Danmarks første PFAS-testcenter får adresse i Korsør
Tirsdag satte Slagelse Kommune, Region Sjælland og Slagelse Brand og Redning underskrifter på en aftale, som gør brandskolen i Korsør til Danmarks første PFAS-testcenter. Dermed er døren åbnet til at virksomheder og vidensinstitutioner kan teste ny rensningsteknologi på brandskolen.

Virksomheder, som udvikler teknologi, der kan fjerne PFAS, får i fremtiden helt nye muligheder for at teste deres teknologi på brandskolen i Korsør, som var centrum for Danmarks første sag om forurening med PFAS. Det er resultatet af en ny aftale mellem Slagelse Kommune, Region Sjælland og Slagelse Brand og Redning, som tirsdag blev underskrevet af alle parter. Aftalen betyder, at brandskolen nu får status af PFAS-testcenter, og dermed bliver det muligt for virksomheder og vidensinstitutioner at bruge arealerne ved brandskolen til at opbygge viden om og teste nye metoder og teknologier, som kan rense vand og jord for PFAS.
- Forureningen med PFAS er ikke kun et problem i Korsør. Det er et internationalt problem, som der skal findes løsninger på. Derfor er jeg glad for, at vi nu i samarbejde med Region Sjælland kan gøre brandskolen til centrum for udvikling af PFAS-løsninger samtidig med, at vi understøtter erhvervsudviklingen, siger borgmester Knud Vincents (V).
Knudepunkt for viden om PFAS
Meningen er, at det nye testcenter skal give mulighed for at teste nye teknologier, men testcentret skal også skabe rammerne for et bredere samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner om udvikling af nye løsninger. Med samarbejdet bliver det Region Sjællands opgave at facilitere virksomheder og vidensinstitutioner, som ønsker at benytte det nye testcenter.
- Håndtering af PFAS kræver udvikling af nye løsninger og teknologier, og det er nødvendigt, at vi som myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder sammen. Det skal vi for borgernes og for miljøets skyld. Med etableringen af testcentret i Korsør skaber vi et knudepunkt for samarbejde og viden om PFAS, hvor der udvikles løsninger, der både kan hjælpe lokalt i Korsør, og som kan bruges andre steder i Danmark og internationalt, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
Komme samfundet til gode
Som en del af aftalen stiller Slagelse Brand og Redning brandskolen og øvelsespladsen til rådighed for virksomheder og vidensinstitutioner.
- Vi vil gerne være med til at finde nye løsninger på PFAS-problemet, og derfor stiller vi selvfølgelig vores grund til rådighed. Jeg håber, at det kan være med til at gøre noget ved forureningen hos os, men lige så meget, at vi kan medvirke til at udvikle nye løsninger og teknologi, som kan komme hele samfundet til gode, siger beredskabschef Michael Djervad.
Det nye testcenter forventes at kunne slå dørene op for de første ”gæster” til næste år.
Kontakter
Knud Vincents, borgmester i Slagelse Kommune, 20 45 97 98
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, 51 14 54 96
Michael Djervad, beredskabschef hos Slagelse Brand og Redning, 51 64 45 86
Billeder


Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Holbæk Sygehus modtager millionbevilling til forskning1.2.2023 10:23:28 CET | Pressemeddelelse
Et landsdækkende forskningsprojekt med Holbæk Sygehus som hovedansøger har modtaget en bevilling på 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at forske i knoglesundhed og hormonstatus hos yngre voksne.
PsykInfo livetalk sætter spot på recoveryprocesser26.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Man kan komme sig fra psykisk sygdom og få det godt igen. Processen går under navnet recovery og netop denne proces kan man blive klogere på, når PsykInfo Region Sjælland torsdag den 2. februar sender livetalken Recoveryprocesser – at få det godt igen.
Gratis arrangement: Spørg om autisme12.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mennesker med autisme og deres pårørende står ofte med mange spørgsmål. Ved PsykInfo arrangementet Spørg om autisme er der mulighed for at få svar hos et panel af mennesker, der har autisme inde på livet. Det afholdes torsdag den 2. februar på Holbæk Bibliotek.
Region Sjællands akutberedskab styrkes med ny akutlægebil21.12.2022 16:47:43 CET | Pressemeddelelse
Akutberedskabet i Region Sjælland kan se frem til en saltvandsindsprøjtning på 52 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen. Det betyder bl.a., at der kommer en akutlægebil i Nykøbing Falster, og at ambulancepersonale opkvalificeres til at kunne hjælpe patienter med psykisk sygdom endnu bedre
Regionsdirektør rykker fra Region Sjælland til Københavns Kommune16.12.2022 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end 25 år i først Storstrøms Amt og siden Region Sjælland skifter regionsdirektør Per Bennetsen nu regionen ud med en stilling som administrerende direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum