. Og det bør være en grøn genstart. Danmark har en styrkeposition på energiteknologi og er blandt de førende, når det kommer til både forskning og innovation. Den grønne omstilling kan oven på COVID-19-krisen blive en motor for vækst og jobs. Den grønne dagsorden er nemlig også en vækstdagsorden, og vi skal have modet til at investere i fremtidig vækst." 

Regeringen og partierne bag finansloven 2020 besluttede i december 2019 at etablere Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 mia. kr., som gennem finansiering af nye teknologier og bæredygtige løsninger skal bidrage til den grønne omstilling. Af den samlede ramme styrkes Vækstfonden med 4 mia. kr. og Danmarks Grønne Investeringsfond med 6 mia. kr. 

"En grøn genstart kræver store investeringer og risikovillig kapital, og den risikovillige kapital får vi nu gennem Danmarks Grønne Fremtidsfond. Og i Danmarks Grønne Investeringsfond ser vi frem til at bidrage med vores ekspertise. Fondens erfaringer med ikke blot selv at finansiere, men også at geare finansieringen af en bred palet af virksomheder, som gør grøn omstilling til god forretning, bliver afgørende her. Samtidig har vi et frugtbart samarbejde med forskningsmiljøet og private aktører. Det er erfaringer og kompetencer, som skal bringes i spil i genopretningen af dansk økonomi," siger Anders Eldrup. 

Der har igen i år været stor variation i projekterne. Det gælder både for teknologiernes nyhedsværdi og virksomhedernes kommercielle fase. 

"Også i år har vi i Danmarks Grønne Investeringsfond finansieret en bred vifte af innovative, grønne teknologier. Vores portefølje i 2019 afspejler en grøn omstilling, som er godt i gang i hele økosystemet: Fra tidlig kommerciel fase til de store virksomheder. Og både i Hovedstadsområdet og i provinsen. Samtidig har vores porteføljevirksomheder skabt nye arbejdspladser og vækst. Faktisk har de øget deres årlige omsætning med knap 40 pct., svarende til i alt 1,7 mia. kr. i den periode, hvor vi har haft samarbejde med dem," siger Michael Zöllner, Managing Director i Danmarks Grønne Investeringsfond. 

Årets finansielle resultat endte på 22,2 mio. kr., hvilket bidrog til, at fonden nåede en milepæl i form af et akkumuleret overskud på 4,7 mio. kr. siden fondens etablering i 2015.  

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information, kontakt:


Mette Honoré, Senior Communication Advisor, Danmarks Grønne Investeringsfond / +45 50 60 04 86 / mhn@vf.dk

Billeder

Links

Information om Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond
Danmarks Grønne Investeringsfond
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

http://gronfond.dk

Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund.

Fonden vil være med til at bygge bro mellem traditionelle finansieringskilder og egenkapital og opererer med et både grønt og kommercielt fokus. Projekterne ligger inden for vedvarende energi, energibesparelser og ressourceeffektivitet.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Grøn Herning-virksomhed øger vækst i stærkt lånesamarbejde24.11.2022 10:46:47 CET | Pressemeddelelse

Aktive Energi Anlæg A/S – eller AEA som firmaet i daglig tale bliver kaldt – sælger industrielle varmepumpe-løsninger til bl.a. fjernvarmeselskaber og andre store virksomheder og er med til at fortrænge fossile brændsler, herunder naturgas. AEA har netop modtaget en ”lånepakke” fra Danmarks Grønne Investeringsfond, bestående af ansvarlig lånekapital samt almindelig lånekapital, derudover deltager Sydbank som medfinansierende part. AEA styrkes hermed finansielt og understøtter samtidig den videre skalering af virksomheden.

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:21:45 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

Danmarks Grønne Investeringsfond årsrapport 2021: Rekordhøj aktivitet og CO2-reduktion lover godt for nødvendig grøn omstilling6.5.2022 07:55:51 CEST | Pressemeddelelse

Rekordhøj CO2-reduktion og et årsresultat på 20,9 mio. kr. understreger, at grøn omstilling og god forretning går hånd i hånd. Og med den nuværende situation i Europa er det mere aktuelt end nogensinde at sætte fart på den grønne omstilling i danske virksomheder for at reducere afhængigheden af fossile energikilder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye