Eniig

Danmarks bedste internetudbyder er kåret

Del
Hvert år kårer Loyalty Group den bedste danske internetudbyder, og for ottende år i træk er det Eniigs fiberløsning Waoo, der løber med titlen.

Internet er for mange en uundværlig del af hverdagen, og vi stiller stadigt højere krav til både hastighed, kapacitet og stabilitet. Hvert år kårer Loyalty Group den bedste bredbåndsudbyder, og vinderen kan nu bryste sig af titlen for ottende år i træk.

Waoo har Danmarks bedste internet
Vinderen er den danske internetudbyder, Waoo, der er ejet af en række danske energi- og fiberselskaber i Danmark, heriblandt det midt- og nordjyske energiselskab Eniig.

- Vi er naturligvis meget glade for og stolte af kåringen – både på vores egne og ikke mindst Waoos vegne. Titlen vidner om, at vi leverer et rigtig godt produkt og en service i topklasse, der betyder, at vores kunder har lyst til at forblive hos os i mange år, fortæller Lars Kofoed Sørensen, der er salgs- og marketingchef i Eniig Fiber.

Nummer ét siden 2012 
Det er det uafhængige konsulenthus Loyalty Group, der står bag undersøgelsen, hvor omkring 3.000 internetkunder er blevet bedt om at vurdere deres internetudbyder på blandt andet kvalitet, stabilitet og image. Udbyderen med den bedste overordnede loyalitet kåres som landets bedste, og her markerede Waoo sig endnu en gang som danskernes foretrukne.

- At kåringen falder for ottende år i træk, gør bestemt ikke æren mindre for os. Det er en bemærkelsesværdig præstation på et konkurrencepræget marked, og der er ingen tvivl om, at vi i samarbejde med Waoo vil gøre vores absolut bedste for også fremadrettet at fastholde det høje niveau, som vores kunder forventer af os, slutter Lars Kofoed Sørensen. 

Billeder

Information om Eniig

Eniig
Eniig
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

70151560https://eniig.dk/

Eniig og SE er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.

Norlys-koncernen ejer: Stofa, Boxer, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet. Læs mere på norlys.dk.

Følg pressemeddelelser fra Eniig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Eniig

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye