Danmarks Dagsommerfugle går i luften: Nu skal de danske dagsommerfugle tælles
8.6.2023 06:00:00 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Formålet med bevillingen er at etablere et nationalt overvågningsprojekt, ’Danmarks Dagsommerfugle’, der skal følge udviklingen for dagsommerfuglene i Danmark.
Overvågningen følger den model for dagsommerfugleovervågning, der allerede sker i 23 andre europæiske lande. Her bidrager frivillige sommerfugletællere med ugentlige tællinger i forårs- og sommerperioden.
Tællingerne ligger langs faste ruter af valgfri længde, som f.eks. kan placeres der, hvor man bor eller arbejder. Data indrapporteres nemt ved hjælp af en app.
Sommerfugle i drastisk tilbagegang
Bag projektet står Professor Toke Thomas Høye fra Aarhus Universitets Institut for Ecoscience, og biologer og sommerfugleentusiaster Anne Eskildsen og Heidi Buur Holbeck, som står bag virksomheden Naturrådgiverne.
Forskere verden over har for længst slået alarm over dagsommerfuglenes drastiske tilbagegang. Derfor er en overvågning af dagsommerfuglene i Danmark i dén grad tiltrængt:
”Hvis vi vil bevare og beskytte vore dagsommerfugle, er det vigtigt, at vi kan følge de enkelte arters bestandsudvikling langt bedre end vi gør i dag”, forklarer Toke Thomas Høye.
”Samtidig er en tæt overvågning af dagsommerfuglene nyttig og omkostningseffektiv, fordi vi ved, at sommerfuglene er gode til at afspejle, hvordan naturen mere overordnet set har det”, siger Toke Thomas Høye.
Sommerfugleentusiaster på banen
Og overvågningen skal ske med danskernes hjælp.
”Hvis man er sommerfuglekender, kan man allerede i dag gå i gang med at lave sin egen sommerfugletællerute”, siger Anne Eskildsen.
”Allerede fra sommeren 2023 og i de kommende år arrangerer vi en række workshops landet over for de danskere, der har lyst til at blive oplært som dagsommerfugletællere. Her får man træning i at kende de forskellige dagsommerfuglearter og lære, hvordan man laver selve optællingen”, fortæller Anne Eskildsen.
Interesserede kan læse mere på hjemmesiden (se link nedenfor) eller vores facebookgruppe
Bevillingen er givet i et samarbejde mellem AAGE V. JENSEN NATURFOND og 15. Juni Fonden.
Nøgleord
Kontakter
For mere information kontakt:
Anne Eskildsen, Biolog, PhD, Naturrådgiverne Eskildsen & Buur ApS; mail: anne@naturraadgiverne.dk; tlf. 5353 5803
Toke Thomas Høye, Professor; Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, mail: tth@ecos.au.dk; tlf. 30183122
Billeder



Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dyrevelfærd i svineproduktion kræver mere end enkeltstående tiltag20.3.2026 12:31:40 CET | Pressemeddelelse
Enkeltstående velfærdstiltag i konventionel svineproduktion kan have utilsigtede konsekvenser. Postdoc ved Aarhus Universitet Mathilde Coutant anbefaler, at plads, rodemateriale og fodersammensætning tænkes sammen for at opnå positive effekter.
Biokul i dansk landbrug: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge langtidseffekter19.3.2026 13:57:13 CET | Pressemeddelelse
Et nyt, landsdækkende forskningsprojekt skal undersøge, hvordan biokul påvirker jord, afgrøder og miljø over tid. Projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Ny viden om smågrise under transport kan bidrage til bedre dyrevelfærd19.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultater fra forskningsprojekt på AU Viborg giver ny viden om, hvordan smågrise reagerer, når de blandes i forbindelse med transport.
Grundfos Fonden donerer 40 millioner kroner til Aarhus Universitet18.3.2026 08:50:19 CET | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden har bevilget en indledende donation på 40 millioner DKK til Aarhus Universitet for at støtte opstarten af EIT Water – det nyeste Knowledge and Innovation Community (KIC) under European Institute of Innovation and Technology (EIT), et organ under Den Europæiske Union.
Færre miljøgifte i danske marsvin12.3.2026 07:38:23 CET | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser faldende niveauer af miljøfremmede stoffer og effekter i marsvin i den indre danske farvande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
