Danmarks første talentlinje for revy søger unge talenter i alderen 15-25 år
1.4.2021 07:28:51 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Nykøbing Falster Revyen trækker som landets næststørste revy publikum fra hele landet med udsolgte forestillinger år efter år. Flemming Krøll, forhenværende og mangeårig direktør for Nykøbing Falster Revyen, vil stå i spidsen for den nye generation af unge revytalenter. I samarbejde med skuespillere, dansere, musikere, forfattere, stand-up’ere m.fl. vil Flemming Krøll og de unge være med til at forme fremtidens revy. Underviserteamet består blandt andre af erfarne og prominente navne som Mick Øgendahl og Henrik Lykkegaard.
Talentforløbet giver de unge mulighed for at arbejde intensivt og personligt udviklende med revy og scenekunst, og de vil få færdigheder, der kan bruges som et trinbræt mod en videre scenekunstnerisk karriere. Det meste af skoleåret vil de unge modtage undervisning to gange ugentligt, og hvert forår vil der være en større revyforestilling. De unge skal arbejde med de grundlæggende scenekunstfaglige discipliner med relevans for revyen, karakterarbejde, sang og dans, ligesom de vil få et teoretisk og historisk indblik i revy og scenekunst. Man kan gå på talentlinjen sideløbende med fx en ungdomsuddannelse eller et arbejde, og linjen er et scenekunstfagligt grundkursus på samme niveau som bl.a. de musikalske grundkurser, MGK.
Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund, ser et projekt med lokal klangbund og national rækkevidde:
”Den første revy i Nykøbing Falster blev opført i 1912, og det er oplagt, at landets første talentlinje for revy ligger i netop Guldborgsund. Med revyskolen engagerer vi ikke blot unge mennesker i en mere end 100 år gammel lokal revytradition. Vi tror også på, at netop vores unge mennesker kan give revyen en særlig kant og aktualitet. Revyen rummer både humor og kærlighed til verden og mennesker. Men revyen er også et modigt og kompromisløst spejl af enhver tid, og revyen kan både have kritisk bid og potentiale til at forandre og vise nye veje at gå.”, siger Martin Lohse.
Martin Lohse fremhæver desuden revyskolens sammenhæng til det rige og varierede kulturliv i Guldborgsund og kommunens mangeårige fokus på dannelse: ”Eleverne på revyskolen vil blive uddannet på Kulturforsyningen, hvor bl.a. Sprøjtehusteatret og Teatret Masken hører til, og det er oplagt, at den årlige revyforestilling giver anledning til samarbejder på tværs med vores dygtige kulturaktører. I tråd med kommunens arbejde med dannelse ønsker vi med revyskolen at sætte en ambitiøs dagsorden for både fremtidens revy og talentarbejde målrettet unge i et nationalt perspektiv. Det giver god mening, at humor og kritisk bid er kerneværdier, når unge mennesker skal udvikle og udfolde deres potentialer, drømme og talent.”, siger Martin Lohse.
Leder af talentlinjen på Revyskolen Guldborgsund, Flemming Krøll siger:
”Jeg har personligt mere end 40 revyer bag mig, og jeg ser frem til at udfolde revyens verden sammen med de unge. For mig er essensen af revy en vidunderlig leg, der beskriver den tid, vi lever i. Mange unge mennesker kender Live fra Bremen og er fortrolige med programmets humor og satire. Revyen kan meget af det samme, og jeg er sikker på, at vi har sat et stærkt underviserteam, der sammen med de 12 unge på talentlinjen kan bringe revyen godt ind i fremtiden. Vi vil gerne invitere de unge til leg, eksperimenter og refleksion - og samtidig kan vi garantere, at talentlinjen giver de unge vidtrækkende scenekunstfaglige og personlige kompetencer. Som revyskuespiller elsker man at stå på en scene og mestre kunsten at få latteren frem i publikum. Man skal kunne danse, synge og være i stand til hurtigt, præcist og knivskarpt at skifte mellem forskellige karakterer. Så hvis scenekunsten gerne må være legende, sjov, have samfundskritisk bid, sproglig finesse og gakkede udfald, så er vores talentlinje lige noget for dig!”
Kontakter
Flemming Krøll
Leder af Guldborgsund Revyskole
Tlf: 21750227
E-mail: revyskolen@guldborgsund.dk
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


