home a/s

Danmarks første LEGO® villa bygges: 1075 familier ville bo i LEGOLAND®

Del
Home har fundet ’leger’ til unik byggegrund i Miniland: Familie med fire børn, hund og villa bliver kopieret i klodser, og byggeriet afsløres den 1. april i LEGOLAND®
Far til fire og fan af LEGO®, Jesper Rais er spændt. Villa, vovse og alle i familien bliver kopieret i klodser og udstillet i LEGOLAND®: "Vi er virkelig en familie, store som små, der alle er glade for LEGO, så jeg var simpelthen nødt til at være med i konkurrencen." Jesper Lund fra Home Odder har fået alles underskrift på 'legekontrakten'.  Foto: Home

Det er ingen aprilsnar.

Lige nu er de dygtigste LEGO® håndværkere ved at opføre Danmarks første familievilla i klodser – og her flytter en familie på seks snart ind som mini-kopier af sig selv.

Huset får adresse på en 10.000 cm2 grund i Miniland med udsigt til Amalienborg, men det er på alle måder en stor drøm, der bliver opfyldt i LEGOLAND®. 

”Vi er virkelig en familie, store som små, der alle er glade for LEGO, så jeg var simpelthen nødt til at være med i konkurrencen,” lyder det fra far til fire Jesper Rais fra landsbyen Saksild ved Odder, der har vundet retten til det unikke projektbyggeri.

Hele 1075 familier har indsendt fotos af sig selv, kæledyr og hus i løbet af konkurrenceperioden, hvor Home Billund i samarbejde med Homes butikker rundt i landet har markedsført muligheden for at få et 'LEGO home'.

Første gang en familie og hus bygges

”Det er første gang nogensinde, at vi bygger en dansk familie og deres hus i Miniland, og der har været meget stor interesse for konkurrencen, så vi glæder os rigtig meget til at afsløre huset sammen med familien, når vi åbner LEGOLAND den 1. april,” siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND. 

Home Billund er naturligvis med til nøgleoverdragelsen.

”Vi er vildt glade for den store interesse og glæder os rigtig meget til at møde familien,” siger ejendomsmægler Camilla Lund Hansen, der er indehaver af Home-butikken i Billund sammen med ejendomsmægler Tina Brødsgaard Mathiesen.

LEGO huset bliver 1/20 af deres villa

Familien Rais bliver altså en del af nabolaget i Miniland – og huset er ikke bare i almindelig LEGO pakke-størrelse.

Det måler godt nok kun en tyvendedel af villaen i virkeligheden, men det betyder alligevel, at familien nok skal have trailer på eller det store bagagerum med, når de efter sæsonen kan flytte LEGO huset hjem til Saksild som deres eje for altid.

Den lokale Home-mægler i Østjylland, daglig leder Jesper Lund fra Home Odder, har fået familiens underskrifter på ’legekontrakten’ med LEGOLAND.

”Familien Rais bor skønt, og villaen bliver bestemt ikke mindre salgbar af, at der nu kommer en kopi i LEGO. Det er bare en god historie og et megagodt blikfang, hvis de skal sælge hjemmet på et tidspunkt. Men mon ikke, de vil tage huset med sig som et minde,” siger Jesper Lund.

Alle kan besøge LEGO huset

Ifølge ’legekontrakten’ står det familien frit for, om de vil sælge LEGO hjemmet med i en fremtidig handel.

Familien har dog ingen planer om at sælge – hverken hjemmet i mursten eller klodser – og lige nu tæller de dagene frem til afsløringen.

”Vi glæder os så vildt meget til at se resultatet,” fortæller Jesper Rais.

Og hvis ét besøg ikke er nok, så kan familien gæste LEGOLAND lige så tosset, som de vil. Med LEGO huset følger nemlig ’nøglekort’ til parken – sæsonpas for alle.

Hvis du vil se Rais-familiens LEGO hjem, så afsløres huset i LEGOLAND den 1. april kl. 10.30. Huset kan ses helt til frem nytårsaftensdag, 31. december.

Nøgleord

Kontakter

Kasper Tangsig
Pressechef · LEGOLAND ApS ·
Mobil: +45 2030 8184 ·
Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dk

Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse

Tlf:2043 3614mida@home.dk

Billeder

Far til fire og fan af LEGO®, Jesper Rais er spændt. Villa, vovse og alle i familien bliver kopieret i klodser og udstillet i LEGOLAND®: "Vi er virkelig en familie, store som små, der alle er glade for LEGO, så jeg var simpelthen nødt til at være med i konkurrencen." Jesper Lund fra Home Odder har fået alles underskrift på 'legekontrakten'.  Foto: Home
Far til fire og fan af LEGO®, Jesper Rais er spændt. Villa, vovse og alle i familien bliver kopieret i klodser og udstillet i LEGOLAND®: "Vi er virkelig en familie, store som små, der alle er glade for LEGO, så jeg var simpelthen nødt til at være med i konkurrencen." Jesper Lund fra Home Odder har fået alles underskrift på 'legekontrakten'. Foto: Home
Download
Her er familien Rais' villa i Saksild, der lige nu er ved at blive opført i LEGO® klodser. Foto: Jesper Rais
Her er familien Rais' villa i Saksild, der lige nu er ved at blive opført i LEGO® klodser. Foto: Jesper Rais
Download
home Billund har stået for 'salget' af grunden, hvor LEGO® huset skal stå. Amalienborg er nabo. Foto: LEGOLAND®
home Billund har stået for 'salget' af grunden, hvor LEGO® huset skal stå. Amalienborg er nabo. Foto: LEGOLAND®
Download
Selvfølgelig er papirerne også i orden. Familien Rais har skrevet under på en 'legekontrakt'. Når sæsonen er slut, må de flytte LEGO® huset hjem til Saksild. Foto: Home
Selvfølgelig er papirerne også i orden. Familien Rais har skrevet under på en 'legekontrakt'. Når sæsonen er slut, må de flytte LEGO® huset hjem til Saksild. Foto: Home
Download
Download
Ejendomsmæglerne Tina B. Mathiesen og Camilla L. Hansen fra Home Billund stod for 'salget' af grunden i Miniland med udsigt til Amalienborg. Foto: LEGOLAND
Ejendomsmæglerne Tina B. Mathiesen og Camilla L. Hansen fra Home Billund stod for 'salget' af grunden i Miniland med udsigt til Amalienborg. Foto: LEGOLAND
Download

Links

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.

Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye